Er du også bange for mørke?

Da min mand startede med at arbejde nat, hadede jeg at sove alene.. Havde jo aldrig prøvet det før.. Vi bor midt i en gågade, ovenpå en butik, hvor vi har indgang i baggården (som er lidt uhyggelig om natten).. Om natten hørte jeg også mange forskellige lyde, og var ofte oppe for at kigge ud af vinduerne for at se om der var nogle.. Det værste var hvis tyverialarmen gik i butikken nedenunder, det kunne hyle mig helt ud af den!! Og da der var alt det der med hjemmerøverier.. Total latterligt det kan gøre en hunderæd i mørket.. Men hos mig kom det først når jeg gik i seng.. Da vi fik vores datter, forsvandt min "mørkeræd"

Diana... skriver:

 

Ja jeg har gået til 5 psykolog timer og det også blevet meget bedre, men lige det med mørket og toilettet er jeg ikke kommet videre med. 

Godt, det er blevet bedre, og at du har taget hånd om dig selv i fht. psykolog. Ville ønske jeg kunne fjerne din natteangst med et trylleslag. 

Når du skal op i nat, så prøv om du kan tænke lidt på mig, som temmelig sikkert i samme stund ligger fuldstændig fjollet og lytter til enhver lyd,  mens jeg krammer vores stakkels kat til ukendelighed  Det kan jo være det hjælper - Jeg vil i hvert fald tænke på de andre piger her fra Baby.dk i nat. For af en eller anden grund er det bare så let at se det skøre i, at de skal ligge og være bange helt uden grund! Noget ganske andet er det at overskue sin egen frygt... Håber, det kan hjælpe os!

Jeg er også totalt mørkeræd - eller rettere  - jeg er bange for alt efterhånden.... Men jeg går ikke ud alene når det er mørkt, bare det at åbne havedøren og råbe på katten ud i et sort hul kan jeg ikke li, og gør det kun hvis der er andre i stuen. Jeg vågner om natten og hører mærkelige lyde, og tænker straks på hjemmerøverier, bøh-mænd, spøgelser og diverse monstre som helt sikkert kommer og tager mig eller mine børn.... Deter skide irriterende, og slet ikke holdbart.

Jeg gik fra min kæreste og købte et gammelt bondehus, men jeg kunne slet ikke bo der, for jeg lå vågen om natten og gloede ud af vinduet for jeg var sikker på at der snart kom nogle og "tog" os....

Og hvis ikke det var mørket, så var det mus eller store edderkopper, som kunne få mig til at pakke ungerne sammen og køre ud til mine forældre midt om natten....

Jeg er også en af kyllingerne og har været det det meste af mit liv... synes dog det er blevet værre efter jeg er blevet ældre...

Er jeg alene hjemme sover jeg enten med lys tændt eller fjernsynet kørende... allerhelst opholder jeg mig på 1. salen og slår alarmen til i resten af huset...

Jeg kan ikke gå i kælderen eller op på 1. salen hvis lyset ikke er tændt...

og meget meget mere....

Mit blev ekstra slemt efter jeg en mørk vinteraften blev truet med kniv af en narkoman der ville have min taske....

Jeg er også bange for mørke, men mærker det ikke så meget i tiden.

Men da min mand var væk en hel uge af gangen, med sit arbejde, var det sgu ikke sjovt om aftenen

Især ikke når jeg skulle gå tur med hunden inden natten

Jeg kan huske jeg havde en skruetrækker i lommen Haha.

Znuzke skriver:

Jeg er også totalt mørkeræd - eller rettere  - jeg er bange for alt efterhånden.... Men jeg går ikke ud alene når det er mørkt, bare det at åbne havedøren og råbe på katten ud i et sort hul kan jeg ikke li, og gør det kun hvis der er andre i stuen. Jeg vågner om natten og hører mærkelige lyde, og tænker straks på hjemmerøverier, bøh-mænd, spøgelser og diverse monstre som helt sikkert kommer og tager mig eller mine børn.... Deter skide irriterende, og slet ikke holdbart.

Jeg gik fra min kæreste og købte et gammelt bondehus, men jeg kunne slet ikke bo der, for jeg lå vågen om natten og gloede ud af vinduet for jeg var sikker på at der snart kom nogle og "tog" os....

Og hvis ikke det var mørket, så var det mus eller store edderkopper, som kunne få mig til at pakke ungerne sammen og køre ud til mine forældre midt om natten....

Jamen, hvorfor er man dog sådan? Er det vores urinstinkter, der driller og helt vælger at ignorere nutidens bekvemme tryghed?

Kan sagtens sætte mig ind i det med bondehuset. Sådan var det sikkert også endt for mig. SUK.

Jeg er altså også en rigtig tøse tøs. Det væreste jeg ved er at komme hjem til et tomt hus eller lejlighed, så skal jeg altid snakke i tlf med en imens jeg tænder alt lyset i huset. Hvis jeg sover alene lukker jeg døren ind til soveværelset, så jeg ikke kan se ud i gangen.

Men vil sige efter jeg er flyttet i lejlighed er det ikke så slemt som da jeg boede i hus med en meget lang mørk indkørelse, og en kæreste der tit kom sent hjem. Så fik jeg snakket meget i mobil HEHE