112233 skriver:
Hej piger..
Har brug for hjælp til at takle min dreng.
Vi har været for overbærende med ham grundet hans "night terror", men nu er det bare kommet derud hvor jeg ikke magter mere og jeg ved det er min egen skyld, så det behøves I ikke komme med...
Jeg har på det sidste desværre hævet stemmen flere gange om dagen og det virker jo bare slet ikke...
Så hvad skal jeg gøre når han er værst.. skal han bare sendes på værelset og blive der selvom han skaber sig helt vildt. Han kan ligge og skrige virkelig.. og blive ved med det...
Kan I komme med nogle gode råd?? Han skulle ikke gerne blive en af dem i skolen, som jeg ser og så tænker: Åh nej, ikke sådan en i min søns klasse...
Ville nok slette ordet NEJ fra opdragelsen og begynde at bruge time out.
Time out, skal ikke være på hans eget værelse, men et røvsygt sted. Det er jo ikke en straf at komme på værelset, for der kan man jo bare lege videre og de kan evt begynde at opfatte deres værelse som negativt...
Time out skal være det antal min. som barn er gammel. Tag evt et æggeur og sig at når den ringer er han fri... Og ja hvis det kræver du står og holder i håndtaget for han skal blive derinde, så må du gøre det. Bagefter skal du i barnehøjde forklare hvorfor han kom derind og at den opførsel finder du/I jer ikke i.
I er nødt til at banke i gennem at det er jer der bestemmer og at han skal respektere jer -lige så meget i ham
Frederic er 23 mdr og vi har i over 1 mdr nu kørt uden brug af ordet NEJ. Og hvilken dialog og respekt der har givet. Vi går ned i børnehøjde og siger eks.: Jeg vil ikke have du maler på vægen osv. Det har da givet sov der er brændt på - pasta der blev lidt mere udkogte - bøffer der blev lidt for brune mm.
Det er alt for let blot at råbe nej. Nej er ikke med til at bygge et barns selvtilid op og er ret negtativt.
Anmeld
