Opdragelse hjælp..

Her hjemme har vi en kedelig bænk i gangen som bliver brugt til timeout.. Hvis han laver ballade så får han først en advarsel, som fx. Jeg vil ikke have du slår, hvis du ikke stopper, så kommer du ud på bænken at sidde... Men for det meste bruger jeg fatisk at tælle til 3. fx. hvis du ikke stopper med XXX inden jeg har talt til 3, så kommer du ud på bænken at sidde, såger siger jeg "1...." og 8 ud af 10 gange, så stopper han med at lave ballade der og siger selv 2... 3...

Hvis man bliver ved tager jeg ham med ud på bænken, sætter mig i øjenhøjde og forklare han: "du sidder her fordi du ikke hører efter hvad jeg siger, du må ikke slå på andre." så sidder ha  i 2½ min(hans alder). Når tiden er gået spørg jeg ham: "er du klar til at snakke med mig", hvis han siger nej så starter tiden forfra. Hvis han siger ja, så forklare jeg ham endnu engang havd han her gjort galt og hvorfor man ikke må gøre det, og slutter af med at spørge om han har forstået det jeg siger. Og til sidst får jeg et nys og et knus. HVis han fx har slået en skal han gå hen og sige undskyld...

Lyder som om det tager meget langtid, men det gør det i virkeligheden ikke.. Han bliver aldrig ked af det eller sur over at sidde der, det er bare kedeligt for ham.. og man kan se han bare tænker ØV... Han kravler heller aldrig ned...

LouiseNielsen skriver:

Vil ikke rette på dig....

Men tænker lidt at man begynder at rode op i det hele igen EFTER time out, er forkert???

Jeg ville nok nærmere inden han bliver sat væk, sige at nu bliver han sat væk fordi, også sige hvordan og hvorledes..... Og når time outen er overstået, jamen så har han taget sin "straf" også skal man ikke snakke mere om det....

Også kunne jeg heller aldrig drømme om at sætte min søn væk, og holde døren for ham.... Han ku få en stol i køkkenet eller hvor man nu lige syntes, så han ikke føler sig spæret inde, det syntes jeg simpelthen er synd.....

Jeg siger det samme som dig LouiseNielsen. Man skal ALDRIG spærre børn inde på et værelse ved at holde døren så de ikke kan komme ud. Det vil give trauma og angst resten af livet. FØJ siger jeg bare. Det man skal gøre er at sige nej stille, men bestemt og så forklare barnet hvorfor det får time out og time out skal forgå hvor barnet kan se og høre en. ALDRIG spærres inde på et værelse.

Jeg er pædagog og har aldrig hørt at man gøre dette i DP. Hvis min DP mor gjorde dette mod min søn så ville jeg omgående få ham ud så ville jeg klage. Det ikke DP mødre eller fædres pligt at opdrage og da slet ikke på den måde. Synes det er fuldstændig forkasteligt

112233 skriver:

Hej piger..

Har brug for hjælp til at takle min dreng.

Vi har været for overbærende med ham grundet hans "night terror", men nu er det bare kommet derud hvor jeg ikke magter mere og jeg ved det er min egen skyld, så det behøves I ikke komme med...

Jeg har på det sidste desværre hævet stemmen flere gange om dagen og det virker jo bare slet ikke...

Så hvad skal jeg gøre når han er værst.. skal han bare sendes på værelset og blive der selvom han skaber sig helt vildt. Han kan ligge og skrige virkelig.. og blive ved med det...

Kan I komme med nogle gode råd?? Han skulle ikke gerne blive en af dem i skolen, som jeg ser og så tænker: Åh nej, ikke sådan en i min søns klasse...

Kan du ikke bruge ''skamme krogen'' og hvis han går derfra skal du bare blive ved med at sætte ham derhen.

Da jeg var lille, der blev vi sendt op på vores værelse og så kunne vi være der til vi var odentlige igen.. Men altid 2 min efter, jeg er rar nu! Den gang måtte man jo også gi en røvfuld og vil da ikke sige jeg har taget skade af det ikke fordi jeg siger du skal gøre det, man må jo ikke slå. Men jeg tog da ikke skade

jeg ville inorer ham når han skaber sig eller laver balade for at få opmærksomhed. bare lad som om han er luft, selvfølig ikke hvis han gør ting man slet ikke kan aksepter så ville jeg også bruge time out.

så ville jeg give ham rigtig meget ros og opmærksomhed når han gør noget rigtigt selv helt som ting.

tror det er vigtigt at man finder en metode man kan holde sig til og som passer til ens familie, så alle holder sig til reglerne.

Jeg har lige fået den store far, mor og børn bog af Lola Jensen og kan allerede sige, at her er en dame, der kommer til at ligge øverst på hitlisten hos mig, når jeg engang står med en hysterisk, grædende (møg)unge, der ingenting vil. Jeg synes hun har sådan en positiv og repsektfuld tilgang til børn og hun giver mig en tro på, at jeg godt ved, hvordan jeg skal være forælder for Oliver. Og så bruger hun humor og ironi, hvilket også er et stort plus for mig, for det er lidt lettere at erkende nogle ting om sig selv hvis man kan grine lidt af sig selv.

Prøv at låne den på biblioteket, det kunne være den var noget for dig

Jeg ved ikke om det er råd til når han vågner om natten du mener, eller om det er om dagen. For hvis det er til om natten, så har jeg virkelig ingen gode råd - vi har selv en datter som er hårdt ramt af "Night terror", heldigvis er hun dog lige nu inde i en god periode (læs: hun sover stort set hver nat i vores seng).

Men hvis det er til om dagen, så har jeg lidt råd, med fare for at gentage en anden bruger der har skrevet:

- Time out, vælg et sted i jeres hjem som skal fungere som time out-stedet, nogle har det ikke godt med at bruge børnenes værelse til det og vælger derfor et hjørne i stuen, en stol i køkkenet eller andet. Herhjemme bruger vi dog værelset. Vi sætter hende ind på gulvet på værelset, siger til hende at hun skal blive der til hun hører efter/opfører sig ordentligt, går ud fra værelset men lader døren stå åben, vi står så ca 2 meter fra døren, så hun ved at vi er der. Det er MEGET VIGTIGT at I ikke bare går, barnet skal kunne se jer og vide at I er der til at hjælpe! Barnet skal være på time out-stedet i det antal minutter som barnet er i år, vores datter er 4 år, så hun skal være der i 4 minutter. En god idé er at stille et æggeur hos barnet, og lære det at det må komme ud derfra, når uret ringer.

- Indfør "undskyld", det gælder både forældre og barn. Barnet skal sige undskyld til forældrene efter time out, og så snakker man lige om det barnet har gjort.

- Undgå at bruge "NEJ", sig istedet f.eks. "Jeg vil ikke have at du gør sådan og sådan fordi....".

- Læs om Marte Meo, og indfør nogle af de metoder.

LouiseNielsen skriver:

Så er jeg glad for mine børn ik skal passes der, hvis døren bliver holdt for dem.......

Nu er det med at holde døren noget jeg har set i den danske udgave af super nany.

I vores dp, bliver de blot sat ned der hvor de er og får besked på at blive sidende. Kaldet - at holde pause.

Nu har vi ikke problemer med frederic, hverken hysteriske anfald eller at være på tværs. Han er med i så og sige alle gøremål herhjemme. Hjælper med at redde sin seng - siger tak for mad - be om mere - med til at dække bord - bærer sin egen tallerken ud i køkkenet osv.

Det er mere frederic der sætter sine ting i pause... Han kan komme kørende på hans scotter - stoppe op - køre den på plads og sige; så - scooter holder pause. Og finder noget andet at lege med.

brug ros...

forklar på deres niveu det der er ikke okay..

men marcus har jeg f.eks slukket tv og skaber han sig så sætter jeg ord på " jeg ved godt du gerne vil se men jeg har brug for at ....

det var flot af dig jeg måtte slukke tak ven og så et kram

og så ikke pludselig slukke med har sagt det afsnit og så slut...

total over pædagogisk måske, men siger også kun ting én gang...

han har skam prøvet at få sin is smidt ud af vinduet. eller ikke at få sin mad fordi han liiiige ville prøve ad med at være kræsen...

112233 skriver:

Hej piger..

Har brug for hjælp til at takle min dreng.

Vi har været for overbærende med ham grundet hans "night terror", men nu er det bare kommet derud hvor jeg ikke magter mere og jeg ved det er min egen skyld, så det behøves I ikke komme med...

Jeg har på det sidste desværre hævet stemmen flere gange om dagen og det virker jo bare slet ikke...

Så hvad skal jeg gøre når han er værst.. skal han bare sendes på værelset og blive der selvom han skaber sig helt vildt. Han kan ligge og skrige virkelig.. og blive ved med det...

Kan I komme med nogle gode råd?? Han skulle ikke gerne blive en af dem i skolen, som jeg ser og så tænker: Åh nej, ikke sådan en i min søns klasse...

Hej

Det er så farligt at spørge om råd for man får så mange forskellige, og det som virker for den ene, virker måske ikke for den anden.

Mit råd er at starte i det små. Du skal ikke sætte større krav til dig selv i forhold til at opretholde diciplin end du ved du kan overholde. Det er synd for børnene hvis man siger et men gør noget andet, så bliver de bare endnu mere fustrede.

I vores kommune er der noget som hedder åben rådgivning. Her kan forældre henvende sig bare for en enkel gang eller to. Der er også familiecentre hvor man kan komme med sine børn og få hjælp. Ellers har jeg i mit arbejde som pædagog ofte rådgivet forældre, ind i mellem også lavet planer sammen med forældrene om hvordan de kan gribe opdragelsen an. Så hvorfor ikke spørge dem om du kan få en samtale om det, de kender jo også din søn og dig, og kan helt sikkert komme med nogle gode råd.

Held og lykke med det.

Mvh Marianne