pasning natten med - en masse tanker

Ja, jeg er bare sådan i tvivl pt. Vi skal til bryllup i Jylland (bor i København) om 3 uger og Iza er ikke inviteret. Det er en af mine bedste veninder, der skal giftes, så jeg vil meget gerne med. Vi har fået farmor til at passe Iza her hos os den weekend, men nu er jeg kommet i tvivl, om det er en god idé, som det ser ud pt. med Iza. Ja, jeg ved godt, nogen vil kalde mig pylret, men jeg har det meget svært med at have det godt med at forlade et meget ulykkeligt barn....sådan er jeg bare. Min datter er et følsomt lille menneske, som de fleste af jer nok allerede ved med mine mange frustrede indlæg om søvn og fremmedeangst, og selvom vi har øvet og øvet at få hende passet, går det lige skidt hver gang - hun bliver så ulykkelig og er flere uger om at komme sig - klamrer sig til os og er SÅ bange for vi forlader hende - selv efter blot et par timers pasning. Hun klamrer sig stadig til mig - putter sig ind til mig hele tiden og vil krammes konstant -siden jeg for 2 uger siden tog en hel weekend på tøsetur i Jylland :-o
Farmor ser hun meget sjældent, så hun kender hende ikke og græder helt vildt hver gang, hun kommer...fordi farmor jo vil pille og holde..nogen husker måske at hun løber væk fra os med Iza.
Vi må selvfølgelig se dem en del her op til pasningsweekenden, men desværre er farmor på ferie pt. og der vil således kun være ca. små 2 uger til at øve pasningen i. Og farmor bor ca. 1,5 timers kørsel fra os, så det er jo ikke bare sådan liiige at smutte forbi hinanden i hverdagen efter job. Vi har ikke andre til at passe. Jeg har det egentlig ok med, at det er farmor, der skal passe, for hun er sød og rar ved Iza, men er det fair at udsætte Iza for så lang en pasning og om natten, når hun er så utryg......jeg har det SÅ dårligt med det, for desværre ved jeg hun kommer til at græde og være ulykkelig det meste af tiden.....det er jo vores erfaring med alle de andre gange hun er blevet passet...

Nå, så lukker jeg luft ud igen, men hold da op hvor ligger jeg søvnløs over det pt.
/Jeanette, der i dag har fået alle 3 børn til at sove på samme tid

Øv øv...
Selvfølgelig skal I da tage til bryllup.
I kunne jo tage Iza og den person -som skal passe Iza , med til Jylland.
(det er vist lidt synd det skal være farmor)

Hvor skal I selv overnatte?
Hvis det var her, ville vi finde et sted, nær festen, at overnatte.
Og så booke et ekstra værelse til Iza og babysitter.
-På den måde kan du være tæt på, og alligevel komme til fest.
:)

Synes det er synd for Iza at hun har det sådan, men det er ligeså synd for dig/Jer hvis I ikke kan komme til bryllup.

Mebach skriver:

Øv øv...
Selvfølgelig skal I da tage til bryllup.
I kunne jo tage Iza og den person -som skal passe Iza , med til Jylland.
(det er vist lidt synd det skal være farmor)

Hvor skal I selv overnatte?
Hvis det var her, ville vi finde et sted, nær festen, at overnatte.
Og så booke et ekstra værelse til Iza og babysitter.
-På den måde kan du være tæt på, og alligevel komme til fest.
:)

Synes det er synd for Iza at hun har det sådan, men det er ligeså synd for dig/Jer hvis I ikke kan komme til bryllup.

Det har vi også tænkt på, men vi har ikke andre end farmor og hun vil ikke med til Jylland, så det er enten eller. Hun ville gerne have haft Iza ud til hende og havde lidt svært ved at forstå, at hun skal passe hende her...men det er vist den gamle generation...

Vi skal bo i min mors hus - de er på ferie. Det er tæt på festen.....men der har Iza jo heller ikke været meget, så hvis hun både skal være et fremmed sted og sammen med en fremmed person, så er det jo endnu værre end hvis hun er hjemme i vante omgivelser....så pest eller colera :(

Selvfølgelig skal i til bryllup ved din veninde, men kan da godt forstå alle dine bekymringer mht pasning. Synes Mebachs forslag med at tage babysitter med til Jylland var super godt - ærgerligt farmor ikke er med på ideen. Har du ikke en veninde, kusine eller lign du kunne lokke med? Ved godt det så er et fremmed sted oveni, men så er du trods alt i nærheden, og tæller det ikke mere...?
Håber virkelig i finder en løsning så i kan komme afsted og så du kan nyde din venindes store dag.
Knus,
Helle

Eller sig dog til veninden som det er:
At du vil have Iza med.
Så kan I tage barnevognen med, og gider hun ikke putte sig, jamen-så gå hjem i seng.

Kunne ikke selv holde ud at vide at min unge bare skriger hele tiden, mens jeg ikke var der.

Har I egentlig talt med nogen om "problemet"?
Kan I få noget hjælp?

Juniors mor skriver:

Selvfølgelig skal i til bryllup ved din veninde, men kan da godt forstå alle dine bekymringer mht pasning. Synes Mebachs forslag med at tage babysitter med til Jylland var super godt - ærgerligt farmor ikke er med på ideen. Har du ikke en veninde, kusine eller lign du kunne lokke med? Ved godt det så er et fremmed sted oveni, men så er du trods alt i nærheden, og tæller det ikke mere...?
Håber virkelig i finder en løsning så i kan komme afsted og så du kan nyde din venindes store dag.
Knus,
Helle

Nej, desværre er alle på ferie og hende, der plejer at passe Iza skal føde lige om lidt, så det er nok ikke så godt for hende at bevæge sig for langt væk. Alle veninderne skal jo med til brylluppet, så det duer vist heller ikke - eller også har de selv børn, som er små, så det er heller ikke en mulighed. Det eneste der er at vælge i mellem er, at farmor kommer og passer her og vi tager afsted eller at manden bliver hjemme og jeg tager til bryllup alene :(

[citat][f][småt]Mebach skriver:[/småt][/f] Eller sig dog til veninden som det er: At du vil have Iza med. Så kan I tage barnevognen med, og gider hun ikke putte sig, jamen-så gå hjem i seng. Kunne ikke selv holde ud at vide at min unge bare skriger hele tiden, mens jeg ikke var der. Har I egentlig talt med nogen om "problemet"? Kan I få noget hjælp?[/citat] Jeg har forhørt mig, om jeg måtte tage hende med, men det er ikke en mulighed.....og tror egentligt heller ikke det er så god en idé, når alt kommer til alt :S Jeg har talt med sundhedsplejersken om det, og hun siger, at nogle børn bare er sådan - det skulle blive bedre med tiden. Hun mener det kan skyldes min lidt hårde fødsel, hvor Iza stod forkert og sad fast i nogle timer. Hun havde navlestrengen om halsen og trak først vejret efter noget tid med massage...så måske har hun fået et chok der..... Iza græd jo også døgnets 24 timer fra hun kom ud til hun var ca. 4-5 måneder og hun har altid grædt vanvittigt, hvis andre har forsøgt at holde hende. Jeg kan dog mærke det bliver bedre - nu kan hun da være i stue med fremmede mennesker, bare de lader være med at røre hende eller kontakte hende - hun skal helst bare have lov at lege selv..faktisk bare ignoreres. Det er kun voksne mennesker, hun reagerer sådan på - børn er der ikke noget med. Jeg ved ikke lige, hvad hjælp vi ellers ville have gavn af og om det ville kunne hjælpe Iza - jeg tror det bedste for Iza ville være at acceptere hende som hun er og så bruge en voldsom masse tid på at få hende til at være tryg som f.eks. at bruge næsten 2 måneder på at køre hende ind i institution (det har det taget for hende at acceptere de forældre, der afleverer de to børn, jeg passer...og dem ser hun 2 gange dagligt :-o) ......men det er sgu frustrerende til tider og det begrænser os på nogle områder - såsom når vi gerne vil have hende passet.....puuuuhh altså øv:'(

Fuck, hvor kan jeg virkelig godt sætte mig ind i hvordan du har det! Jeg er en pylremor når det til pasning med overnatning....ved godt det er særligt tilfælde fordi lille Iza er så tryghedssøgende som hun er. Men jeg synes stadigvæk det er SVÆRT at tænke på mine børn ikke skulle sove sammen med mig en nat.... Min store datter på 2½ (store?? det er hun jo ikke, men større end den anden :D ) skal for første gang hentes på torsdag og tages med til Århus - vi bor på sjælland - og skal så være hos sin farfar og farmor til søndag :'( Ikke for min skyld...eller Julianes, men fordi DE SÅ GERNE VIL, og vi har overgivet os nu! og jeg hader hader hader tanken om at de kører væk med hende, føj :'( Jeg kan sætte mig så meget ind i dit dilemma, og jeg følt og mærket efter med mig selv flere gange siden jeg læste dit indlæg første gang - hvad ville jeg gøre i dit sted.... og jeg aner det ikke. Hvilken hjælp jeg er hva? Jeg tror faktisk ikke jeg var kommet til bryllup.....men jeg ved det jo ikke helt da jeg ikke har siddet i den situation. Jeg ved bare lige hvordan du har det, Juliane var jo ligesådan som Iza. Jeg håber sådan I finder en holdbar løsning - du skal jo også kunne nyde festen og slappe af til denne fest, og det tror jeg ikke du kommer til med den uro du allerede nu føler. Mange tanker (H)

mebach - kan se du bor i midtjylland. Jeg skal til bryllup i Funder, så jeg kører hende sgu ud til dig :D

[citat][f][småt]Mary skriver:[/småt][/f] Fuck, hvor kan jeg virkelig godt sætte mig ind i hvordan du har det! Jeg er en pylremor når det til pasning med overnatning....ved godt det er særligt tilfælde fordi lille Iza er så tryghedssøgende som hun er. Men jeg synes stadigvæk det er SVÆRT at tænke på mine børn ikke skulle sove sammen med mig en nat.... Min store datter på 2½ (store?? det er hun jo ikke, men større end den anden :D ) skal for første gang hentes på torsdag og tages med til Århus - vi bor på sjælland - og skal så være hos sin farfar og farmor til søndag :'( Ikke for min skyld...eller Julianes, men fordi DE SÅ GERNE VIL, og vi har overgivet os nu! og jeg hader hader hader tanken om at de kører væk med hende, føj :'( Jeg kan sætte mig så meget ind i dit dilemma, og jeg følt og mærket efter med mig selv flere gange siden jeg læste dit indlæg første gang - hvad ville jeg gøre i dit sted.... og jeg aner det ikke. Hvilken hjælp jeg er hva? Jeg tror faktisk ikke jeg var kommet til bryllup.....men jeg ved det jo ikke helt da jeg ikke har siddet i den situation. Jeg ved bare lige hvordan du har det, Juliane var jo ligesådan som Iza. Jeg håber sådan I finder en holdbar løsning - du skal jo også kunne nyde festen og slappe af til denne fest, og det tror jeg ikke du kommer til med den uro du allerede nu føler. Mange tanker (H)[/citat] åhhh altså det kender jeg også til - at give efter fordi andre så gerne vil. Ejjj det er bare så forfærdeligt :'(. Jeg synes det er møgsvært at andre ikke forstår det og møgsvært altid at få skylden for, at Iza er så følsom. Jeg håber også, der findes en løsning derude og at det ender med, at manden kommer med til bryllup også. Tak for tankerne ;)