Hej Tøser!
Vi oplevede lige noget i nat, jeg har lyst til at dele med jer. Måske har andre oplevet det samme?
Sofie begyndte at skrige vildt (nærmest brølende) ca. ved midnatstid. Hun var ganske enkelt utrøstelig, og derudover var det somom hun sov og vi ikke kunne vække hende. Vi tog hende naturligvis op i sengen til os, og så forsøgte vi at vække hende på alle tænkelige måder, men ligemeget hjalp det. Da hun havde brølet og vredet sig i ca. 3 kvarter, kunne hun ikke mere, og så lå hun mellem os og hikstede, til hun endelig faldt i søvn igen.
Vi synes, det var lidt uhyggeligt, at vi ikke kunne vække hende - at hun tilsyneladende var helt væk i én eller anden mareridtsdrøm.
Andre, der har oplevet noget lignende? Jeg er lidt i tvivl om, om det er korrekt at forsøge at vække hende, eller vi bare skal holde om hende og lade hende ligge tæt imellem os.
Morgenhilsen fra Helle, som har Sofie hjemme i dag, fordi dp'eren løftede hende forkert i fredags og fik hold i ryggen:$. Ikke min skyld - ved det, men jeg har alligevel takket nej til gæstedp. Tror vi så skal indvie Miss Soffis' nye badebassin
Anmeld