Anonym skriver:
Jeg har den her fantastiske (vi kalder det) bonusven, som jeg har set on and off i snart 4 år. Vi har det BEDSTE sex jeg nogen sinde har oplevet. Jeg synes han er SÅ lækker, og bliver nervøs og genert hver gang han kommer på besøg. Da jeg mødte ham var jeg heeelt vildt forelsket, men virkede ikke videre gengældt, så jeg måtte bare nøjes med hans selvskab en gang i mellem. Jeg har datet en del igennem de sidste 4 år, men synes ligesom bare ikke jeg oplever det samme med nogen andre. Vi har snakket lidt frem og tilbage, og han spørger tit hvordan jeg har det med vores "forhold". En tøs som jeg er, siger jeg jo bare at det passer mig ganske fint. Men at jeg synes det er svært at blive seriøs med en anden når jeg hele tiden har ham i tankerne. Og at det altid er meeget sjovere at være sammen med ham 
Han siger selv, at selvom han har datet flere, vil han hellere "lege" med mig... Hmm... jeg kan ikke lade være med at spekulere over hvorfor pokker han så ikke bare dater mig... Han er iflg mig selv en klasse langt over mig. Så har til spekuleret på om det måske er fordi han ville være flov over at blive set med mig... Og den tanke gør sgu ondt. Men tror måske det er der skoen trykker... For vi har ALT tilfælles, vi har den bedste sex ever, han vil hellere mig end nogen anden og omvendt. Og nu er jeg fandme faldet for ham igen... Det gør jeg sådan set næsten hver halve år....
Jeg er i gang med at tabe mig, og må indrømme over for mig selv det nok primært er for at se om han så vil ha mig... Det er selvfølgelig også for min egen skyld. men men....
Jeg kan ikke finde ud af med mig selv om det måske er på tide at sige farvel til manden. Tror han er den primærer årsag til jeg ikke har fundet mig en kæreste de sidste 4 år. Han skriver altid når jeg har mødt en sød fyr som jeg er begyndt at have lidt følelser for, og så forsvinder de følelser som lyn fra en klar himmel... 
Han blir ved med at prikke til mig, og sige at selvom vi begge får kærester kan vi jo godt ses, så det skal jeg ikke lade mig stoppe af...
Nogen ideer om hvad jeg burde gøre?? synes det er SÅ svært at slippe ham helt....
Jeg ved præcis hvad du går igennem igen og igen..
Jeg har kæmpet den samme lange og hårde kamp som dig. Det endte dog også med at mine flame blev min datters far. Jeg har set meget til ham efter jeg har fået hende- total grotesk, for han vil intet have med vores datter at gøre kun mig, og min sex.
Midt i vores 'forhold' her i forår bliver han gift. Jeg skrev koldt tillykke til ham, men spurgte med følelser om: hva så med os?
Han skrev tilbage- det bliver der ikke mere a.
Men , men det gjorde der. Mange gange siden har vi været sammen, altid når han er på arbejde. Total frækt og må indrømme jeg elsker vores sex. Det jeg vidst ikke den eneste der gør!
Men endelig var jeg i byen, og blev scoret
Var så lykkelig. Og synes han er så skøn den nye flamme, har mange følelser for ham, men desværre har han sagt det aldrig bliver os to. Men vi er blevet rigtig gode venner og ja- så hygger vi da en gang imellem.
Men det vigtigste er at han har fået mig væk fra min datters far!
Siden jeg mødte ham har jeg fundet på latterlige undskyldninger for at blive væk fra den frække aftale.
Og må indrømme, jeg har efter hver løgn TOTAL dårlig samvigtighed, men jeg er videre, og er nu oppe på 7. uge uden at have haft sex med den gamle. Er så stolt, men med dårlig samvigtighed!
Så du får et KÆMPE knus fra mig, jeg føler med dig. Jeg kan med min historie i baglommen desværre ikke give dig nogle gode råd.
Kender alt for godt det med at man tror man er kommet videre. Lige indtil mobilen gi'r lyd fra sig. Så er alt tilbage i det gamle:s ØVØV..
Knus
