Er sgu igen faldet for min bonus ven... Hmmm

Jeg har den her fantastiske (vi kalder det) bonusven, som jeg har set on and off i snart 4 år. Vi har det BEDSTE sex jeg nogen sinde har oplevet. Jeg synes han er SÅ lækker, og bliver nervøs og genert hver gang han kommer på besøg. Da jeg mødte ham var jeg heeelt vildt forelsket, men virkede ikke videre gengældt, så jeg måtte bare nøjes med hans selvskab en gang i mellem. Jeg har datet en del igennem de sidste 4 år, men synes ligesom bare ikke jeg oplever det samme med nogen andre. Vi har snakket lidt frem og tilbage, og han spørger tit hvordan jeg har det med vores "forhold". En tøs som jeg er, siger jeg jo bare at det passer mig ganske fint. Men at jeg synes det er svært at blive seriøs med en anden når jeg hele tiden har ham i tankerne. Og at det altid er meeget sjovere at være sammen med ham

Han siger selv, at selvom han har datet flere, vil han hellere "lege" med mig... Hmm... jeg kan ikke lade være med at spekulere over hvorfor pokker han så ikke bare dater mig... Han er iflg mig selv en klasse langt over mig. Så har til spekuleret på om det måske er fordi han ville være flov over at blive set med mig... Og den tanke gør sgu ondt. Men tror måske det er der skoen trykker... For vi har ALT tilfælles, vi har den bedste sex ever, han vil hellere mig end nogen anden og omvendt. Og nu er jeg fandme faldet for ham igen... Det gør jeg sådan set næsten hver halve år....

Jeg er i gang med at tabe mig, og må indrømme over for mig selv det nok primært er for at se om han så vil ha mig...  Det er selvfølgelig også for min egen skyld. men men....

Jeg kan ikke finde ud af med mig selv om det måske er på tide at sige farvel til manden. Tror han er den primærer årsag til jeg ikke har fundet mig en kæreste de sidste 4 år. Han skriver altid når jeg har mødt en sød fyr som jeg er begyndt at have lidt følelser for, og så forsvinder de følelser som lyn fra en klar himmel...  Han blir ved med at prikke til mig, og sige at selvom vi begge får kærester kan vi jo godt ses, så det skal jeg ikke lade mig stoppe af...

Nogen ideer om hvad jeg burde gøre?? synes det er SÅ svært at slippe ham helt....

Kan kun sige - stik halen mellem benene og kom ud af det så hurtigt som muligt!!!!  Har selv brugt 5 år på såadan et forhold - præcis det samme, hver gang jeg fandt en interessant person fik han ødelagt det for mig rent følelsesmæssigt!

Jeg gjorde det at jeg flyttede fra Århus til København, hvor jeg fandt en ny kæreste - jeg vidste da at den eneste måde jeg kunne komme ud af det følelsesmæssige helved og ikke mindst jalousi over de andre damer var at prøve at starte en ny tilværelse sådan groft sagt. Han gjorde det at hver gang han havde en kæreste og det gik dårligt så begyndte han at kontakte mig - psykisk terror for den svage sjæl!  I dag har jeg det super godt i kbh og har fundet manden i mit liv! tankerne strejfer mig da engang imellem omkring ham - men hvor er jeg glad og lettet over at jeg gav slip selvom kærlighed gør blind og fanger en!

kOM UD AF DET I EN FART og få et bedre liv og muligheden for at møde den rette mand i dit liv... selvom det er svært.

men ud fra hans kommentar om at i jo godt kan være sammen selvom i finder andre at kæreste så betyder det jo også bare at han altid vil være den utro type og røvrende dig på det groveste

Jeg håber for din egen skyld at du er stærk! God sex kan du også få andre steder selvom det er svært at indse lige nu - TRUST ME!!!!

Tanja78 skriver:

Kan kun sige - stik halen mellem benene og kom ud af det så hurtigt som muligt!!!!  Har selv brugt 5 år på såadan et forhold - præcis det samme, hver gang jeg fandt en interessant person fik han ødelagt det for mig rent følelsesmæssigt!

Jeg gjorde det at jeg flyttede fra Århus til København, hvor jeg fandt en ny kæreste - jeg vidste da at den eneste måde jeg kunne komme ud af det følelsesmæssige helved og ikke mindst jalousi over de andre damer var at prøve at starte en ny tilværelse sådan groft sagt. Han gjorde det at hver gang han havde en kæreste og det gik dårligt så begyndte han at kontakte mig - psykisk terror for den svage sjæl!  I dag har jeg det super godt i kbh og har fundet manden i mit liv! tankerne strejfer mig da engang imellem omkring ham - men hvor er jeg glad og lettet over at jeg gav slip selvom kærlighed gør blind og fanger en!

kOM UD AF DET I EN FART og få et bedre liv og muligheden for at møde den rette mand i dit liv... selvom det er svært.

men ud fra hans kommentar om at i jo godt kan være sammen selvom i finder andre at kæreste så betyder det jo også bare at han altid vil være den utro type og røvrende dig på det groveste

Jeg håber for din egen skyld at du er stærk! God sex kan du også få andre steder selvom det er svært at indse lige nu - TRUST ME!!!!

Puhh, det værste er næsten at jeg VED DET, har fået det af vide af alle mine veninde efterhånden... Jeg aner simpelthen ikke hvad det er for en kræft han har over mig... Men puhh hvor er det svært. For har jo sagt til mig selv hele tiden at når jeg ikke har en kæreste er det jo godt med en der gider fortælle en man er lækker... Men ved jo godt det ikke er sundt...

Har lidt lyst til at stoppe det, og så bare blive hammer lækker og så se ham i byen.:-D Desuden skal han have en tattovering næste måneded jeg har tegnet, så bliver nok svært at glemme mig så... hihi... Eeeej, spøg til side... Ved hvad jeg burde, men ved også jeg sikkert ikke får det gjort med det samme.... Tror jeg skal finde en der gider slå mig i hovedet.

Det er jo heller ikke fair for en potientiel ny mand at jeg har ham i hovedet det meste af tiden....

Anonym skriver:

Puhh, det værste er næsten at jeg VED DET, har fået det af vide af alle mine veninde efterhånden... Jeg aner simpelthen ikke hvad det er for en kræft han har over mig... Men puhh hvor er det svært. For har jo sagt til mig selv hele tiden at når jeg ikke har en kæreste er det jo godt med en der gider fortælle en man er lækker... Men ved jo godt det ikke er sundt...

Har lidt lyst til at stoppe det, og så bare blive hammer lækker og så se ham i byen.:-D Desuden skal han have en tattovering næste måneded jeg har tegnet, så bliver nok svært at glemme mig så... hihi... Eeeej, spøg til side... Ved hvad jeg burde, men ved også jeg sikkert ikke får det gjort med det samme.... Tror jeg skal finde en der gider slå mig i hovedet.

Det er jo heller ikke fair for en potientiel ny mand at jeg har ham i hovedet det meste af tiden....

Kender alle de tanker alt for godt og det er jo som regel når det psykiske spiller en et pus, at man får det skidt og både vil tabe sig, ændre hårfarve, blive lækker får silikonebabser og hvad ved jeg af tanker der kan flyve igennem hovedet på en - bare han vil tage en tilbage!  Men ja du har ganske ret, men hører det gang på gang af veninder og venner og lige lidt hjælper det... Det der skal til - er at enten finder han en kæreste og du bliver skrup ked af det.. Eller du skal bare selv indse at nu er grænsen nået for hvad du vil være med til..

For mig var det at han fandt en kæreste -jeg havde det bare såååå skidt! og havde overhovedet ikke selv lyst til at være i min krop eller bare at være sammen med andre... Tiden gik og til sidst endte jeg da i byen og fandt nogle interessante mennesker, men når jeg blev stiv var det jo altid ham "jeg kom til" at ringe til og fuck hvor var det irriterende, selvom jeg slettede nummeret tusinde gange, så sad det selvfølgelig fast (havde selv haft nummeret da vi boede sammen)...

Øv det var en nederen tid, hvor jeg blev såret gang på gang.. Han ville ikke være kærester med nogle af de andre piger for så kunne han jo ikke også få mig -PRØV AT HØR DET! Hvorfor fanden tillader man overhovedet - eller for den sags skyld gider man overhovedet at bruge tid på en der siger sådanne ting og som alligvel bare er sammen med andre !=!=!=!?`"?" JEG FATTER det virkelig ikke!

Ej hvor er jeg bare glad for at jeg er kommet over den hurtle... Det tager tid og helveds lang tid, man tænker på ham hver dag, har lyst til at skrive, ringe, skrive, ringe - græder fordi man ved at det er sidste gang man skal være sammen... ÅÅHH!

Glæd dig til den dag hvor du ikke skænker ham en tanke, men nyder den nye mand i dit liv - som KUN vil have dig og KUN dig som du er og ikke andre... Det gør jeg

Men som sagt kender tankerne og intet hjælper før du selv har modet og lysten til at sige stop! Bare pas på med at belemre veninderne hele tiden, hver gang der er problemer - tror mine var ret trætte af at høre om det til sidst, for de havde jo fortalt mig hvad der var bedst for mig... Kærlig ment.

Mit råd til dig, inden du stikker helt er, vil helt sikkert være, at være ærlig. Næste gang han spørger, eller lige efter I har været sammen, at du simpelthen siger det lige ud. Sig til ham, at du desværre er blevet forelsket i ham. At du godt ved, at det ikke var aftalen fra starten. Sig også ærligt til ham, at du har svært ved at at møde andre fordi det faktisk er ham du er forelsket i.Du kan måske også lige bagefter sige til ham, at du ikke forventer at få noget svar omkring dette emne, men at han måske kan tænke over det. Sig at han evt. kan sunde sig et par dage og så må han melde ud, om han stadigvæk kun er interesseret i et "venne-forhold" eller om han har lyst til at begynde at date.

Hvis han vælger det første, ja så er der ingen vej uden om at stoppe med at ses. og her mener jeg 100 procent. Ingen kontakt eller lign. da du ellers aldrig vil komme videre. Fyre har også en tildens til, for man ikke heeellt lige kommer til at glemme det, at give det et par sidste par trækninger. Så efter en måned, når du tror du er på vej videre, vil der tikke en sms ind, at han savner at ses med dig og om I ikke skal ses osv. hvis der ikke står, at han vil mere AKA være kærester, skal du ikke falde i. Så bliver det bare endnu værre.

Det kan også være, at når du holder stand, at han faktisk finder ud af, at han også har følelser for dig som han måske ikke selv helt er klar til at indrømme.

Hvis han er over den spæde ungdom, så tor jeg ikke, du skal tænke over det med at han er "flov" over at skulle ses med dig. Alle vil selvfølgelig gerne have en flot og lækker kæreste. Men det man altid skal huske på, er at den som er forelsket og/eller elsker én synes jo også at man er lækker. At du gerne vil tabe dig, og måske få ham til at se til din side på den måde, kan jeg godt følge dig i. Det gør jo heller ingen skade, hverken på et forhold eller ens selvværd. Men jeg tror altså ikke (og det ved du selvfølgelig også godt) at det vil få ham til at blive forelsket i dig. Enten er han allerede små lun lige nu, eller også bliver han det sandsynligvis heller ikke.

Det er dog et godt tegn synes jeg, at han hellere vil "lege" med dig, end være sammen med andre piger. Min egen personlige holdning er også, at dem som man har det rigtig godt i sengen med, er også dem hvor der er lidt flere følelser involveret. Men så igen har jeg ikke den store erfarring, så måske det godt kan lade sig gøre, at have det vildt godt, uden at være forelsket. Men for mig, tyder det da lidt på at han også er glad for dig.

Jeg har prøvet noget lign. (endte med at jeg desværre ikke blev valgt til at være hans eneste ene) Det næste forhold havde ikke alle sommerfuglene osv. Men tilgengæld viste det sig at være det helt rigtige i længden. Jo længere tid der gik, jo mere ærlig var jeg også over for mig selv, at man jo ikke kan sammenligne noget hvor man kun har de "gode" studer, og ikke en hverdag hvor man skændes over hvem der skal tage opvasken eller skifte ble osv. Derfor bliver det lidt en "drømme-forhold". Det skal du huske på, hvis du skal ud og date igen. man kan ikke sammenligne sådan et forhold med et der måske er det rigtige lige foran næsten på dig (uden du opdager det, fordi du er forelsket i "mr- uopnåelig")

Men 4 år er rigtig lang tid. Så jeg synes som sagt, at næste gang i ses, at du skal sige det lige ud, og så tage konsekvensen (så det skal selvfølgelig først være når du er 100 procent klar til at sige stop med ham) af hans svar til dig.

Held og lykke, enten med ham, eller med den næste heldige fyr, hvor du kan have et forhold hvor forelskelsen er gengældt.

Har selv været ude i noget lignende, da jeg mødte min nuværende mand, vi sammen ind imellem, og begge enige om at vi ikke skulle være kærester, at det ikke var noget seriøst osv.

Efter 1 år, gad jeg ikke mere, og ville ikke bare være sammen indimellem, enten skulle det være seriøste ellers skulle jeg vidre.

Så efter vi havde haft en hyggelig dag sammen, sagde jeg at nu var vores forhold slut ellers blev vi kærester.... efter en lang samtale frem og tilbage, endte vi som kærester og er idag gift og har en helt fantastisk lille datter.

Skal dog siges at selvom vi ikke var kærester til at starte med, var der ikke andre som vi datede med.

SÅ mit forslag er klart at give ham muligheden, enten skal i have et seriøst forhold ellers er det slut... men du skal være klar på beslutningen.. Og tror altså på at du betyder noget for ham, når han vil have tatoveret noget du har tegnet:-) så vent evt til efter han har fået tatooveringen med at give ham ultimatumet..

Tusinde tak for jeres gode svar.. 8)

Jeg burde nok tage en snak med ham, og fortælle hvordan jeg har det. Men har bare sådan på fornemmelsen at det ender ud med at jeg skal stoppe så. Vi kan saaagtens gå 1-3 måneder uden at vi ses, eller snakker sammen. Og høre faktisk kun fra ham når vi skal ses. Det er tilgengæld kun ham der skriver og spørger, for jeg er altid så bange for han siger nej...

Vi har kun én gang haft en "date" lign dag, hvor han lavede mad til mig. Han snakker om vi skal gøre det igen, og at han så skal blive her i 2 dage... aaargh, ved slet ikke hvad jeg skal tro. For det ville han vel ikke hvis det kun var pga. sex...

(nu er der sikkert nogen der gætter hvem jeg er, men pyt pyt )

Jeg sagde farvel til ham da jeg efter noget tid havde datet en anden, og var blevet gravid . Mit barns far ville ikke have noget med hverken mig eller barnet at gøre. Og min "ven" har før givet udtryk for at han ikke kan lide børn. Så vi skulle ses inden jeg fik mave på, så vi kunne sige farvel hehe... Men manden blev fandme ved med at komme, selv da jeg var højgravid, så det gik ikke så godt... Desuden har han sagt at han synes jeg er meget mere fræk efter jeg er blevet mor, fordi han kan se hvor omsorgsfuld og moden jeg er blevet...

Hmmm...

kunne blive ved med at analysere... finder nok kun ud af det hvis jeg spørger ham....

tinasmor skriver:

Mit råd til dig, inden du stikker helt er, vil helt sikkert være, at være ærlig. Næste gang han spørger, eller lige efter I har været sammen, at du simpelthen siger det lige ud. Sig til ham, at du desværre er blevet forelsket i ham. At du godt ved, at det ikke var aftalen fra starten. Sig også ærligt til ham, at du har svært ved at at møde andre fordi det faktisk er ham du er forelsket i.Du kan måske også lige bagefter sige til ham, at du ikke forventer at få noget svar omkring dette emne, men at han måske kan tænke over det. Sig at han evt. kan sunde sig et par dage og så må han melde ud, om han stadigvæk kun er interesseret i et "venne-forhold" eller om han har lyst til at begynde at date.

Hvis han vælger det første, ja så er der ingen vej uden om at stoppe med at ses. og her mener jeg 100 procent. Ingen kontakt eller lign. da du ellers aldrig vil komme videre. Fyre har også en tildens til, for man ikke heeellt lige kommer til at glemme det, at give det et par sidste par trækninger. Så efter en måned, når du tror du er på vej videre, vil der tikke en sms ind, at han savner at ses med dig og om I ikke skal ses osv. hvis der ikke står, at han vil mere AKA være kærester, skal du ikke falde i. Så bliver det bare endnu værre.

Det kan også være, at når du holder stand, at han faktisk finder ud af, at han også har følelser for dig som han måske ikke selv helt er klar til at indrømme.

Hvis han er over den spæde ungdom, så tor jeg ikke, du skal tænke over det med at han er "flov" over at skulle ses med dig. Alle vil selvfølgelig gerne have en flot og lækker kæreste. Men det man altid skal huske på, er at den som er forelsket og/eller elsker én synes jo også at man er lækker. At du gerne vil tabe dig, og måske få ham til at se til din side på den måde, kan jeg godt følge dig i. Det gør jo heller ingen skade, hverken på et forhold eller ens selvværd. Men jeg tror altså ikke (og det ved du selvfølgelig også godt) at det vil få ham til at blive forelsket i dig. Enten er han allerede små lun lige nu, eller også bliver han det sandsynligvis heller ikke.

Det er dog et godt tegn synes jeg, at han hellere vil "lege" med dig, end være sammen med andre piger. Min egen personlige holdning er også, at dem som man har det rigtig godt i sengen med, er også dem hvor der er lidt flere følelser involveret. Men så igen har jeg ikke den store erfarring, så måske det godt kan lade sig gøre, at have det vildt godt, uden at være forelsket. Men for mig, tyder det da lidt på at han også er glad for dig.

Jeg har prøvet noget lign. (endte med at jeg desværre ikke blev valgt til at være hans eneste ene) Det næste forhold havde ikke alle sommerfuglene osv. Men tilgengæld viste det sig at være det helt rigtige i længden. Jo længere tid der gik, jo mere ærlig var jeg også over for mig selv, at man jo ikke kan sammenligne noget hvor man kun har de "gode" studer, og ikke en hverdag hvor man skændes over hvem der skal tage opvasken eller skifte ble osv. Derfor bliver det lidt en "drømme-forhold". Det skal du huske på, hvis du skal ud og date igen. man kan ikke sammenligne sådan et forhold med et der måske er det rigtige lige foran næsten på dig (uden du opdager det, fordi du er forelsket i "mr- uopnåelig")

Men 4 år er rigtig lang tid. Så jeg synes som sagt, at næste gang i ses, at du skal sige det lige ud, og så tage konsekvensen (så det skal selvfølgelig først være når du er 100 procent klar til at sige stop med ham) af hans svar til dig.

Held og lykke, enten med ham, eller med den næste heldige fyr, hvor du kan have et forhold hvor forelskelsen er gengældt.

Kunne ikke sige det bedre selv Find ud af, hvad hans følelser er og så tag beslutningen derefter.

Jeg er selv i et "forhold", hvor vi har sex, hygger og supplerer hinanden fantastisk - det føles bare SÅ rigtigt og jeg er head over heels... Vi har et barn sammen og han er først ved at komme ud af et andet forhold før vi kan være sammen. Det har så stået på i halvandet år nu

Håber det løser sig for dig, og at dine følelser er gengældte

K.h. Linda

Anonym skriver:

Tusinde tak for jeres gode svar.. 8)

Jeg burde nok tage en snak med ham, og fortælle hvordan jeg har det. Men har bare sådan på fornemmelsen at det ender ud med at jeg skal stoppe så. Vi kan saaagtens gå 1-3 måneder uden at vi ses, eller snakker sammen. Og høre faktisk kun fra ham når vi skal ses. Det er tilgengæld kun ham der skriver og spørger, for jeg er altid så bange for han siger nej...

Vi har kun én gang haft en "date" lign dag, hvor han lavede mad til mig. Han snakker om vi skal gøre det igen, og at han så skal blive her i 2 dage... aaargh, ved slet ikke hvad jeg skal tro. For det ville han vel ikke hvis det kun var pga. sex...

(nu er der sikkert nogen der gætter hvem jeg er, men pyt pyt )

Jeg sagde farvel til ham da jeg efter noget tid havde datet en anden, og var blevet gravid . Mit barns far ville ikke have noget med hverken mig eller barnet at gøre. Og min "ven" har før givet udtryk for at han ikke kan lide børn. Så vi skulle ses inden jeg fik mave på, så vi kunne sige farvel hehe... Men manden blev fandme ved med at komme, selv da jeg var højgravid, så det gik ikke så godt... Desuden har han sagt at han synes jeg er meget mere fræk efter jeg er blevet mor, fordi han kan se hvor omsorgsfuld og moden jeg er blevet...

Hmmm...

kunne blive ved med at analysere... finder nok kun ud af det hvis jeg spørger ham....

Du bliver nødt til at konfrontere ham så du snart kan få en afklaring  God fornøjelse og pøj pøj

Hold os opdateret hvordan det går