Hej igen. Må sige som Mikkelmusen, at jeg også har tænkt og tænkt og ingen fornuftigheder har at tilføje til den omgang røvsuppe, den nar har plantet dig i.
Men det lyder opløftende, det Jeanette skriver om børns rettigheder frem for forældrenes i hvert fald! Og det kunne da også lige passe andet! Man kan sgu da ikke tvinge børn til samkvem med sådan en uansvarlig skid!
Men åh for helvede, jeg føler med dig, at du nu skal igennem alt det bøvl med amtet, fordi det fjols lige pludselig skal spille med musklerne. Nu er du simpelthen nødt til at sige til dig selv, at du fandeme ikke vil lade ham ødelægge dit bryllup og så tage det brev og lægge det ned i en skuffe, som du først åbner efter brylluppet igen! Og så skal du tro på, at han aldrig får ret til at tvinge DINE drenge til at være sammen med sig og det er jeg sikker på, at du - hvis det ikke fuldstændigt giver sig selv, når du taler med en forstandig sagsbehandler på amtet - nok skal få overbevist dem om, så der ikke kommer mere ud af den sag.
Men åh, hvor gør din historie mig bare så lykkelig over, at jeg ikke fik børn med mit svin af en eksmand. Jeg kan levende sætte mig ind i præcis hvor rædselsfuldt det må være at kunne blive ved med at skulle konfronteres med sådan en satan og at han oven i købet har en andel i dem, man elsker aller højest på jorden. Nøj, hvor må det bare være RØVSNAPS!!
Så modtag min dybeste, dybeste medfølelse, kære du og forsøg så alt, hvad du kan ikke at lade ham ødelægge dit bryllup!!
Knus fra Birgitte, som desværre ikke kender nogen, der kan eliminere ham, men måske kunne forestille mig, at vi på en eller anden måde kunne spille vores eksmænd ud mod hinanden, så de kunne udslette hinanden 8D Se, det kunne være fedt...
Anmeld