Mandag formiddag (dagen før termin) havde jeg en smule murren i maven, men tænkte overhovedet ikke at det kunne være fødslen der var op over, da alle havde sagt at jeg nok skulle forvente at gå 14 dage over tiden, når det var første gang.
Om eftermiddagen kørte vi en tur i Aalborg storcenter (Bilka), så vi lige kunne få fyldt køleskab og fryser, havde jo trods alt termin dagen efter. Mens vi gik og handlede, begyndte jeg at få veer og måtte flere gange lige holde pause og støtte mig lidt op ad en køledisk.
Om aftenen da vi var kommet hjem, var jeg ikke længere i tvivl om at fødslen måtte være tæt på, da veerne nu var blevet en del kraftigere og regelmæssige med 9 min. imellem. Sådan varede de hele natten, hvor jeg hvert 9. minut måtte sætte mig op i sengen, da jeg ikke kunne lægge ned under mine veer.
Kl. 05.20 satte jeg mig op i sengen og kunne i det samme mærke vandet gå. Føltes som et elastik der sprang og vandet begyndte stille at sive. Løb ned på toilettet og sad der længe mens vandet bare blev ved med at sive, og begyndte at tage tid på veerne, nu mellem 2-3 min. mellem veerne. Ringede til FG og fik besked på at tage det stille og roligt, og så lige komme ud når jeg var klar, for at blive tjekket.
Lavede kaffe og vækkede kæresten, og sagde at han hellere måtte ringe på job og sige, at han ikke kom idag, da han skulle være far. Først fattede han det vidst ikke, men efter 5 min udbrød han "Jamen, skal du føde IDAG?".. Tænkte at jeg lige ville smutte i bad, inden vi kørte (var jo aldrig til at vide, hvornår man kunne komme til det igen, hvis nu fødslen kom til at varer flere dage).
Vi ankom på FG ved 8-tiden og da var jeg allerede 9-10 cm åben. JDM begyndte at fylde fødekarret og netop som det var fyldt, begyndte jeg at få presseveer. Kl. 9.20 (4 timer efter vandafgang) var min datter født - lige på terminsdagen 
Ved min søns fødsel blev jeg sat igang kl. 10 om formiddagen, med en stikpille (uge 37+2) og blev derefter sendt hjem, for at afvente tegn, med besked på at det nok ville komme til at tage et par dage, da der stadig var omkring 2 cm livmoderhalstilbage.
Om aftenen (ved 18-19 tiden) begyndte jeg at få nogle plukkeveer, som ved 21 tiden blev til rigtige veer (eller var det nu også det? JM havde sagt at stikpillerne godt kunne fremkalde en slags "snydeveer") kl. 23 begyndte de dog at tage til med 2½ minuts mellemrum og en varighed på mellem et halvt og et helt minut. Kl. 24 gik vandet i en stor skylle og det blev nærmest ved med bare at plaske ud, hver gang jeg fik en ve 
Ringede til FG som sagde, at så længe veerne ikke varede mindst 1 minut, var det ikke nogen som "arbejdede", så skulle tage den med ro, indtil jeg følte jeg ikke turde blive hjemme mere (vi bor ca. 40 min. kørsel fra sygehuset). En halv time senere ringer jeg til FG igen og siger at vi kommer NUUU! Veerne er nu taget MEGET til og jeg begynder at føle pressetrang. Hele vejen i bilen, nærmest skriger jeg, hver gang der kommer en ve og sidder med hænderne nede mellem benene (ligesom når man skal tisse) fordi jeg er bange for at han pludselig kommer ud.
Vi ankommer til FG 01.20 og JM må erkende at hun tog fejl, da jeg allerede er 10 cm åben og klar til at føde. Når hverken at få lavemant eller målt temperatur. 13 min efter jeg er kommet op på fødelejet, er bassen født 3 uger før termin, men med en flot kampvægt på 3570g..
