ka li ja skriver:
den var svær.
mine børn er nemlig også uopdragne ( vil andre folk sikkert sige) jeg vil også ha de opfører sig ordenligt. men nu fx arthur er jo altså ikke så gammel, så ham forventer jeg bare ikke så meget af. hvis jeg siger nej til noget regner jeg da med han hører efter. og gør han ikke, og begynder at skabe sig, kommer han ind i deres soveværelse, eller ud i opgangen. når han kommer tilbage er han som regel from som et lam. der kan gå 2 min og så gør han det samme, og så må han jo ud igen..
jeg er så hende den dovne mor, som ikke gider kampen hver gang, så nogen gange selvom jeg har sagt nej, så laver jeg det om fordi jeg ikke gider skaberiet. ved godt det er ris til egen røv. men gider bare heller ikke bruge alt den tid jeg har med dem, på at diskutere.
det der med at slikkke sovs af tallerkenen, ville ikke gøre mig så meget, jeg ville bare være glad for at der blev spist op. og vi har heller ikke bord skik her hjemme, da jeg ikke mener børn bør sidde ved bordet hvis de ikke gider. så skal de bare gå på værelset og lege imens vi andre spiser. de skal dog pænt sige tak for mad, og spørge om de må gå fra bordet, og tage ders tallerkener af.
aner ikke om det her overhovedet er noget der kan bruges.
men min pointe er. vælg dine kampe med omhu. og mén det når du siger nej 
Arj, for sadan da Kalaha.
Børn skal ikke slikke tallerknen, de er da ikke dyr.
Her i huset sidder man pænt, ingen albuer på bordet, ingen smaskeri, ingen talen med mad i munden. Ingen slikker på kniven. Mille skal holde bordskik, nu er hun så stor at hun godt kan forstå det. Der bliver sagt tak for mad, og alle stiller selv deres tallerken og kop hen. Der er ingen tv, mens vi spiser.
Her er vi (JEG) meget konsekvente. Nok mest mig. Lars er mere blød. Ligeså snart jeg rejser mig op, for at sætte én af ungerne hen på trappen, hvis det skal ske, stopper de øjeblikkeligt med den unode de er igang med.
Når det så er sagt, synes jeg faktisk de har meget albuerum, men de ved også godt at når stemmen hæves mere end normalt, så skal det de nu har gang i, slutte.
Hvis den ene leger med noget af den andens legetøj, får de besked på at levere det tilbage, medmindre den anden kan afledes med noget helt andet.
Hvis Razz f.eks. vil have mig til ét eller andet, men jeg står med hænderne i madlavningen, får han besked på at så må enten far eller Mille hjælpe. Som regel bliver han tosset, men det er sådan det er!
Her bliver der ikke altid givet én eller anden forklaring på hvorfor de ikke må dit eller dat, nogle ting skal ikke bortforklares, sådan er det bare!
Hilsen den skrappe...
