Behov for gode råd (om opdragelse)...

Kære piger...

Jeg har lidt behov for jeres hjælp... Sagen er den at jeg jo gerne vil have at mine børn opfører sig ordenligt...

Men jeg har åbenbart 2 børn hvor alt (og jeg mener vitterlig alt) flyver ind af det ene øre og ud af det andet igen...

Hvad gør i når i har sagt nej/stop til ungerne og de bare bliver ved... Både Benjamin og Laura er fuldstændig bedøvende ligeglad med hvad jeg siger og gør... Og ja det lykkes dem detsvære lidt for ofte at bringe mig så meget ud af fatning at jeg står og råber efter dem... Men det har detsvære haft den bivirkning at vores (u)kære genbo (hader hende i forvejen) har været og klage over min stemme...

De kan finde på at skabe sig over alt, så sent som i dag gik laura fuldstændig i koma over at få vandmelon skåret i tern... Hun sidder og forsøger at slikke sovsen (en meget tynd bearnaisesouce) af tallerken... hun går fuldstændig agurk når man siger stop/lad være... 

Hun kan finde på at stå og hoppe i sofaen... her er den lidt trikket for hun må godt for far, men jeg vil ikke have det... Men igen jeg kan sige nej 30 gange og hun er komplet ligeglad...

Hvad gør i istedet for at råbe efter børnene...

Hvis de ikke høre efter får de en advarsel at hvis de ikke stopper nu så ryger de på stolen. Og det virker tit bare at sige sådan men når det ikke gør jeg så har jeg en stol de kommer på. Niels 2 min endnu ( lige om lidt 3 min) og Anne 1 min og du kan tro de forstår det. Når tiden er gået tager jeg dem op og Anne forklare jeg hvorfor hun kom på stolen. Niels høre jeg ad om han ved hvorfor han kom på stolen og så snakker vi lidt om det. Fælles er dog at de inden de kommer på den får at vide hvorfor de kommer der på. Det er en time out de får og det virker men det skal bare ske HVER gang du siger det og er du begyndt med det så bliver du nød til at holde ved ellers bliver de forvirret.

Men først af alt er jo at dig og manden skal være enig om hvordan i lige skal opdrage dem så den ene ikke siger ja og den anden nej for det holder bare ikke.

Jeg kan helt sikkert også komme der ud hvor jeg hæver stemmen men som sådan råber jeg ikke af mine børn for jeg har lært at når jeg bliver SÅ sur bliver jeg altså lige nød til at træde lidt til side og genvinde lidt ro og så snakke stille og roligt til dem. Hvis jeg råber kan jeg ikke tillade mig at brokke mig over at ungerne råber. Og sjovt nok så virker det meget bedre på Niels end at råbe af ham.

Ved ikke om du kan bruge det men sådan forgår det her

Her kommer de (Eller... Indtil videre er det jo så kun Stella   ) "i gangen" for at tænke lidt over tingene.

De får først et nej, så en advarsel og derefter ryger ud i gangen med beskeden om at komme ind igen når de kan fx. sidde ordentligt, lade være med at slå, lade være med at smide med ting you name it.
De kommer ud i forgangen hvor vores sko og jakker er og absolut intet legetøj eller andet spændende.
Vi har bevidst valgt at det skal være lidt kedeligt at sidde derude.

Aner ikke om det er skide rigtigt at gøre, men det virker herhjemme til ug.

Det der med bordmanerer kæmper vi også med.
Eller, det vil sige at Stella faktisk slet ikke hverken vil spise eller sidde med ved bordet
HVIS hun rent faktisk gad det, og opførte sig som spedalsk ville vi først spørge hende om hun er færdig med at spise, nu hun sidder sådan og gratter med maden, og derefter sige "Tak for mad, du må gerne gå fra bordet" på hendes vegne, hvis det andet ingen effekt havde.
Meeen.. Lige nu kæmper vi for at få hende til at sidde med..

Ved ikke om du kan bruge noget af det, men det er i hvert fald sådan at løbet bliver kørt herhjemme

Vi har ikke nogen former for time-out herhjemme. Vi er heldigvis meget enige om opdragelsen (eller Martin er enig med mig )

Når ungerne laver ballade er vi meget konsekvente, de får afvide hvis der er noget de ikke må, fortsætter de så enten fjerner vi dem fra det de ikke må eller fjerner det som de laver ballade med. Sidder Smilla fx og leger med skeen ved bordet og vi har bedt hende lade være så bliver skeen fjernet indtil hun igen kan opføre sig ordentligt. De får som regel først et "er du sød at lade være med det", så et " stop nu ellers fjerner vi den/dig" og så konsekvens.

Det virker her

Macrolf skriver:

Vi har ikke nogen former for time-out herhjemme. Vi er heldigvis meget enige om opdragelsen (eller Martin er enig med mig )

Når ungerne laver ballade er vi meget konsekvente, de får afvide hvis der er noget de ikke må, fortsætter de så enten fjerner vi dem fra det de ikke må eller fjerner det som de laver ballade med. Sidder Smilla fx og leger med skeen ved bordet og vi har bedt hende lade være så bliver skeen fjernet indtil hun igen kan opføre sig ordentligt. De får som regel først et "er du sød at lade være med det", så et " stop nu ellers fjerner vi den/dig" og så konsekvens.

Det virker her

Hvad er f. eks. hvis de smider sig ned på gulvet og skriger som en besat.... Det være sig f. eks. over at Benjamin lige leger med det stykke legetøj hun vil have (vel og mærke han havde det først), og hun så ikke må tage det.... Det kan være fordi Kai, giver hende et stykke papir i stedet for mig eller omvendt... Hvad vil konsekvensen så være??

Til Tynen og Joan... 

Vil gerne sige tak for jeres gode råd, det er bestemt noget vi vil prøve og få til at fungere her hjemme...

og manden har givet sig med hensyn til sofahopperiet.... da jeg forklare pointen i hvorfor jeg ikke ville have det...

Men alle andre er stadig velkommen til at komme med gode råd...

Knus Betina

BetinaTrold skriver:

Hvad er f. eks. hvis de smider sig ned på gulvet og skriger som en besat.... Det være sig f. eks. over at Benjamin lige leger med det stykke legetøj hun vil have (vel og mærke han havde det først), og hun så ikke må tage det.... Det kan være fordi Kai, giver hende et stykke papir i stedet for mig eller omvendt... Hvad vil konsekvensen så være??

Sådan har Smilla heldigvis aldrig gjort.. Mikas derimod er ret hidsig så han kan godt finde på at råbe ret højt hvis ikke han må få det han peger på. Når han gør det så siger jeg (meget pædagogisk,I know) "jeg kan godt høre du gerne vil have det, men nu leger Smilla med det, du må lege med ... i stedet" - syntes det virker

BetinaTrold skriver:

Hvad er f. eks. hvis de smider sig ned på gulvet og skriger som en besat.... Det være sig f. eks. over at Benjamin lige leger med det stykke legetøj hun vil have (vel og mærke han havde det først), og hun så ikke må tage det.... Det kan være fordi Kai, giver hende et stykke papir i stedet for mig eller omvendt... Hvad vil konsekvensen så være??

Når Niels laver den der med at smide sig ned på gulvet og hys over en latterlig ting så får han besked på at gå op på hans værelse ind til han er færdig med det for jeg gider ikke høre på det og hvis ikke selv han går så løfter jeg ham der op med besked om at han bare kan kalde når han er klar til at snakke stille og roligt om det. Og det kan godt tage LANG tid nogen gange men det er jo en magt kamp for at se om ikke han kan få sin vilje. Men når han er falden ned så snakker vi om det og så krammer vi og han har stadig ikke fået sin vilje og jeg har vundet.

Macrolf skriver:

Sådan har Smilla heldigvis aldrig gjort.. Mikas derimod er ret hidsig så han kan godt finde på at råbe ret højt hvis ikke han må få det han peger på. Når han gør det så siger jeg (meget pædagogisk,I know) "jeg kan godt høre du gerne vil have det, men nu leger Smilla med det, du må lege med ... i stedet" - syntes det virker

Det er jo nok der lidt af problemet ligger for det virker ikke på mine børn... Hun skaber sig bare endnu højere...

Macrolf skriver:

Sådan har Smilla heldigvis aldrig gjort.. Mikas derimod er ret hidsig så han kan godt finde på at råbe ret højt hvis ikke han må få det han peger på. Når han gør det så siger jeg (meget pædagogisk,I know) "jeg kan godt høre du gerne vil have det, men nu leger Smilla med det, du må lege med ... i stedet" - syntes det virker

Ha ha hvad er det lige med nr 2 de er bare mere hys Anne er godt nok også noget mere hys end Niels.

Hun kan råbe så meget af ham han giver sig til at tude