MIN DATTER ER FOR FED!!!

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.644 visninger
15 svar
0 synes godt om
26. juni 2008

Matsør

Profilbillede for Matsør
Jeg overlevede fordi ilden i mig brændte stærkere end ilden omkring mig

Ja, den besked har jeg lige fået hos en læge i dag. Caroline har været meeget snottet, og virkelig skreget to timer hver aften de sidste dage, så i dag ville vi have tjekket at det ikke var ører osv. Jeg kunne ikke komme igennem til min læge, så min mand ringede til sin og fik en tid hos den kvindelige læge, som ingen af os kender.

Jeg kom så derop, og får tjekket ører og lunger, og da jeg så giver C tøj på, siger lægen så, at jeg ikke skulle være ked af hvis hun tabte sig lidt under forkølelsen, for hun var faktisk lidt for tyk! Undrer mig, da vi altid har fået ros af både egen læge (som dog ikke har set hende i omkring 3 måneder - men hun har jo heller ikke taget yderligere på i de 3 måneder) og SP. C har aldrig været lille, men har altid fulgt sin kurve, som ligger omkring middel, helt til punkt og prikke, og siger det til hende. Derefter siger hun så, at det er hendes mave og kinder der er for store, og at jeg jo skulle huske at det var i spædbarnsalderen at fedtdepoterne bliver grundlagt, og jeg vil vel ikke have et overvægtigt barn?
Jeg er nu rimelig mundlam, for har ALDRIG fået af vide at hun er FOR tyk. Hun er godt polstret - det ved jeg. Men hun har ikke taget på i 3 mdr - hvilket jeg i øvrigt jo bare skulle være glad for, når hun nu var lidt for stor i forvejen.

Det mærkeligste er, at hun vurderede hende udelukkende udfra udseende, for hun fik aldrig af vide hvad hun vejer - spurgte ikke til det, og jeg var så mundlam, at jeg ikke fik fortalt det.

Caroline vejer 10,3 kg og er vel ca. 76-78 cm lang (hun er ikke blevet målt siden starten af februar, og får noget vidt forskelligt hver gang...)

Hvad med jer andre? Er Caroline virkelig så meget federe end jer andre, der har \"velnærede børn\"?

Her spiser Caroline ca følgende på en dag:
2 flasker mælk (samlet 400 ml) - nogle gange det halve,
ca. 1½ dl. havregrød med olie og et strøg rørsukker,
1 stk frugt til formiddag,
1-1½ rundtom rugbrød med smørepålæg UDEN fedtstof til frokost + grøntsager,
1 stk frugt til eftermiddag + 1 ostehaps eller 1 frugtstang indimellem,
1-1½ dl kartoffel-grønstagsmos med dagens kød og evt. sovs eller 1 tsk. fedtstof.

Hun spiser godt, men ikke usundt. Lægen mente så jeg burde gøre portionerne mindre.
Hvad med jer? Er hun virkelig for fed? Er 10,3 kg for meget for en 11-måneder gammel pige, der vejede 3700 ved fødslen? Jeg har ALDRIG følt mig så ramt i forbindelse med min datter som lige nu. Har ellers altid været stolt af hende, og glad for at hun tog fint på, og ikke havde problemer med spisningen - men nu kører den hele tiden, at hun bliver klassens tykke pige.

Mvh.
Pernille - der næsten seriøst overvejer at sætte sin datter på skrump.

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

26. juni 2008

Juniors mor

WHAT!!!! Altså ud fra det du skriver er det da HELT grotesk at den læge siger din datter er for tyk. Hvad er det dog for en skod læge.
Nu er der nogle der må rette mig, hvis jeg er helt galt på den, men siger man ikke at det er godt hvis babyer har "elastikker", store kinder, flere hager osv...? Altså selvfølgelig skal de ikke blive ved med at have hager og elastikker, men det første år til halvandet er det da nærmest et sundhedstegn - er det ikke? Jeg troede slet ikke en baby på 11 mdr kunne være for tyk, troede først man begyndte at tale overvægt ved 2-3 års alderen.....(?)(?)
Jeg synes ikke din datter ser tyk ud på billedet, hun ligner en skøn pige med de dejligste baby-kinder (L)
Øv hvor træls at få sådan en kommentar fra en læge - måske skulle du tage til din egen læge og få en "second opinion" bare for at få ro i sindet?
Knus
Helle -hvis datter også er for fed hvis Caroline er.....!

Anmeld

26. juni 2008

Loggidut

øh, jeg kan lige så godt skrive det først som sidst i det her indlæg....drop det, hun er langt fra for fed!

så kommer alt pladderet....

hun vejer altså kun godt og vel et kilo mere end min tif...og hun er altså langt fra tyk!

her er da børn der vejer meget mere end din datter...og husk lige piger...det her er ikke skrevet for at dunke nogen oven i hovedet med jeres børn, men Malte og Rasmus er da endnu størrere...så vidt mit øje lige kan se...og de to fejler sørme da slet ikke noget(L)

så det er sgu noget pjat, og hende lægen kender jer jo ikke! Så det er virkelig godt det ikke er hende du har til daglig...for så havde du vel fået dunket hovedet fuldt med det!

Børn er hvad de er, og når først din datter begynder at bevæge sig rundt, så er det sørme godt der er noget mere at tage af!

og den med overvægt når hun bliver ældre...sikke noget gas, jeg mener det er omkring 5 års alderen at man kan begynde at vurdere og børn har tendens til overvægt dog uden at være sikker!

men mit bedste råd, snak med dr. doolittle, hun ved sgu hvad hun taler om...og er du ikke vild med at snakke åbent med hende, kan du jo skrive pb til hende...hun har altid været sød til at svcare mig når det er!

men lad være med atr bekymre dig, og tænk over at man skal møde mange underlige mennesker i sit liv, for at finde ud af hvad der i grunden er normalt! og hende der du har mødt...hun er sgu ikke en af de normale, ifølge mit univers!


og hov hun er jo dejlig...kom da lige til at se billedet af hende nu...skid på lægen og vær stolt over din datter...for hun er da skøn!

Anmeld

26. juni 2008

Lise

Jeg tror Simon er kortere og vejer mere... men han æder eddermaneme også en del!!!:-o:P Men alle siger at han er lige præcis som han skal være...

Anmeld

26. juni 2008

Anja

Hun er overhovedet ikke for fed !!!

Elias vejer knap 11 kg og har gjort det knap 3 mdr nu (tror jeg) og han måler ca 80 cm. Har altid fået at vide, at han er ganske normal i proportionerne.

Dernæst vil jeg lige sige, at man altså nogle gange skal tage det lægerne siger med et gran salt. Ved juletid havde Elias møb, han var så ca 6 mdr. Vi kom ind til en anden lægen end vores sædvanlige og da hun havde undersøgt ham og skulle vurdere mængden af medicin hun skulle skrive recept på sagde hun: "Han er omkring 1½ år, ikk?" - Jeg var målløs !! Hvis hun som læge end ikke kan se forskel på et barn på ½ år og et på 1½ år, hvordan skal man så kunne regne med alt andet hun siger ...... hende har jeg siden frabedt mig at komme ind til, vil helst bare vores sædvanlige gamle læge, der stort set ikke har andre småbørn end vores som "kunder", hvilket gør, at jeg end ikke behøver sige cpr nr hvis jeg taler i tlf med ham, for han kan huske hvem vi er :P:))

Anmeld

26. juni 2008

Grynt

cmks2007 skriver:

Caroline vejer 10,3 kg og er vel ca. 76-78 cm lang (hun er ikke blevet
Hun spiser godt, men ikke usundt. Lægen mente så jeg burde gøre portionerne mindre.
Hvad med jer? Er hun virkelig for fed? Er 10,3 kg for meget for en 11-måneder gammel pige, der vejede 3700 ved fødslen? Jeg har ALDRIG følt mig så ramt i forbindelse med min datter som lige nu. Har ellers altid været stolt af hende, og glad for at hun tog fint på, og ikke havde problemer med spisningen - men nu kører den hele tiden, at hun bliver klassens tykke pige.

Mvh.
Pernille - der næsten seriøst overvejer at sætte sin datter på skrump.



Hej Pernille, slap du heeeeelt af. Din pige er IKKE for fed!!!!!! Min pige er da tykkere end din med sine 11,4 kg og nogle og 70 cm længde. En baby skal da være tyk (L) Tingene hænger ikke altid lige sammen i deres alder fordi de spiser meget (skal jo bruge masser af mad til at vokse sig stor osv) og nogle unger er måske ikke så mobile endnu. Bare vent til prinsessen begynder at gå, så skal det hele nok udligne sig ;)

Anmeld

26. juni 2008

Mikkelmusen

Din datter er ikke fed. For så er min da også.

Filuca vejer 10 kg og er 74 lang. Og som du kan se er der mange babyer der er større endnu, uden at de er "for" tykke. Jeg tror måske lægen havde en dårlig dag, eller sådan noget. For det er da bare helt forkert at sige.

Cheer up (H)

Anmeld

26. juni 2008

Rasmine

Eh...
Hvis din datter er fed, er Rasmus da selvskreven til Julemærkehjemmet!
Sikke noget fis at fyre af.
Synes du skal glemme hvad lægen sagde. Herregud, man skal da ikke sætte et barn på kur, som i forvejen spiser sundt.
Christ altså.

Anmeld

26. juni 2008

Tikki

aiiii hvad f.......er det for en latterlige læge! Min datter har også store kinder og tyk mave - når hun sidder i badekaret, er hun nødt til at læne sig ud over den for at kunne se, om der ligger legetøj under hendes mave:P
Hun vejer ca. 11 kg og er ca. 78 lang.

Hvad havde lægen regnet med du i såfald skulle gøre ved det? Det er jo ikke givet, at hun taber sig på mave og kinder..og hvad så - en fedtsugning?8D Nej, den læge skal vist have lidt søvn, tror jeg, for hun ævler da om noget, hun ikke ved noget om.

Anmeld

26. juni 2008

Tikki

og i øvrigt det med maden, så spiser Iza således f.eks:

Morgen: en stor portion havregrød med smør (ca. 2,5 dl eller sådan noget)
formiddag: 1/2 banan
middag: 1 stk rugbrød med pålæg, et par stænger agurk, lidt kogte gulerødder
eftermiddag: 1/2 bolle med smør og figenpålæg, 1/2 kiwi, 4 stk. kirsebær
aften: 2 stykker tærte med skinke og div. grøntsager
inden put: 200 ml mme

Det spiste hun i går - morgen og aften synes jeg næsten, hun spiser portioner på størrelse med mine....
Jeg laver ikke om på portionsstørrelserne, for så sover hun langt mindre om natten end nu og det orker jeg ikke pt.:P så hellere et barn, hvor man kan se, at forældrene har råd til at hun kan spise sig mæt :D

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.