Risen skriver:
Claras fødsel 04-07-2010
Det er godt nok svært at sætte sig ned og skrive et fødselbetretning når man halvdelen af forløbet var lukket inde i sig selv og var i en tilstand som slet ikke er til at beskrive. Jeg husker fødselen , men i glimt og det vil formegentlig være meget anderledes hvis det var Rasmus som skrev den, eller min mor som også var med til fødslen. Men jeg vil prøve:
Efter 40 fulde uger (d. 28/06) var jeg ved at blive rimelig utålmodig, Rasmus og jeg prøvede diverse ting for at få fødslen i gang. Hold op hvor var vi desperate. Hvad der ikke blev prøvet af, flodhest på trapper, (Beboerne i opgangen må have troet der var en som var ved at dø ude foran deres dør), masser af sex, numsen i vejret, sæd, hindeløsning, hårdt fysisk aktivitet osv. Hehe! Kan grine af det den dag i dag, men hold op hvor jeg bare ikke gad at være fed og gravid i varmen..
Efter 5 dage med slid og sved havde jeg givet op. Smuttede ned og købte et computer spil for at fordrive ventetiden. Havde ligesom indfundet mig med at jeg nok skulle sættes i gang.. Sad så og spillede da jeg pludselig kunne mærke et smæld i maven, lidt som et blidt piskeslag. Meget mystisk! Tænkte ikke nærmere over det før jeg gik på toilettet og i den forbindelse var toilet papiret meget vådt på trods af en kun lille tissetår. Stak et bind i trussen og tænkte at jeg måtte se tiden an.
Vandet blev så ved med at sive, og jeg kunne ikke rigtig tro det for jeg troede at vandet vil sive ned af benene og stå ud som et vandfald.. Ringede derfor til FG som kunne fortælle det var vandet som var gået og jeg fik en tid til igangsættelse næste morgen klokken 10 for jeg skulle bestemt ikke regne med at det ville gå hurtigt.. De skulle nok tro om igen!
Efter ca. en halvtime kom den første vee. FUCK! Ringede derfor til Rasmus som var over for at se kamp hos nogle venner. Efter ca. 50 min begyndte de at tage til, jeg havde tydeligvis sprunget fasen over med 15-10 min mellem veerne , kørte nemlig på veer med 2,5-3 min mellemrum. Vi fik kørt ud og afleveret alle 3 hunde hos svigerforældrene. Ringede derefter til FG og sagde at nu var veerne altså således, men fik besked på at vente 1 time før jeg ringede igen. Vi når lige at komme hjem inden jeg begynder at kunne mærke pressetræng. Siger til Rasmus at jeg vil skide på den time og vi bare skal ind til hospitalet NU! Han var heldigvis enig.. (stakkels mand hihi)..
Vi kommer derind og jeg bliver smidt ind i undersøgelseslokalet. Ind træder en jordmoder med det mærkeligste hårbånd (sådan en turban grøn farvet tingest) og jeg tænker bare fuck, jeg skal bare ikke have sådan en hippie jordmoder.. Ved egentlig ikke hvorfor jeg tænkte sådan, men havde bare brug for en frisk og totaloverskudsagtig jordmoder. Nå men hun undersøger mig så og jeg er 3 cm åben. Hun kan ikke rigtig forklare hvorfor jeg har pressetræng. Hun giver mig så lavement (hold kæft det er svært at holde inde med lange veer og træng til at presse). Får tømt blæren og hopper direkte i brusekabinen, ARH det var dejligt. Kaster op et par gange, men kan får styr på vejrtrækningen og lidt mere ro på veerne. Jeg siger så til JM at jeg gerne vil i karbad og at jeg på forhånd vidste at den anden afdeling havde nogle store kar. Det får jeg lov til, hvis jeg går selv. Det gjorde jeg, kan ikke huske hvordan men benene bevægede sig.
Vi kommer over og hun undersøger mig endnu en gang, da jeg fortæller at jeg har pressetræng er nu åben 8-9 cm på 2 timer :/ Hun joker lidt med at nu skal vi altså have en aftale om at få barnet ud inden hun skal hjem.. Vandet bliver slukket og bliver kørt tilbage til fødegangen i nyt rum og hun mærker mig igen og så den dårlige nyhed:
Stjernekigger.. Derfor har jeg følt pressetræng, får sat elektrode på barnets hovedet. Det viser sig at hjertelyden falder og jeg derfor må op og stå på alle fire (doggystyle) og vifte med numsen frem og tilbage.. Prøv lige det med veer.. AVCJ! Men det hjælper og lillepigens hjertelyd stiger.. 3 gange kommer der akut kejsersnit på tale, men det er bare min værste frygt at få kejsersnit og jeg nægter. Jeg vil fandme føde vaginalt, har ikke haft veer og er så meget åben for ingenting.. Så her kommer urkvinden ind i billedet.. 6 timer står jeg på alle fire og vrikker med numsen for at lillepigen ikke mister hjertelyd, med kontante presseveer og må absolut ikke presse.. Det er fandme svært når man føler røvhullet er ved at sprænge og du altså bare må presse den her lort ud.. haha.. Får lagt en p-blokade dog synes jeg ikke det hjælper overhovedet, men JM synes at hun kan hører forskel på vejrtrækningen.. Langsomt men effektivt får lillepigen mirakuløst vendt sig og jeg får lov at presse. 3 presseveer senere kan jeg hører det mest fantastiske skrig! Hun bliver lagt på maven og får en score på 10 med det samme. Klokken var 8:00, og lidt ironisk var der vagtskifte, men havde jo lovet JM at føde inden hendes vagtskifte og jeps lige til tiden 
. Havde regnet med at de ville tage hende med det samme på grund af den faldende hjertelyd, men nej alt var perfekt!
Så til billedspam! Undskylder stavefejl m.m
