Jeg f...ing hader det her!!!

Alexis skriver:

 

Tusind tak, jeg er nu ikke så sikker på, at det lykkes. Det er jo åbenbart ikke en selvfølge at man kan blive forældre.

Må jo bare se hvad tiden bringer, orker bare snart ikke mere...

Men tak.

heldigvis er der muligheder hvis det ikke lykkedes!! Så kan man jo adoptere? selvom det er meget svært at forholde sig til at man ikke kan få en af sine egne gener!! KÆMPE til dig, selvom jeg godt ved det ikke hjælper. 

Alexis skriver:

Tusind tak for den søde besked Camilla. Man kan aldrig få for mange at skrive sammen med om dette.

Det er hamrende hårdt at gå igennem, og jeg ved snart ikke hvad jeg skal stille op.

Hvor længe har i prøvet?

Knus

Helt enig

Man har brug for at komme ud med det engang i mellem.

Vi har prøvet i to år. Syntes også det er vildt længe, og ingen af os fejler en disse, øv bøv.

CamillaValby skriver:

Helt enig

Man har brug for at komme ud med det engang i mellem.

Vi har prøvet i to år. Syntes også det er vildt længe, og ingen af os fejler en disse, øv bøv.

Åh, så er vi i fuldstændig samme båd. Vi fejler heller ingenting, så de kan ikke sige, hvorfor det ikke vil lykkes.

Er i igang med behandling så?

sophieamalia skriver:

heldigvis er der muligheder hvis det ikke lykkedes!! Så kan man jo adoptere? selvom det er meget svært at forholde sig til at man ikke kan få en af sine egne gener!! KÆMPE til dig, selvom jeg godt ved det ikke hjælper. 

Jeg har heldivis altid ville adoptere på et tidspunkt, også selv om jeg fik mine egen først. Men det gør det ikke nemmere, for jeg vil jo gerne have et barn med min skønne mand. Der ligger mange elementer i det. Det med generne er en ting, det er meget det at kunne skabe noget sammen med den person man elsker højest i verden. Det gør ondt, når det ikke kan lade sig gøre.

Men nu må vi se, er bestemt ikke stoppet med at håbe, det er bare hamrende hårdt, og det er en konstant kamp.

Knus og tak

Alexis skriver:

 

Jeg har heldivis altid ville adoptere på et tidspunkt, også selv om jeg fik mine egen først. Men det gør det ikke nemmere, for jeg vil jo gerne have et barn med min skønne mand. Der ligger mange elementer i det. Det med generne er en ting, det er meget det at kunne skabe noget sammen med den person man elsker højest i verden. Det gør ondt, når det ikke kan lade sig gøre.

Men nu må vi se, er bestemt ikke stoppet med at håbe, det er bare hamrende hårdt, og det er en konstant kamp.

Knus og tak

godt!! jeg tror på det nok skal lykkes de er så dygtige nu om dage!

Alexis skriver:

Åh, så er vi i fuldstændig samme båd. Vi fejler heller ingenting, så de kan ikke sige, hvorfor det ikke vil lykkes.

Er i igang med behandling så?

Det er noget mærkeligt noget.

Jeg blev insimineret for første gang fredag i sidste uge. Så venter kun på test dag.

Hvad med jer?

Det er noget mærkeligt noget.

Jeg blev insimineret for første gang fredag i sidste uge. Så venter kun på test dag.

Hvad med jer?

Jamen vi blev godkendt til behandling på klinik i slut marts, og skulle igang i april, men pga. forskellige årsager valgte manden at han ville vente lidt. Først blev jeg gal og skuffet, men nu er jeg nogenlunde ok med det.

Har lige haft ÆL, og kommer der ikke noget ud af det denne gang, går vi igang med første IUI om 14 dages tid, så man må sige vores historier ligner hinanden!

Er du sat på hormoner? Det er meningen at jeg skal, men har lyst til at sige nej tak, og så prøve uden hormoner de første par gange.

Min cyklus er som den skal være, og min ÆL er også regelmæssig, så synes ikke rigtig det bør være nødvendigt, og har hørt om gode resultatet uden...

godt!! jeg tror på det nok skal lykkes de er så dygtige nu om dage!

Ja de er super dygtige. Jeg ved faktisk ikke hvor min egen grænse går i forhold til behandling. Meget af det er vel tilvænning, men er ikke sikker på hvor langt jeg vil gå. Ikke fordi mit ønske ikke er stort nok, jeg er bare lidt tilbageholdende mht. behandling, men det er nok også fordi man lige skal tygge lidt på det... Vi fejler ifølge lægerne ingenting, og det gør det selvf. også sværre at tage imod behandlingen, fordi vi jo håber at vi så godt kan alligevel... selv om det tager lang tid.

Nu er jeg bare ikke så sikker på, at jeg vil vente eksempelvis 2 år mere før det evt. lykkes naturligt, så hvorfor ikke skubbe lidt til processen?

Alexis skriver:

 

Ja de er super dygtige. Jeg ved faktisk ikke hvor min egen grænse går i forhold til behandling. Meget af det er vel tilvænning, men er ikke sikker på hvor langt jeg vil gå. Ikke fordi mit ønske ikke er stort nok, jeg er bare lidt tilbageholdende mht. behandling, men det er nok også fordi man lige skal tygge lidt på det... Vi fejler ifølge lægerne ingenting, og det gør det selvf. også sværre at tage imod behandlingen, fordi vi jo håber at vi så godt kan alligevel... selv om det tager lang tid.

Nu er jeg bare ikke så sikker på, at jeg vil vente eksempelvis 2 år mere før det evt. lykkes naturligt, så hvorfor ikke skubbe lidt til processen?

jeg kan sagtens se hvad du mener.. Når de ikke kan stille en diagnose på jer, og siger i intet fejler tænker man, jamen så må vi vel godt kunne selv, det tager bare tid..  og så burde du nok finde ud af hvor din grænse går, så den måske ikke bliver overskredet.. 

Men ja, måske har du ret der skal nok bare tygges lidt på det.. jeg ved det jo slet ikke og kender ikke noget til det.. Men det er da fedt at der er muligheden med at man kan få hjælp.. Og jeg syntes da i skulle prøve når i føler jer klar til det??

Alexis skriver:

Jamen vi blev godkendt til behandling på klinik i slut marts, og skulle igang i april, men pga. forskellige årsager valgte manden at han ville vente lidt. Først blev jeg gal og skuffet, men nu er jeg nogenlunde ok med det.

Har lige haft ÆL, og kommer der ikke noget ud af det denne gang, går vi igang med første IUI om 14 dages tid, så man må sige vores historier ligner hinanden!

Er du sat på hormoner? Det er meningen at jeg skal, men har lyst til at sige nej tak, og så prøve uden hormoner de første par gange.

Min cyklus er som den skal være, og min ÆL er også regelmæssig, så synes ikke rigtig det bør være nødvendigt, og har hørt om gode resultatet uden...

Det gør de faktisk hehe, vildt vildt faktisk.

Jeg skulle have været på protime, tror jeg de hedder. Men de var udgået lige da jeg skulle have dem, men havde hørt at det heller ikke var så godt.

Så jeg kom på et homon med M, har lige glemt navnet.

Min cyklus og ÆL er også helt regnmæssig, jeg ved præcis hvornår jeg har det.

jeg syntes bare vi havde ventet så længe, at jeg ikke ville spilde flere måneder uden homon.

Der er nogle som har problemer med fx sine æg, at det ikke udvikler sig som det skal, så tror jeg måske er en af dem, men de kan ikke finde ud af det. Og min gyno. Siger at alt er helt normalt.

Men  for at det vil lykkes for jer i første forsøg.