søvn...en gang til..sorry

syntes der er nogle super gode råd der er blevet givet:)
dertil vil jeg spørge om hvad hun får at spise om aftenen?
altså om i er 100 på om hun er mæt nok.
her hjemme tog arthur lige pludselig et ordenligt spring. så var han lige pludselig blevet mere sulten! så han vågnede også, så fik han lidt mere mad om aftenen, og nu sover han:) fedt

ja vi har lige flyttet hans seng i dag, så man kan jo aldrig vide8(:))

Kære Jeanette,

Jeg har jo heller ikke lige svaret til dit problem - men hold da kæft, det lyder bare hårdt! Du må jo være helt udkørt...

Simon har været lidt bøvlet i perioder om natten. Der har vi taget ham ind i vores seng og puttet med ham resten af natten. På den måde har vi alle fået en forholdsvis rolig nat. Og bedst som vi har syntes at nu var det da vist ved at blive en (dårlig) vane for ham det der med at skulle ind til os, så har han sovet hele natten i egen seng.

Håber i finder en løsning til problemet, så i snart kan sove igen!

(H)

Hmmm... det lyder hårdt.. Vi har haft de samme problemer med freja og hun gør det stadig engang imellem.. Jeg har håndteret det som dig, med at lægge hende ned hele tiden... Vi gjorde i desperation det at vi tog hende op og bar hende rundt og ind foran tv'et og ja jeg ved ikke hvad... resultatet var at hun blev endnu mere snot-forvirret og ikke faldt til ro... Kan hun falde til ro hvis i står ved hendes seng og holder en hånd på hende og synger??? Det gør jeg nu når freja laver det nummer der.. hvis ikke det hjælper at lægge hende ned og vi har prøvet lidt tid.. tager jeg hende op og får hende til at falde til ro.. lægger hende så i sengen mens jeg stille synger en sang.. Selvom hun begynder t græde synger jeg videre... Så står jeg der og holder lidt på hende og synger et par sange.. og nogle gange sætter jeg vores babyalarm til at spille lullaby-sange.. (kan jeres det??) og det kan berolige hende lidt og tro at jeg stadig er der.. Ved ikke om dette hjælper... det er frygteligt at skulle for det første høre dem græde sådan og for det andet få nattesøvnen afbrudt sådan hver nat... (H)-sille

Pyyyha, den lille Iza altså.;)

Jeg ville simpelthen give hende tryghed og nærhed. Alt det hun vil have. Hvorfor ikke lade hende sove i stuen med jer om aftenen? Det gør Phillip. Og har gjort det fra fødslen. Og på dårlige nætter lade hende sove sammen med jer. Dårlige vaner, tjaa, men hun er nu stadig kun et år... Tror på at børn har brug for at være tæt sammen med forældrene. Og måske især Iza?

Hvis det lyder som om hun er bange for noget, kan hun så måske se noget som vi ikke kan? Ved godt jeg lyder langt ude, men tænker alligevel....:$

Kom lige i tanke om noget. Hvad med at sætte hendes seng ret op og ned af din side i sengen? Så ved hun du er i nærheden og hun roder ikke rundt i jeres seng.

Jeg giver råd, men aner simpelthen ikke hvordan det er at have sådan en lille meget krævende en, så famler i blinde. Bare lige hvis du synes jeg lyder lidt dum;).

Knus fra Helle...

søde jeanette...døjer i stadig endnu...

det er ikke til at holde ud...
Når nu det man gør ikke virker, så er det nok ikke det rigtige man gør...

så måske er det med den hårde tone ikke så smart her og nu...måske skal hun virkelig have kram og kys...Tif kom op i min seng i nat, men faldt dog ikke i søvn, og jeg tror altså ikke ungerne tager skade af at mærke i korte perioder at de får lov!

jeg har bare så ondt af dig, og jeg håber i finder en løsning!

ps/ selv om man er færdig med sp´s besøg, så må man altså stadig gerne ringe til dem og rådføre sig...kunne det være en mulighed?

Øv hvor lyder det bare hårdt Jeanette!! Det er så frustrerende at føle man har prøvet alt og der ikke er noget der hjælper....
Jeg har ikke nogle gode råd til dig - desværre.
Julie har til tider også været svær at få til at sove, og vågner for det meste et par gange om natten. I starten var vi meget stanhaftige med IKKE at tage hende op, for hun skulle jo ikke få dårlige vaner....... men men men, en nat da hun bare græd og græd og græd tog jeg hende op, og hun faldt lynhurtigt til ro ved mig og hun kunne derefter lægges ned i sengen, hvor hun sov videre. Tjaaa så nu tager vi hende op når hun er ked, og det hjælper altså her..
Det jeg egentlig vil sige her er, at noglegange kan det hjælpe helt at skifte taktik (?) Måske har Iza brug for meget nærværd (?)(?) Jeg ved det sørme ikke, men jeg håber i finder en metode der kan hjælpe jer, så der bliver mindre skrigeri.....
(H) Helle

Kære tøser - tak for alle jeres gode svar og kommentarer - det varmer altså, når man står i en træls situation. Ja, vi har så prøvet at ændre strategi nu.....lidt....vi bliver hos hende indtil hun sover, når vi lægger hende og har døren stående på vid gab hele natten. Det har vi prøvet i nat og faktisk har hun sovet fra kl. 20.00 til kl. 03.00 ca. og her vågnet, men kunne nøjes med at blive puttet igen og lidt "shyyy" - det tog kun 10 minutter og så sov hun til kl. 6.00 i morges, hvor hun kom ind i mellem os og vi blundede til kl. 6.30.
Jeg ved jo ikke, om det er en engangsfornøjelse...håber ikke! eller om det virkelig har virket at mor og far nu pludselig gør noget andet. I dag har hun så sovet 2 timer i formiddags også (sover normalt højst 1/2-1 time, hvis hun sover om formiddagen), så hun må have noget, hun skal have indhentet. Hun er enddog blevet passet i dag og havde ikke engang skreget hele tiden, som hun normalt plejer, når hun bliver passet.....så måske en god dag i dag, som vi håber fortsætter :P

Mange hilsner fra Jeanette