søvn...en gang til..sorry

Ja jeg ved det godt....men jeg må altså tale med nogen om det her natteroderi igen. Jeg forstår simpelthen ikke hvad der sker. Undskyld jeg ævler løs igen :$ Natteroderiet har stået på de sidste måneder mere eller mindre, men de sidste 2 uger har Iza konsekvent vågnet mellem 23.00 og 24.00, rejst sig op og bryde ud i det højeste skrigeri - vi lægger hende ned, putter og går ud......knapt er vi drejet om på hælene, før det hele gentager sig....sådan er det indtil kl. ca. 2.00, hvor hun falder i søvn igen. Det samme gentager sig så omkring kl. 4.00, men der tager det ofte kun ca. 1/2 time. Vi har på intet tidspunkt taget hende op - bare lagt hende ned og gået ud igen. Jeg har i nat optaget hendes skrig med mit kamera og har lige hørt det....det lyder altså som om hun er angst og meget hidsig på samme tid. Hun græder ikke hjerteskærende, men hvæser og nærmest råber/skriger ekstremt højt meget vedholdende. Jeg har ikke rigtigt observeret tårer, synes jeg - kun få gange. Hun spiser godt om dagen...vil jeg mene... - sover 1 lur på ca. 2 -2,5 timer over middag og er ellers glad. Der er ikke noget med ørene - hun er undersøgt den anden dag igen igen - ej heller tegn på tænder. Jeg tænker bare....det kan sgu ikke være normalt det her (?)- jeg har tænkt og tænkt over, hvad der sker i det tidsrum mellem 23 og 24, men der sker intet. Vi går i seng kl. 21.30 i tiden - bare for at få lidt søvn inden helvede begynder - så det er ikke fordi, der bliver stille, for det har der jo været længe på det tidspunkt. Hun bliver puttet kl. 19.30 ca. og falder som regl i søvn med det samme, så det er ca. 4-5 timer efter hun er faldet i søvn, hun har den opvågning, der varer en stor del af natten. Hun vågner så igen kl. 6.30 ca. og så står vi op. Jeg kan ikke lade være med at tænke på om vi håndterer det forkert...altså tænkt nu hvis hun virkelig er bange og angst/har mareridt og vi så bare lægger hende ned igen og går fra hende - skal hun ikke have trøst så? Nogen siger, at det hjælper dem nemmere igennem seperationsangstperioden, hvis de får lov at få alt den kærlighed og tryghed de beder om....oså om natten - afviser jeg hende så og trækker den længere ved ikke at tage hende op/tage hende ind til os, hvor hun falder i søvn med det samme, men roder rundt så vi slet ikke får sovet?? Manden siger, at vi ikke skal lave dårlige vaner og hun må sove i sin egen seng - det er bare et spørgsmål om tid - en periode, vi skal igennem. Jeg bliver sgu bare sådan i tvivl (?):'( Ihh altså......numse! /Jeanette

åh hvor er det svært. Og for søren da... du skal da ikke undskylde at du stiller os et relevant babyspørgsmål - vi er da (trods alt) en mødregruppe!!

Når nu I har gjort som I har gjort så længe som I har gjort, og når du med sikkerhed ved at det ikke er ørene - ja, så ville jeg nok syntes at I skal hoppe i den anden grøft, og puttenutte med hende til hun bliver tryg ved at sove igen!
Enten ved at tage hende over i jeres seng, eller bruge en halv til en hel time med hende på armen (eller i en slynge) til hun falder i dyb søvn, og så putte hende i egen seng igen.
Jeg ville også nok være så desperat at jeg ville flytte senge - hvorfor ved jeg ikke, heller ikke hvorhen, men så var det i hvertfald prøvet. Og så ville jeg helt sikkert kontakte en kiropraktor og få udelukket at der skulle være en skævhed.

Hvis I vælger at putte hende i jeres seng, så er det jo ikke ensbetydende med at hun kommer til at ligge der til hun flytter hjemmefra (kan du trøste manden med). Når nu hun er blevet en stabil sover igen, så prøver I bare med hendes egen seng igen.

Jeg ved sgu ikk hvad jeg ellers skal foreslå... (?)

Men held og lykke, og varme tanker herfra!

Puha, Jeanette... Jeg har ikke de vise sten, men det gør ondt helt ind i sjælen at læse din beskrivelse af jeres natteroderi.

Jeg kan ikke sige hvad der er det rigtige at gøre for jer, men hvis jeg havde fornemmelsen af at Smilla var angst for et eller andet ville jeg helt sikkert tage hende op og berolige hende inden jeg lagde hende ned igen. Men det kan jeg jo sagtens sige, for det er meget sjældent det sker her... Hvad tror du at der sker hvis du tager hende op? Tror du at hun falder til ro hurtigt, eller tror du at hun vil blive hos dig og bliver ked af det igen hvis du lægger hende fra dig?
Uanset hvad, så er jeg af den overbevisning, at hvis det ikke virker det man gør - så må man prøve noget andet! Og hvis I har prøvet i 2 uger med den metode du beskriver, ja så ville jeg mene at I har givet det en chance, og så er det måske tid til at prøve noget andet...

Jeg håber at I finder en løsning som er holdbar for jer alle tre, for det er nok vigtigt at du og din mand er enige om hvordan I vil gribe det an.

KH Astrid

Astrid P skriver:

Puha, Jeanette... Jeg har ikke de vise sten, men det gør ondt helt ind i sjælen at læse din beskrivelse af jeres natteroderi.

Jeg kan ikke sige hvad der er det rigtige at gøre for jer, men hvis jeg havde fornemmelsen af at Smilla var angst for et eller andet ville jeg helt sikkert tage hende op og berolige hende inden jeg lagde hende ned igen. Men det kan jeg jo sagtens sige, for det er meget sjældent det sker her... Hvad tror du at der sker hvis du tager hende op? Tror du at hun falder til ro hurtigt, eller tror du at hun vil blive hos dig og bliver ked af det igen hvis du lægger hende fra dig?
Uanset hvad, så er jeg af den overbevisning, at hvis det ikke virker det man gør - så må man prøve noget andet! Og hvis I har prøvet i 2 uger med den metode du beskriver, ja så ville jeg mene at I har givet det en chance, og så er det måske tid til at prøve noget andet...

Jeg håber at I finder en løsning som er holdbar for jer alle tre, for det er nok vigtigt at du og din mand er enige om hvordan I vil gribe det an.

KH Astrid

Jeg ved med sikkerhed, hun falder til ro, men også at hun ikke vil væk fra mig igen, hvis jeg tager hende op eller ind til os i vores seng. Det har vi nemlig også prøvet for ca. 1 måned siden i en periode. Hun græder med det samme, jeg prøver at lægge hende fra mig. Vi har også prøvet at nusse hende og putte hende - jeg har siddet 2 timer ret op og ned i natkjole ved siden af hendes seng....når jeg går, vågner hun og græder igen, selvom hun måske har sovet et godt stykke tid. Jeg har også meget svært ved at sove godt sammen med hende, fordi hun roder rundt, så jeg vil jo helst, at hun sover for sig selv.

Vi er ret gode til at tale om, hvordan vi skal prøve at gøre, min mand og jeg, synes jeg og bliver altid enige om, hvordan vi gør, inden vi gør det.....vi har forsøgt en del måder efterhånden, men synes ikke noget af det virker. Synes vi har været tålmodige...det er godt nok øv øv.

jeg har hellere ikke de vise sten, men det lyder da bestem ikke rart for hende eller for jer!

Når I putter hende, er i så ved hende? eller ligger i hende ned og går? Jeg tænker om hun vågner op, og ser I er væk........også bliver angst/ked!

Jeg ville også blive rimelig forskræket hvis jeg fald i søvn i min seng men vågnede op i mit badekar!

Jeg ville måske også forsøge at tage hende op, give det en chance!

Pøj pøj med det!
Knus og tanker fra Siber(H)

Siber skriver:

jeg har hellere ikke de vise sten, men det lyder da bestem ikke rart for hende eller for jer!

Når I putter hende, er i så ved hende? eller ligger i hende ned og går? Jeg tænker om hun vågner op, og ser I er væk........også bliver angst/ked!

Jeg ville også blive rimelig forskræket hvis jeg fald i søvn i min seng men vågnede op i mit badekar!

Jeg ville måske også forsøge at tage hende op, give det en chance!

Pøj pøj med det!
Knus og tanker fra Siber(H)

Vi putter hende i hendes seng og går ud og ofte falder hun fint i søvn selv her. Så jeg tror ikke hun ikke ved hvor hun er - det er det samme sted, som hun er faldet i søvn.

Vi har også haft taget hende op, men det trækker det længere ud, da jeg ikke kan lægge hende fra mig igen. Det er sgu ikke helt nemt :S

Jeanette skriver:


Jeg ved med sikkerhed, hun falder til ro, men også at hun ikke vil væk fra mig igen, hvis jeg tager hende op eller ind til os i vores seng. Det har vi nemlig også prøvet for ca. 1 måned siden i en periode. Hun græder med det samme, jeg prøver at lægge hende fra mig. Vi har også prøvet at nusse hende og putte hende - jeg har siddet 2 timer ret op og ned i natkjole ved siden af hendes seng....når jeg går, vågner hun og græder igen, selvom hun måske har sovet et godt stykke tid. Jeg har også meget svært ved at sove godt sammen med hende, fordi hun roder rundt, så jeg vil jo helst, at hun sover for sig selv.

Vi er ret gode til at tale om, hvordan vi skal prøve at gøre, min mand og jeg, synes jeg og bliver altid enige om, hvordan vi gør, inden vi gør det.....vi har forsøgt en del måder efterhånden, men synes ikke noget af det virker. Synes vi har været tålmodige...det er godt nok øv øv.

Hmm.. Det lyder helt vildt at hun simpelthen kan mærke at du går når hun selv ligger i sin seng og sover. Det lyder som om hun er enormt sensitiv og opmærksom på dig. Det må være rigtig svært at vide hvad der er det rigtige at gøre, og jeg ville virkelig ønske der var et eller andet jeg kunne råde dig til. Men det lyder som om I har prøvet det meste... Hvad med det som Marie foreslår - en kiropraktor eller måske en kraniosakral terapeut, dem har jeg hørt rigtig meget godt om. Kraniosakral terapi er meget nænsomt og jeg kender flere som har fået stor glæde af at besøge en behandler.
Det er godt at du og din mand er gode til at blive enige om hvordan I skal håndtere tingene, det gør det hele (lidt) nemmere når man står i det.

Astrid P skriver:

- en kiropraktor eller måske en kraniosakral terapeut, dem har jeg hørt rigtig meget godt om. Kraniosakral terapi er meget nænsomt og jeg kender flere som har fået stor glæde af at besøge en behandler.

Var der ikke én herinde der prøvede det engang, og barnet sov super bagefter - det var ellers lidt den samme historie som jer... Det var jo godt nok mens vores bebser var meget mindre end nu, men jeg syns da bestemt at det er et forsøg værd!?

Ja, kraniosakralterapeut var jeg til med hende, da hun var ganske lille.....der skreg hun også konstant ;) Det hjalp en hel del den gang, så måske skulle jeg forsøge igen.......har faktisk selv tænkt på det.....hmmm tror jeg bestiller tid og så må vi se om det virker igen.

Og ja hun er ekstremt sensitiv på mange områder - lys, lugte, forandringer, store forsamlinger og fremmede mennesker, der vil kigge eller røre ved hende...Og så har hun det allerbedst ved at være sammen med og meget tæt på mig - hun beder flere gange dagligt om kram,kys eller knus og giver selv mange (våde) kys....så hun eeeeeelsker sin mor og jeg eeeeelsker hende (L)...men men men om natten vil jeg gerne sove ;)

Det lyder som en god ide med kranio........


pøj pøj, og håber at det snart lykkedes for jer at få søvn!

og glæder mig til at høre en opfølgning

KNus Siber