Conrad kom til verden lørdag den 19. juni kl 4.59 om morgenen. Solen stod ind i soveværelsesvinduet og fuglene kvidrede da han endelig kom ud efter at jeg havde gået 9 dage over tid.
Det var min anden fødsel, men min første hjemmefødsel og det var en rigtig god oplevelse. Jordemoderen var meget kompetent, rolig og respektfuld overfor vores ønsker og behov. Min mand var lykkelig for at slippe for sygehuset og følte at han kunne bidrage med mere. Jeg var glad for roen og den kontrol jeg følte fordi det hele foregik i mit eget hjem. På intet tidspunkt var vi bekymrede for udviklingen, mit eller barnets helbred.
Men lidt om forløbet: Fredag den 18. juni var jeg til akupunktur om formiddagen, for anden gang på den uge for at sætte gang i fødslen. Første gang havde jeg ikke mærket det store men denne gang fik jeg veer allerede mens jeg lå derinde. De var dog meget svage, bemærkede dem knap nok, men de kom regelmæssigt og blev ved. Ud på eftermiddagen og aftenen blev de lidt kraftigere, dog ikke sådan at jeg ikke samtidig kunne spise aftensmad og hygge med min store dreng før vi alligevel besluttede at han nok hellere måtte komme ud og sove hos sin mormor.
Jordemoderen ankom kl 22.30 om aftenen hvor jeg havde åbnet mig ca 3 cm. Jeg fik klyx og besked om at bevæge mig lidt i håb om at det kunne sætte gang i tingene. Det gik der et par timer med, hvor jeg i starten havde det fint og snakkede med min mand og jordemoderen. Veerne kom nu ganske ofte, ca hvert 5 min, men alligevel havde jeg ikke åbnet mig mere da hun undersøgte mig igen ved 1.30 tiden om natten. Vi valgte derfor at hun tog afsted igen og at jeg skulle ringe med det samme veerne tog til i styrke. Jeg havde det fint med det og tænkte at jeg måske kunne få slappet lidt af og halvsovet lidt. Men ved 2 tiden begyndte veerne alligevel pludselig at bide til, og jeg begyndte at overveje hvordan jeg dog skulle klare smerterne. Tog et langt brusebad (fantastisk), fik ingefærklude (som ikke havde så megen effekt), og brugte mit chiliplaster (som til gengæld virkede godt og lindrende på lænden).
Klokken 4 ringede vi til jordemoderen igen, nu var det pludselig seriøst og jeg begyndte at ligge og bide i puden og havde svært ved at kontrolere min vejrtrækning. Hun ankom 4.20, veerne var meget kraftige og hyppige og jeg begyndte at få pressetrang. Pludselig gik vandet i en stor skylle, lidt grønt, så nu skulle der presses. Det var svært i starten og jeg blev overvældet af hvor ondt det gjorde og jeg følte jeg var ved at gå i panik fordi jeg slet ikke kunne håndtere smerterne eller hvordan jeg skulle presse. Men jeg fandt da ud af det, heldigvis, med kyndig vejledning og støtte fra jordemoder og min mand, og efter kun 10 min. presseperiode fødte jeg min lille Conrad. Alt var fint med ham, 3800 gr og 53 cm.
Ingen bristninger, syninger eller voldsome blødninger, heldigvis. Jeg var lettet og glad for endelig at få ham ud. Jordemoderen blev et par timer og sikrede sig at alt var godt. Conrad ville med det samme gerne ammes. Vores store dreng kom efter et par timer og var meget interesseret i at se og snakke med sin lillebror.
Alt i alt en rigtig god oplevelse, jeg følte mig meget mere aktiv, deltagende og i kontrol end ved min første fødsel på sygehus. Jeg vil bestemt vælge at føde hjemme hvis vi på et tidspunkt skal have en nummer 3.
Det blev lidt langt, beklager. Håber mine erfaringer kan bruges af andre, dog.
