"knusetraumer"

Hey.

Det her giver nok ikke mening for andre end mig (og så måske Tynen ;-)).

Når jeg skal være sammen med mennesker hvor der er mulighed for knus så bruger jeg ret meget tid til at tænker over det inden, altså skal man give knus eller skal man ikke. Hader når det bliver akavet og man står der og ikke rigtigt ved hvad man skal. Altså jeg har det fint med at give et kram, bare jeg ved det, når jeg mødes med gamle venner og familie så ved jeg at vi krammer og så er det fint.

Giver det overhovedet nogen mening og er der nogen der har det bare lidt på samme måde?

Apropos

Jeg har det fuldstændigt på samme måde. Kan ikke skrive så meget med én hånd lige nu, ville bare lige sige, at jeg HELT ved, hvad du mener.

KNUS Birgitte

Fantastisk, dejligt at læse jeg ikke er den eneste der er så underlig

Du virker da ellers som den mest overskudsagtige person hvor det bare falder dig helt naturligt at give kram så det overrasker mig

Jeg ved også godt hvad du mener!!!! Fuldstændig! Jeg krammer bestemt ikke til højre og venstre  Jeg har det sådan at jeg gerne vil ha det betyder noget hvis jeg giver et kram. Har også tit stået der og så ved man ikke om skal kramme eller hvad, men jeg er sådan indrettet, at det somregel er den anden part der tager initiativet medmindre det er en jeg kender rigtig rigtig godt, og hvis ikke der bliver taget initiativ fra den anden side, så trives jeg helt fint med et godt håndtryk  Men så står man der og støder kinderne sammen fordi man krammer til samme side og alt det der! Har faktisk tit tænkt på det, men jeg tror altså bare jeg har accepteret at jeg ikke er en krammer, og jeg tror heller ikke jeg udstråler "kramme-energi"  Så hvis det bliver akavet, så giver jeg bare den anden person skylden, haha. 

Jeg ved også præcis hvad du mener

Har ikke rigtig andet lige nu en at jeg også er med på hvad du mener med at det kan blive akavet!

Og næste gang vi ses får du en knus, så er du advaret

Macrolf skriver:

Fantastisk, dejligt at læse jeg ikke er den eneste der er så underlig

Du virker da ellers som den mest overskudsagtige person hvor det bare falder dig helt naturligt at give kram så det overrasker mig

Tusind tak, det er i hvert fald rart at vide.

Jeg vil lige prøve at uddybe, for det er egenligt ret interessant, det her.

Jeg ER sådan set en krammer. Det betyder bestemt noget, når jeg giver en krammer. Det betyder, at jeg rigtig godt kan lide vedkommende, der får et kram og at jeg gerne vil have ham/hende til at være mig nær, altså slappe af over for mig, føle sig hjemme med mig og vide, at jeg gerne vil tale åbent/personligt/ærligt med dem.

Jeg har meget svært ved at slappe af med folk, der ikke krammer. Jeg føler, at de prøver at skubbe mig væk eller i hvert fald ikke vil have mig tæt på. Det bliver meget formelt for mig, når folk giver hånd og det er noget, jeg kun ville byde folk, jeg skal i forbindelse med via arbejde eller anden formel virksomhed.

Men. Derfor kan jeg tit alligevel blive usikker og akavet, fordi jeg jo ikke ved, om folk er "krammere" eller ej. Det ville jo føles forfærdeligt at finde ud af, at man har forgrebet sig på én, der havde det som Mary, hvis man kom til at overfalde én med et uinviteret kram. Det er jo drønsvært at vide, om folk vil have det eller ej og det vil jo være ubehageligt at finde ud af, at folk ikke vil have ens blottede kram.

Men jeg har besluttet mig for som udgangspunkt at kramme folk, jeg gerne vil være tæt på og så håbe det bedste, fordi jeg i grunden synes, det bliver endnu mere akavet, når jeg ikke krammer.

Knus B

Hvor er det sjovt at læse vi er flere der har det sådan. Jeg troede seriøst at jeg var den eneste..

Mary: Fedt at du kan tage det så tilbagelænet, det gad jeg godt at kunne. Når jeg har haft en af de uheldige episoder så går jeg det igennem oppe i hovedet hundrede gange bagefter og overvejer hvad jeg kunne have gjort anderledes for en anden gang at slippe for at stå det og føle mig som en idiot

Nadi: Tak for "advarslen" den er jeg glad for, så ved jeg hvad jeg skal forholde mig til

Birgitte: Dejligt at læse dine betragtninger, jeg kan sagtens følge dig i hvad du skriver. Jeg kan ikke forestille mig nogen føle sig krænket over at få kram af dig, det virker helt naturligt når du gør det - jeg fik ikke engang traumer

- jeg kom jo til at tænke på det hele efter i søndags, tænkte godt nok meget over i bilen hvad jeg lige skulle gøre. På den ene side så "kender" jeg jer godt igennem flere år herinde og på den anden side er I jo helt fremmede (undtagen Kalaha og Marie som jeg dog har set en gang før). Jeg besluttede mig for at prøve at være afventede og det gik jo også men stadig er det spøjst at jeg tænker så meget over det..

jeps...f.eks med min morfar..han er først kommet idn i familien igen efter 27 år hvor mormor og morfar ikke gad børn og børnebørn. Så vi har ikke set dem. Men nu er min mormor død og han vil gerne være en del af familien selv om han bor på Sjælland.

Og de gange han har besøgt os aner jeg ikke hvordan filane jeg skal opføre mig overfor ham, hvad han forventer...så det ender entop i et totalt akavet knus....

Omg! Hvor er det spøjst!

Så du da jeg kom ind i stuen i søndags?
Jeg stod fuldstændig akavet op og sagde "hej" til folk, indtil IVF brød mit kropslige blackout og krammede. Derefter kom Kalaha og så kom du til sidst.

Det sjove er, at jeg var ved at få "stress" da jeg opdagede at du sad i en mængde af folk jeg har krammet med (Lyder det ikke bare fedt    )op til flere gange og skulle tage stilling til om man krammede en man ikke havde set før, selvom man krammede med alle de andre.
Derfor besluttede jeg at køre den neutrale stil og bare sige "hej" - ja, altså indtil IVFén kom og bød op til kram.

Så nej, du er ikke alene i flokken.
Faktisk var det til stor debat i bilen mellem Bacon og jeg den allerførste gang juligruppen mødtes ved AG.
Vi anede simpelthen ikke om man gav hånd eller krammede.
Man krammer normalt ikke folk man ikke har set før, men man burde vel mene at folk der har kendskab til andres underliv, brystbetændelser og mindre hjerneblødninger over umulige unger er en slags bekendte, ikk´? 

Bla bla bla.. Nu skriver jeg vist bare for at trække tiden - Stella sover ikke endnu, så jeg prøver at sidde og se lidt vigtig og "forstyr mig ikke!"-agtig ud mens manden har overtaget

Ville bare lige smide mit besyv med..

Det her emne har virkelig sat fut i mine hjerneceller  Jeg er ikke engang helt sikker på jeg mener det jeg har skrevet.......  Tror måske jeg har formuleret det lidt som om jeg ikke vil krammes, men det er mest fordi jeg oplever at der er folk der ikke er krammere som begynder at kramme mig, og så føler jeg det er super mærkeligt idet jeg ikke selv ville have startet det der kram....tror overhovedet ikke jeg kan forklare hverken jer eller mig selv hvad jeg egentlig mener, men jeg vil helt sikkert tænke over det her på søndag når vi skal holde barnedåb! ....og så vil jeg lige reflektere lidt videre, hvilket er en af mine yndlingsbeskæftigelser, at tænke ALT for meget over tingene . Det er nok der Juliane har det der spørge-gen fra!