Nu er jeg lige så godt igang med tastaturet! Så nu må jeg få luft ang Annika! Uden at ville lyde som en dum mor der forskelsbehandler sine børn, så kan jeg altså snart ikke rumme Annika mere!
Det lyder bare så forfærdeligt og grimt, men det er bare sandheden. Jeg ved virkelig ikke hvor vi har fejlet med hende - hun er det klassiske midterbarn, men med midterbarnsymptomer lææææænge før vi fik Dicte!
Hun har så meget krudt bagi, så mange spilopper hun ikke kan styre, så mange fjollerier, mærkelig idéer, kunster og fis og ballade at jeg føler jeg er ved at gå op i limningen! Det lyder sikkert alt sammen vældig charmerende, og det ER det rent faktisk også, bare kun til en vis grad.
Hun hører ikke et kvæk af hvad vi siger til hende!!!! Hun bliver bare ved, enten med at spørge, snakke eller agerer! Vi har prøvet med øjenkontakt helt nede i hovedhøjde, men så kører hendes øjne fra side til side som om hun er en klovn fra et cirkus! Hun knuselsker Dicte så højt at vi er bange for hun komme til at gøre hende fortræd en dag ved at tabe noget i hovedet på hende, ved at sætte sig på hende, falde oveni hende, vride hendes arme ad led eller eller eller...... 
Jeg ved udemærket godt at Annika kun er lige knap 3 år men hun har overhovedet ingen fornemmelse for hvad der er forkert eller gør ondt ved Dicte. Hun behandler hende fuldstændig som en dukke. Og det er svære er, at det er ren kærlighed, så det er så svært at sige stop stop stop når hun jo bare gerne vil være sammen med hende.
Om morgenen er hun begyndte at stå monster tidligt op, og så lusker hun rundt i huset uden vi vågner. En morgen havde hun været nede i stuen og finde dvd'er frem og så var hun eller bare gået i gang med at proppe afspilleren med film! 
Hun finder på de særeste ting. Og så propper hun alt i munden, og går rundt med det derinde indtil vi opdager det!!!!!! Det er kun noget hun gør for at vi skal se det, sådan virker det i hvert fald.
Hun gør også ting når vi siger nej, hun kigger os i øjnene og så fortsætter hun!
Vi har et oar gange talt om at hun har nogle træk som adhd, og det er på ingen måder fordi jeg vil gøre hende syg!! Det vil jeg godt lige slå fast. Men hvordan hulan kan man få jordens bedste opdragede pigebarn(Juliane) og så den rebelske lillesøster?!
Det sjove er, at hun har nogle pudsige sider også, hvor hun kan sidde i en time bare og tegne og tegne og tegne på det samme stykke papir indtil der er ikke er plads til mere tusch. Eller hun kan lave perleplader sirligt hvor hun sætter alle perler på og tager dem af og lægger dem i æsken igen, og så starter hun forfra! Hun kan sidde og læse bøger alene i lang lang tid, så tager hun bare den ene bog efter den anden ned fra hylden og læser og læser, og det samme med puslespil 
Jeg ELSKER Annika så HØJT!!!! 
Men det knuser mit hjerte at vi ikke kan finde ud af at give hende de rette rammer! I fatter ikke hvor højt jeg har kunne brøle af hende nogle gange, og jeg skammer mig sgu da over det! Men det slår bare klik 
Sådan er jeg bare slet ikke ellers! Vi trænger først igennem til hende når hun græder! Hvad fanden er vi for nogle forældre?!
I forvejen synes jeg det er hundesvært at rumme at være mor for tre børn, og jeg føler i den grad jeg svigter når jeg ikke kan være der ordentligt for alle tre på deres præmisser og i deres tempo.
Det er tæskesvært for mig at smide det her indlæg, men jeg har jo ikke de tanker for at være ond, så jeg tænker det er nemmest bare at stå frem.
