Anne85 skriver:
Jeg er heller ikke et sekund i tvivl om at de nok skal klare den... de skal bare ha lidt hjælp de første uger og så er de fit for fight 
men jeg synes du skal prøve at spørge om du ikke må komme op og se neonatal afdelingen og tale med både fagfolk men også andre forældre om hvad det vil sige at føde i uge 32, 33 eller hvornår det nu bliver. Da jeg var som studerende på neonatal afdelingen var jeg så heldig at følge flere familier lige fra de stod hvor du står nu og så til efter deres udskrivelse - det var tydeligt at dem der havde set et præmaturt barn, havde fået vist hvad det vil sige at ligge i kuvøse, have set en c-pap, et barn der blev sonde madet osv og måske endda havde snakket med nogle forældre som var nogle uger inde i situationen - kom sig (følelsesmæssigt) meget hurtigere end dem der inden de fødte ikke vidste nogen om hvad der ventede dem.
Det lyder som en rigtig go ide det med at spørge om jeg må se neonatalafd. samt se et barn som er for tidligt født. Har en veninde som arbejder på neo i Herning og hun kan garanteret arrangere noget.
Jeg så en lille for tidligt født dreng for et stykke tid siden (lille perfekte Marcus
), og jeg må indrømme at det kom bag på mig hvor lille han egentlig var. Og han vejede endda 1800 g på det tidspunkt, så helt lille var han jo ikke engang. Han var jo fuldstændig "færdigbagt" men bare meget lille og skrøbelig.
Jeg synes det er helt utroligt hvad man kan i dag med hensyn til at redde de små liv. Men da jeg lå i Skejby med veer i uge 26 og de fortalte mig at på Riget laver de forsøg med at redde dem helt ned til 23. uge, blev jeg alligevel rystet. Det kan umuligt være alle børn født i uge 23 som får et ordentlig liv, og så synes jeg sku det hele bliver lidt "forsøgsagtigt" og ikke værdigt for hverken barn eller forældre. Er glad for at jeg alligevel er så langt som jeg er.
Anmeld