Ægsortering?? er der nogen der har prøvet det??

Hej

Jeg er ny herinde og søger egentlig at høre om der er nogen der har erfaringer med ægsortering?? hvor længe tog det jer at blive gravide gjorde det ondt fik i en eller to..

Fortæl fortæl jeg har ingen erfaringer på området og skal igang med behandling omkrin august da min mand har en genetisk arvelig sygdom som vi ikke vil have bliver givet videre..

Håber der er nogle med lidt erfaring på området som kan fortælle deres historie..

Tak..

Mvh mig

Hej

Min mand og jeg har en skøn dreng på 2,5 år der er lavet vha. af ægsorteringe, da min mand mand på det tidspunkt var risikoperson til den arvelig sygdom Huntinton chorea og i dag har fået den konstateret.

Vi var heldige at det lykkedes i første forsøg, der blev lagt to æg op men kun et blev til noget.

Ang. om det gør ondt, hvis du spørger mig så gør det ondt at få taget æg ud og andre der har været igennem reagensglas vi sige at det gør det ikke, så det er forskelligt fra person til person.

Hvis der er andre ting vil vide så spørg og jeg skal forsøg at svare

Knus gitte

håber du får svar. jeg ved ikke hvor mange der har prøvet ægsortering, men jeg ved at der er mange der har prøvet hormonbehandling for IVF, som vist er den samme eller ret lig den du skal igennem

knus storesøs

Hej snefnug

Må indrømme det føtes lidt som om du er sendt fra himlen..

Det er netop sygdommen huntington chorea min mand har fået konstateret. Vi har en datter på 2 172 og fandt først ud af at sygdommen eksisterede i hans familie da min datter var et halvt år gammel.

Det har været enormt hårdt for mig at acceptere men jeg er kommet lagt med accepten, det sværeste er dog nok at vide at der er 50 % chance for at min datter har sygdommen.

Vores forhold har været ved at kændre pga dette men det er belevt stærkt meget meget stærkt og vi har nu valgt at få nr to.

I starten af året tog vi kontakt til genetisk afdeling på rigshospitalet.. de kontaktede os for en måned siden og sagde at nu havde de fundet en metode hvorved vi kunne blive gravide med kun 5-8 % chance for at sygdommen var givet videre..

Vi har endnu ikke hørt fra fertilitetsklinikken som skulle indkalde os.

Hvor længe ventede i?? Og hvor lav var risikoen hos jer??

Var det hårdt at være i hormon behandling?? og hvor gik i i behandling..

Undskyld de mange spørgsmål men det er fantastisk med en i samme båd som mig selv da der jo ikke er så mange der kender til sygdommen.

Hej store søs

; ) som du kan se har jeg allerede fået svar fra en i samme situation som mig det havde jeg slet ik regnet med så mon ik' jeg kan bruge dette forum til en del..

Kram fra mig

ditchen skriver:

Hej store søs

; ) som du kan se har jeg allerede fået svar fra en i samme situation som mig det havde jeg slet ik regnet med så mon ik' jeg kan bruge dette forum til en del..

Kram fra mig

jo, det tror jeg bestemt.jeg har faktisk før skrevet lidt med Snefnug fordi jeg kunne læse at hun også havde samme sygdom tæt inde på kroppen, og da var I lige begyndt at tale om ægsortering

mht selve behandlingen, så ligner den meget (hvis ikke den er helt ens med) IVF'en, så jeg ved der er mange herinde der kan fortælle dig om hormonerne, hvordan de føles, hvordan de tages og ikke mindst om ægudtagning og ægoplægningen

(der er velkomst i tråden "say hello to my little friend" )

ditchen skriver:

Hej snefnug

Må indrømme det føtes lidt som om du er sendt fra himlen..

Det er netop sygdommen huntington chorea min mand har fået konstateret. Vi har en datter på 2 172 og fandt først ud af at sygdommen eksisterede i hans familie da min datter var et halvt år gammel.

Det har været enormt hårdt for mig at acceptere men jeg er kommet lagt med accepten, det sværeste er dog nok at vide at der er 50 % chance for at min datter har sygdommen.

Vores forhold har været ved at kændre pga dette men det er belevt stærkt meget meget stærkt og vi har nu valgt at få nr to.

I starten af året tog vi kontakt til genetisk afdeling på rigshospitalet.. de kontaktede os for en måned siden og sagde at nu havde de fundet en metode hvorved vi kunne blive gravide med kun 5-8 % chance for at sygdommen var givet videre..

Vi har endnu ikke hørt fra fertilitetsklinikken som skulle indkalde os.

Hvor længe ventede i?? Og hvor lav var risikoen hos jer??

Var det hårdt at være i hormon behandling?? og hvor gik i i behandling..

Undskyld de mange spørgsmål men det er fantastisk med en i samme båd som mig selv da der jo ikke er så mange der kender til sygdommen.

 

Hej Ditchen

Jeg er så ked af at høre at det er den sygdom din mand har. Det er en modbydelig sygdom og jeg krydser finder for jeres datter ikke har arvet den.

Vi har hele tiden kendt til sygedommen, min mands mor af den for 12 år siden. Men den gang hun fik den konstater hvis hun ikke hvad det var. Det var først da hun fik den at hendes far fortalte at det også var det hendes mor havde.

Min mand fik dianosen i september 2009 på viborg syghus, er siden blevet henvist til riget, hvor vi startede undersøge i april i år. Vi var til samtale i onsdag hvor de sagde at han skal førtidspensioners nu og han må ikke køre bil mere. Jeg var lettet da de sagde for det var det jeg håbede de ville sige, men mand  ved kun han er syg fordi han får det afvide, han synes ikke selv han har forandret sig.

Vi var i behandling på skejby sygehus, vi blev henvist i sommeren 2005 var til info samtale november 2005 startede behandling januar 2007. Ang. homonerne så synes jeg selv at de homoner jeg fik for at undertrykke mine egne var det sværeste, da man får de samme symtomer som når man går i overgangsalder. Alle de andre synes jeg ikke var slemme, dog har min mand af en noget anden mening

Jeg vil lige sige at den sortering de laver på jer og den de lavet på os ikke er den samme, da min mand kun var risikoperson og din mand har konstateret at han har arvet den.

Vi fik sar 2 æg op, det ene var de 99% sikker på det andet kun 92% sikker, men vi skulle under alleomstændigheder have lavet en moderkage biopsi i 12 uge for metoden stadigvæk var så på det tidspunkt. Så for at være 100% sikker på der ikke var sket fejl anbefaldede de at få lavet undersøgelsen.

Du skal ikke undskylde for at spørger, der er helt i orden

Knus Gitte

Er i forresten medlem af landsforeníngen, for der er altså noget hjælpe hent, for andre i samme situation som jer. Er selv medlem og har fået hjælpe og svar på mange spørgsmål den vej igennem

Hej søs hvad betyder det nederste du har skrevet??

Hej Gitte

Ja det har som sagt været utrolig hårdt at acceptere..

Vil det sige at din mands sygdom så småt er gået i udbrud?? Han kan ikke selv mærke forskel endnu men kan du det??

Jonas var til undersøgelse igår og fik at vide at der intet var endnu.. Det er en lettelse og jeg krydser ldit fingre for at der ikke sker noget før om mange år og håber da også på at de når længere ifht udvikling af medicinering..

Vi skal også igennem en moderkage biobsi får at være 100 % sikker var det den du mente der var anderledes??

Jonas farmor som de ikke havde så meget knatakt med døde for 2 år siden. da havde hun længe være underlig og mán troede bare at hun var blevet gammel. Det var rent tilfælde at en sygplejerske spurgte om hun kunne havde den sygdom og derved fik det undersøgt.

Jonas far er så småt begyndt at udvikle sygdommen, men han køre dog stadig bil.. jeg kan ikke mærke det store på ham men det kan jonas mor som jo også har ham tættere på.

Men i hvert fald er tendensen i jonas familie at sygdommen først udvikler sig når de er oppe i alderen. Jeg ved godt intet er en sikkerhed, men jeg håber jo på dette også sker for jonas.

Hvis jeg har forstået det korrekt at hans sygdom er i udvikling.. er det da hårdt at have familie?? Er han anderledes over for jeres søn end tidligere??

Mange tanker herfra..

Ditte

PS vi er endnu ikke medlemmer men har luret lidt på hjemmesiden.. Lena som du måske kender fra riget siger dog også vi skal se at få meldt os ind da man også kan få enormt meget støtte til psykologhælp.. har du modtaget dette og kunne du bruge det til noget??

ditchen skriver:

Hej søs hvad betyder det nederste du har skrevet??

at jeg har lavet en tråd om at du er kommet herind, og der er en hel masse der har skrevet velkommen til dig...jeg tror lige du skal have et lynkursus i baby.dk næste gang vi ses