Pyldre, rase, jamre tråd!

N&J skriver:

Som du selv skriver så ved folk ikke altid hvad de skal sige, så de får sagt/skrevet noget uhensigtsmæssigt..

Jeg kan godt sætte mig ind i det med angstanfald (som jeg selv lider af) jeg forsøgte under min graviditet (fordi jeg var bange for at miste) at omgive mig med positive mennesker (cuttede simpelthen dem der kunne tricke negative tanker) positive film, så ikke nyheder, og forsøgte at undgå de situation hvor jeg vidste at min angst kunne blive tricket..

En anden ting jeg gjorde var at skrive en graviditetsbog (jeg købte en man kunne notere i) men ellers kunne man jo lave sin egen og skrev mor er godt nok bekymret lige nu, fordi.... 

Jeg ved godt at jeg på ingen måde kan sætte mig ind i den situation I står i, og håber at du finder noget der kan hjælpe dig i det daglige indtil du når til den dag hvor du får din lille pige/dreng i armene.. 

Tak for dit svar. Hvor er det dejligt at se man ikke er den eneste i hele verden som har angst! (ikke at jeg syntes det er rart andre også har det) Men bare det at vide at man ikke er den eneste. At se at nogle mennesker har succes i sit liv, trods de skal leve med denne vederstykkelige sygdom!

Jeg tror jeg vil gå ned og købe sådan en bog og skrive mine tanker ned, det er virkelig en rigtig god ide!

Det er sjovt at det stadig er lidt "tabu" at have angst sygdomme, derfor blev jeg så glad at se andre tør at stå frem og færtælle om det!

Jeg syntes virkelig det kan være svært at undgå de ting der som du beskriver "tricker" angsten. Min angst kommer oftest inden jeg skal sove, så forsøger mig en del med bøger, krydsord, musik og andre ting. Men den kommer nu ofte alligevel. Jeg ville ønske jeg vidste hvordan jeg ellers kunne holde den langt væk.

Jeg undrer mig over hvorfor man får det, og hvad det er kommet af. Syntes aldrig læger, psykriatikere og andre kan komme med et svar jeg kan forstå.

Tak igen for svaret!

Knus

Enayia skriver:

 

Tak for dit svar. Hvor er det dejligt at se man ikke er den eneste i hele verden som har angst! (ikke at jeg syntes det er rart andre også har det) Men bare det at vide at man ikke er den eneste. At se at nogle mennesker har succes i sit liv, trods de skal leve med denne vederstykkelige sygdom!

Jeg tror jeg vil gå ned og købe sådan en bog og skrive mine tanker ned, det er virkelig en rigtig god ide!

Det er sjovt at det stadig er lidt "tabu" at have angst sygdomme, derfor blev jeg så glad at se andre tør at stå frem og færtælle om det!

Jeg syntes virkelig det kan være svært at undgå de ting der som du beskriver "tricker" angsten. Min angst kommer oftest inden jeg skal sove, så forsøger mig en del med bøger, krydsord, musik og andre ting. Men den kommer nu ofte alligevel. Jeg ville ønske jeg vidste hvordan jeg ellers kunne holde den langt væk.

Jeg undrer mig over hvorfor man får det, og hvad det er kommet af. Syntes aldrig læger, psykriatikere og andre kan komme med et svar jeg kan forstå.

Tak igen for svaret!

Knus

Jeg syntes ofte det er svært at få folk til at tage det seriøst, og det bliver jeg bare så sur over, men altså tror også det er godt at være åben omkring det, men det er også svær at beskrive en følelse af at man godt rationelt ved der ikke er noget at være bange for, men alligevel får koldsved, hyperventilere og bliver møjbange.. 

Je har læst mig til at angst handler om at vores hjerne opfatter en situation som farlig (grundet en tidligere oplevelse, som har knyttet angsten til specifikke situationer) så man reagere med instinket, flygt eller kæmp syndromet, som man jo havde brug for i sin tid når man stod i farlige situationer, så egentlig er det sundt nok, hvis der var en reel grund til at man følte sådan, såsom at man stod overfor en bjørn :O), men problemet ligger mere i at man kan føle sig handlingslammet, hvilket hænger sammen med det samfund vi lever i.. det er i hvert fald det jeg har læst mig til..

N&J skriver:

Jeg syntes ofte det er svært at få folk til at tage det seriøst, og det bliver jeg bare så sur over, men altså tror også det er godt at være åben omkring det, men det er også svær at beskrive en følelse af at man godt rationelt ved der ikke er noget at være bange for, men alligevel får koldsved, hyperventilere og bliver møjbange.. 

Je har læst mig til at angst handler om at vores hjerne opfatter en situation som farlig (grundet en tidligere oplevelse, som har knyttet angsten til specifikke situationer) så man reagere med instinket, flygt eller kæmp syndromet, som man jo havde brug for i sin tid når man stod i farlige situationer, så egentlig er det sundt nok, hvis der var en reel grund til at man følte sådan, såsom at man stod overfor en bjørn :O), men problemet ligger mere i at man kan føle sig handlingslammet, hvilket hænger sammen med det samfund vi lever i.. det er i hvert fald det jeg har læst mig til..

Det lyder meget logisk. Jeg tror næsten jeg skal dø hver gang

Men syntes oftest det kommer i de perioder man er bekymret eller anspændt i forvejen!

Ja det er rigtigt! Der er rigtig mange der ikke helt tror på at det også er noget fysisk, det er jo nærmest et anfald man får. Jeg har oplevet mange der siger, ej det er noget du bilder dig ind og ligenene. Men det er jo helt virkeligt!

Macaab skriver:

Jeg kan nok ikke komme med nogle kloge ord, men følte mig bare ufattelig ramt på dine vejne over den sms med:  Ej hold nu op, bare få det bedste ud af det.

Ja, der må jeg nok også sige, at jeg var lige ved at tabe både næse og mund. Til dels kan jeg forstå, at det kan være svært, hvad man skal sige til en, der har mistet - jo af frygt for at sige noget dumt/sårende/ubetænksomt - men det der er da under lavmålet. Hvad er det liiiige for noget godt man skulle få ud af det? Det kan da godt være man på et tidspunkt ude i fremtiden kan slutte fred med at ens lille bebs ikke skulle have lov at leve, men der går f... lang tid inden man kan komme til sådan en fred.

Og den der med at folk med angst ikke burde få børn. Tsk tsk... Det må være et udtryk for uvidenhed....

Du må prøve at lukke ørerne, glæde dig over at du er gravid og SELVFØLGELIG er du da bange for at miste igen. Det ville du nok også have været uden din angstdiagnose... Så må du snakke med dem, der forstår dig og lukke af for de andre klaphatte...

Stort knus til dig

Først..........et STORT knus til dig, og tillykke med din graviditet, det bliver nok ikke nemt for dig, p.g.a at i har mistet så din angst er tiltaget. Jeg håber og tror at du bliver tilbudt ekstra kontroller i denne graviditet, så du kan føle dig tryg...............eller mere tryg.

Dernæst..........så er jeg fuld af forundring over, at noget menneske kan skrive sådan en tankeløs sms, der totalt er blottet for medfølelse.

Måske er det et godt tidspunkt at luge lidt i venskaberne. Det bli'r man tit nød til, når en stor sorg eller andre svære livsbetingelser gør sig gældende. Jeg har selv ad flere omgange sorteret i venskaber, og har kun beholdt dem, der er ligeværdige og respektfulde.

Jeg ønsker dig alt det bedste.............og husk på, at sorgen er din.........og den er der ingen der skal synes er forkert eller for langstrakt.

åh mand

jeg mistede vores første barn meget tidligere end dig, men der er rigtig mange situationer du nævner i dette indlæg der stemmer overens med de ting vi oplevede/oplever.

i hele Sørens familie taler man overhovedet ikke om den første graviditet. OVERHOVEDET. heller ikke kort efter det var sket.

i min familie har det været svært, men der har jeg selv haft lettere ved at bringe det på bane. men det er altid endt med at jeg har fået skrevet en mail til min mor eller mine søstre om, at de er nogle følelseskolde skiderikker fordi de lader som om det ikke er sket og i virkeligheden er det også fordi jeg er/var (det var især i efteråret da babyen skulle ha været født) så pissehamrende tosset over at vi lige akkurat nåede at få lagt det her ønskebarn i armene (altså ikke bogstaveligt talt) og så blev det taget fra os igen, at jeg havde brug for at lange ud efter nogen. og så blev det familien. og de tog det også i nogenlunde stiv arm.

der er et venskab der er blevet helt BLAH efter det. hun har bl.a. skrevet og spurgt mig hvad det er ved et barn der får mig til at tro at jeg bliver lykkelig. WHAT? det var MIT barn og jeg mistede det - selvfølgelig er jeg Ulykkelig over det

da jeg var nygravid med dette barn, skrev hun at jeg skulle spise ingefær mod kvalme. da jeg skrev at min læge havde frarådt mig det da hun var bange for der var en sammenhæng mellem ingefær og spontan abort, skrev veninden tilbage at hun ville begynde at spise ingefær hver dag, så hun ikke fik flere børn. aj men...come nu on!

og selvfølgelig har du angsten for at miste!! og din angst forsvinder jo ikke bare med de 12 uger og mindre risiko, du mistede i sidste øjeblik sidste gang og jeg tror at det er helt fuldkommen aldeles naturligt hvis du først føler dig tryg den dag du sidder med dit nyfødte, sunde og raske barn i armene. og det skal du ikke have dårlig samvittighed over!!

æv!

du får et kæmpe kram herfra  jeg håber og ønsker sådan for jer, at denne gang er lykkens gang.

men der ER rigtig mange tanker og følelser der spiller ind når man har mistet før og dem må man ligesom bare sætte sig ned og kigge på en gang imellem. jeg kan få enormt dårlig samvittighed over at glæde mig til det her barn fordi det samtidig føles som om jeg bare har glemt det andet. men sådan er det jo ikke. de har hver deres plads i mit hjerte og hver deres dåse med kærlighed

Ej det var gået helt forbi min næse du var gravid igen...

Så først og fremmest: STORT TILLYKKE!!

Jeg kan sørme da godt forstå at din angst er tilbage, vil mene det er ganske "naturligt" at din sygdom (håber det er okay jeg kalder det det) blusser op igen, oven på at have mistet sin barn, det er jo nok det hårdeste psykiske man kan komme ud for.

Det er nok rigtig svært for omgivelserne at vide hvordan de skal agere, men ikke at sige noget eller de kommentar du nævner viser ikke meget empati. 

Jeg håber i kommer igennem til trods for den manglende forståelse. 

Forresten jeg har nævnt dig i en anden tråd hvor en spurgte om der var andre der havde mistet sent i graviditeten, håber det er okay (det er efterhånden længe siden).

Knus

N&J skriver:

Som du selv skriver så ved folk ikke altid hvad de skal sige, så de får sagt/skrevet noget uhensigtsmæssigt..

Jeg kan godt sætte mig ind i det med angstanfald (som jeg selv lider af) jeg forsøgte under min graviditet (fordi jeg var bange for at miste) at omgive mig med positive mennesker (cuttede simpelthen dem der kunne tricke negative tanker) positive film, så ikke nyheder, og forsøgte at undgå de situation hvor jeg vidste at min angst kunne blive tricket..

En anden ting jeg gjorde var at skrive en graviditetsbog (jeg købte en man kunne notere i) men ellers kunne man jo lave sin egen og skrev mor er godt nok bekymret lige nu, fordi.... 

Jeg ved godt at jeg på ingen måde kan sætte mig ind i den situation I står i, og håber at du finder noget der kan hjælpe dig i det daglige indtil du når til den dag hvor du får din lille pige/dreng i armene.. 

Jeg har også læst din tråd, og sender et

Man kan nok ikke sige nogle ret positive ting omkring det du har været igennem. Det er dybt tragisk at miste et lille barn, man har båret på så længe, og som man allerede har et forhold til.

Men er super glad på jeres vegne med at du er blevet gravid igen, stort tillykke med det. For selvfølgelig har du også ret til at få dig et barn.

Nej nogle gange forstår folk bare ikke at det også hjælper at snakke om tingene, få bearbejdet det hele som en familie.

Ja ved ikke hvad jeg skal skrive udover at jeg føler med dig både i triste og glade stunder.