Fortæl om din sædefødsel eller pks pga uk

Anne85 skriver:

ha ha... jeg tror jeg kommer til at få voldsomt brug for din heppen hvis det er

Men nu er jeg en kvinde der har brug for tal og statistik... så jeg skal ha lægen til at stille op for mig sort på hvidt hvilken en af metoderne der er "farligst" og hvor der er størst risiko for at der sker baby noget. Og er det 50/50 er der ingen tvivl om at jeg vil føde selv

Mmmm... Jeg ved ikke rigtig hvor man skal finde den statestik henne... Tit tror jeg det har noget med holdning fra jm og læge man snakker med faktisk... Mmmm..

Da jeg var i uge 37+5, fandt de ud af at hun stadig ikke havde vendt sig. Var til 2 vendingsforsøg (meget smertefuldt) og de gav op, og sagde så at jeg skulle have kejsersnit, så selvom de den første gang havde sagt jeg selv skulle vælge, så sagde de ikke det den anden gang... der sagde de bare jeg skulle have ks. Og det havde jeg også besluttet at jeg ville have.

Havde fået afvide af folk at en sædefødsel ku blive meget hård og svær, og det havde en læge på fødeafd. også sagt til mig, og når det nu var første barn, syntes de jeg skulle vælge ks. Var ked af ikke at få lov at føde selv, men kom hurtigt over det og vendede mig til den anden tanke. Sagde til mig selv at det jo nok var bedst sådan.

Kejsersnittet gik godt og hun var jo hurtigt ude hos os. Havde meget ondt i maven (der hvor de havde opereret) i ca. 10 dage efter ( til klipsene kom ud), men efter der begyndte jeg at kunne bevæge mig mere normalt rundt. Er stolt af mit ar på maven, for det pga min datter jeg har det. Det mit bevis på jeg har fået hende, hvis man kan sige det sådan.

Prøv at kigge under fødsel, der er flere der har stillet spørgsmål om vendingsforsøg og PKS her på det sidste.

Men altså - jeg fik PKS i uge 38+0, pga. hun lå i UK. De ville ikke forsøge at vende hende, da hun sad for godt i mit bækken, hvilket jeg var glad for - jeg havde hørt flere skrækhistorier om at det gjorde ondt og at det kunne medføre risiko for barnet.

PKS var en supergod oplevelse og jeg ville gøre det igen. Jeg havde glædet mig til at skulle føde selv og var meget nervøs for om man nu følte den der moderfølelse med det samme når man fik kejsersnit, men det gjorde jeg - tårerne sprøjtede, da hun kom ud og stak i sit første skrig Jeg synes hurtigt jeg kom på benene igen og mit ar ser rigtig fint ud. Det eneste der generer mig nu, er at mit maveskind stadigvæk er meget ømt (det er 10 uger siden jeg fødte). Og vigtigst af alt, min datter er sund og rask!

Ang. sædefødsel, så er det vist de færreste sygehuse der tillader det, hvis du er førstegangsfødende. Det var ihvertfald ikke en mulighed på Hvidovre, men måske er det anderledes andre steder i landet.

Knus Tulle

Jeg har født en sædefødsel, der gik rigtig godt. Jeg fik 2 vendingsforsøg, men nr. 2 blev dog ikke til noget da lægen mente baby var for stor. Synes ikke det er smertefuldt at få vendingsforsøg, men ubehageligt er det da. Fødte samme dag.

Havde fået og vide det sikkert ville tage længere tid at føde. Men fik veer kl 13 ca og Peter kom til verden 16.38.

I forhold til forløbet under graviditeten var det eneste jeg tænkte på nærmest at baby vendte forkert, fandt ud af det i uge 32 allerede. Jeg kender fuldstændig din følelse af at være splittet.

Jeg fik jo lægen, Jan Ramp, under fødslen, som jeg havde under vendingsforsøg nr.2, han har stor erfaring med sædefødsler og det havde min jordmoder også (under fødslen). Han blev under hele forløbet og det var virkelig en god tryghed og have, så ham vil jeg anbefale dig og snakket med hvis du gerne vil føde selv.

I forhold til fødselsforløbet tog det ikke længere tid, for åbnede mig hurtigt, altså selve optagten er jo den samme som ved en normal fødsel. Det er presse fasen der ikke er den samme, da baby overhovedet ikke selv hjælper til. Det tog mig lidt tid at finde ud at at presse. Når numsen så er kommet ud, hjælper lægen el. jm benene ud med sterile klude, så fødte jeg kroppen og de hjælper skulderne ud igen med sterile klude og til sidst fødte jeg hovedet. Jeg synes selv jeg havde et super forløb. Bortset fra jeg var lidt af et tilløbsstykke på fg. Jeg er så glad for min beslutning og skæbnen ville jo at jeg mødte Jan som gerne ville føde med mig, for blev frarådet at føde selv af mange andre. Jeg lyttede til mig selv og det er det jeg synes du skal gøre. Alle folk der vidste jeg skulle føde synes jeg var dum at jeg valgte at føde sådan, men jeg vidste det var det rette for mig.

Nå undskyld den lange beretning og spørg endelig hvis der er noget du vil vide og held og lykke

kærligst Louise

Lulle25 skriver:

Jeg har født en sædefødsel, der gik rigtig godt. Jeg fik 2 vendingsforsøg, men nr. 2 blev dog ikke til noget da lægen mente baby var for stor. Synes ikke det er smertefuldt at få vendingsforsøg, men ubehageligt er det da. Fødte samme dag.

Havde fået og vide det sikkert ville tage længere tid at føde. Men fik veer kl 13 ca og Peter kom til verden 16.38.

I forhold til forløbet under graviditeten var det eneste jeg tænkte på nærmest at baby vendte forkert, fandt ud af det i uge 32 allerede. Jeg kender fuldstændig din følelse af at være splittet.

Jeg fik jo lægen, Jan Ramp, under fødslen, som jeg havde under vendingsforsøg nr.2, han har stor erfaring med sædefødsler og det havde min jordmoder også (under fødslen). Han blev under hele forløbet og det var virkelig en god tryghed og have, så ham vil jeg anbefale dig og snakket med hvis du gerne vil føde selv.

I forhold til fødselsforløbet tog det ikke længere tid, for åbnede mig hurtigt, altså selve optagten er jo den samme som ved en normal fødsel. Det er presse fasen der ikke er den samme, da baby overhovedet ikke selv hjælper til. Det tog mig lidt tid at finde ud at at presse. Når numsen så er kommet ud, hjælper lægen el. jm benene ud med sterile klude, så fødte jeg kroppen og de hjælper skulderne ud igen med sterile klude og til sidst fødte jeg hovedet. Jeg synes selv jeg havde et super forløb. Bortset fra jeg var lidt af et tilløbsstykke på fg. Jeg er så glad for min beslutning og skæbnen ville jo at jeg mødte Jan som gerne ville føde med mig, for blev frarådet at føde selv af mange andre. Jeg lyttede til mig selv og det er det jeg synes du skal gøre. Alle folk der vidste jeg skulle føde synes jeg var dum at jeg valgte at føde sådan, men jeg vidste det var det rette for mig.

Nå undskyld den lange beretning og spørg endelig hvis der er noget du vil vide og held og lykke

kærligst Louise

Hold da op en hurtig fødsel

Jeg håber håber HÅBER at de kan vende hende imorgen (og at hun blir der) - elelr at hun måske allerede har vendt sig selv - men jeg tvivler - jeg kan se hovedet som flytter sig fra at være under det ene bryst til under det andet. Og jeg har slet ikke følelsen af at der er fylde nede i bækkenet på samme måde som med Kristian (hvor man nærmest følte man gik som en der havde skidt i bukserne fordi hovedet pressede på). Og hun er bare i fuld hopla derinde - det gør helt ondt for hun er jo stærk efterhånden - men jeg tror hun stadig har rigtig meget fostervand at slå kolbøtter på.

Men altså - jeg behøver jo ikke male fanden på væggen allerede - kan dog mærke at jeg har brug for at være lidt pessimistisk - så kan jeg kun blive positivt overrasket. Så jeg prøver at forberede mig på at det enten bliver pks eller sædefødsel.

Og puha hvor synes jeg at jeg er splittet. Anede ingenting om hverken det ene eller det andet - men nu har jeg googlet som en gal og slugt alt hvad der ku læses om de to måder råt! Først var jeg 100% sikekr på at det var for risikabelt at gennemføre en sædefødsel - men omvendt ville jeg være dybt dybt ulykkelig over at ende i kejsersnit.

Jeg havd sendt jacob på svangreamb igår efter en folder omkring vendingsforsøg (som de så ik havde alligevel). Her snakkede han kort med en læge som (til min store forbavselse) havde talt meget varmt for sædefødsel (selvfølgelig har han ik mødt mig endnu og undersøgt mig - men det lød på Jacob som om det ikke var noget problem at føde sådan) - det må squ næsten ha været ham jan så

Nå men jeg har tusind spørgsmål  Kan barnet slet ik hjælpe til? Hvordan søren får man så presset rigtigt? Er det meget vildere at få numsen ud end hovedet først? Umiddelbart tænker jeg at det må være når skuldrene skal ud at det bliver virkelig problematisk - der er baby vel bredest. Og hvad gør man så hvis man har presset numsen ud og man så simpelthen ikke kan få resten af kroppen ud? Så vil det vel ende i aks - men kan man nå det? Synes nemlig jeg har læst at de skal meget hurtigt ud - hvorfor ved jeg ik lige? Kan de virkelig nøjes med sterile klude? Synes jeg har læst at barnet ofte forløses med tang - hvordan det så end foregår. Hvad er risikoen for barnet (kontra risikoen ved et pks)? Hvordan havde peter det? Både imens - men også bagefter. Synes jeg har læst at mange børn der er født på den måde sluger en masse vand fordi de trækker vejret derinde når numsen er kommet ud og man stadig mangler at føde hovedet.

Puha... kan mærke der er mange spørgsmål der trænger sig på. Jeg må også indrømme at jeg stort set ikke har skænket fødslen en tanke under denne graviditet - har nok bare haft en forventning om at det jo bare ville gå som sidst. Og nu tænker jeg lige pludselig fødsel 24/7 og alle de andre tanker er smidt noget i baggrunden

Tulle28 skriver:

Prøv at kigge under fødsel, der er flere der har stillet spørgsmål om vendingsforsøg og PKS her på det sidste.

Men altså - jeg fik PKS i uge 38+0, pga. hun lå i UK. De ville ikke forsøge at vende hende, da hun sad for godt i mit bækken, hvilket jeg var glad for - jeg havde hørt flere skrækhistorier om at det gjorde ondt og at det kunne medføre risiko for barnet.

PKS var en supergod oplevelse og jeg ville gøre det igen. Jeg havde glædet mig til at skulle føde selv og var meget nervøs for om man nu følte den der moderfølelse med det samme når man fik kejsersnit, men det gjorde jeg - tårerne sprøjtede, da hun kom ud og stak i sit første skrig Jeg synes hurtigt jeg kom på benene igen og mit ar ser rigtig fint ud. Det eneste der generer mig nu, er at mit maveskind stadigvæk er meget ømt (det er 10 uger siden jeg fødte). Og vigtigst af alt, min datter er sund og rask!

Ang. sædefødsel, så er det vist de færreste sygehuse der tillader det, hvis du er førstegangsfødende. Det var ihvertfald ikke en mulighed på Hvidovre, men måske er det anderledes andre steder i landet.

Knus Tulle

 

Du skriver også at et vendingsforsøg ikke er uden risiko for barnet. Hvilken risiko?? Har simpelthen googlet og googlet men kan ikke finde andet end at barnets hjerterytme kan falde under forsøget (jeg går ud fra at man har måler på under hele forsøget?) og hvis det gør det vil man hurtigt stoppe og få barnet tilbage til sin oprindelige position. Og i meget få tilfælde må barnet så forløses ved aks - tænker også det er derfor jeg SKULLE være 37+0 så det ikke gør noget hvis det sætter gang i fødslen?

Hvor er det dejligt at du havde en god oplevelse med pks...

Jeg er 2. gangs fødende - og havde en super fødsel første gang - så jeg burde jo kunne klare en sædefødsel. Hmm. MEN har døjet med bækkenløsning og nu symfyseløsning under det meste af graviditeten og ved ikke om det kan have indflydelse på hvorvidt de vurderer mig som egnet til at kunne føde en sædefødsel

Anne85 skriver:

 

Ej hvor må det da bare være for vildt underligt sårn lige at ha en fod hængende ud

hi hi....

Nej jeg troede faktisk heller ikke der var så mange der valgte at gå igennem det... og troede faktisk ikke lægerne var vilde med det. Men min mand snakkede lige kort med en læge idag (jeg havde sendt ham op på svangreamb efter en brochure om det som de så ik havde alligevel) og han havde været helt tændt på sædefødsel og havde sagt at det var en gammel skrøne at det skulel være farligt. Hmm.. så nu er jeg endnu mere "spændt" på hvad udfaldet bliver torsdag

så må det være en nyere gammel skrøne for i gamle dage fødte kvinder jo sædefødsler som alm. fødsler

Det er jo fordi at læger og jordemødre ikke får uddannelse nok omkring SF (sædefødsler) at de tit råder en til PKS...

Jeg fik selv PKS d. 25.5 i år, fordi lillepigen lå i UK. 

De læger jeg snakkede med sagde at i sverige og norde er både læger og jordemødre godt udrustet til sædefødsler, men her i DK er man gået fra det. bl.a. fordi PKS er så "nemt"...

jeg var virkelig i vildrede mht. hvad jeg skulle vælge af hhv. SF og PKS, men da risikoen for AKS er ret stor ved en SF og jeg var førstegangsfødende synes jeg alligevel det var rart nok at det var under kontrollerede forhold altså PKS

Når man er første gangsfødende ved læger o.l. jo heller ikke om dit bækken er "egnet" til at føde børn. Som jeg fik fortalt, hvis jeg havde født et barn over 3500 kilo indenfor de sidste 5 år, havde de gladelig sagt ja til en SF, men de ville fraråde mig det nu.

Har du nogen spørgsmål så skriv endelig!!

BlyViol skriver:

så må det være en nyere gammel skrøne for i gamle dage fødte kvinder jo sædefødsler som alm. fødsler

Det er jo fordi at læger og jordemødre ikke får uddannelse nok omkring SF (sædefødsler) at de tit råder en til PKS...

Jeg fik selv PKS d. 25.5 i år, fordi lillepigen lå i UK. 

De læger jeg snakkede med sagde at i sverige og norde er både læger og jordemødre godt udrustet til sædefødsler, men her i DK er man gået fra det. bl.a. fordi PKS er så "nemt"...

jeg var virkelig i vildrede mht. hvad jeg skulle vælge af hhv. SF og PKS, men da risikoen for AKS er ret stor ved en SF og jeg var førstegangsfødende synes jeg alligevel det var rart nok at det var under kontrollerede forhold altså PKS

Når man er første gangsfødende ved læger o.l. jo heller ikke om dit bækken er "egnet" til at føde børn. Som jeg fik fortalt, hvis jeg havde født et barn over 3500 kilo indenfor de sidste 5 år, havde de gladelig sagt ja til en SF, men de ville fraråde mig det nu.

Har du nogen spørgsmål så skriv endelig!!

okay... ja jeg fødte jo en dejlig dreng på 3600 g for 2 1/2 år siden... og det gik fint. Ved dog ikke om de smerter jeg har haft i bækkenet gennem denne graviditet kan have indflydelse på hvor "god" jeg vil være til sædefødsel.

Hvordan var det så at få pks?? Jeg har nemlig præcis samme tanke som dig... kan læse mig til at 50% af alle sædefødsler ender i aks - og jeg vil trods alt hellere have et pks end at ende i et aks  Åh gisp... nå, måske jeg slet ik behøver bekymre mig om det, måske de kan vende hende imorgen... HÅBER jeg.

Hi hi... ja det må være en nyere skrøne  han havde vist sagt noget i stil med at vi i danmark har en helt forkert opfattelse af hvad en sædefødsel indebærer og at danskerne pisker en stemning op omkring det (hvilket jeg absolut allerede har kunne mærke - både min mor og svigermor bliver ved med at sige at jeg for guds skyld ikke må "lade mig overtale" til at føde selv hvis hun ikke kan vendes)

Er nu gået helt amok i evidensbaserede artikler omkring uk.... (halleluja for at man er sygeplejerske og trods alt forstår lidt latinsk volapyk for der er godt nok ikke ´meget "almindeligt" materiale).

Nå men har bl.a. fundet frem til, at vaginal fødsel af barn i underkropspræsentation er forbundet med lidt større risiko for alvorlig skade på barnet i forhold til fødsel med planlagt kejsersnit (5% versus 1½ %).... argh! Det er jo sådanne tal der vil få mig til at tænke KEJSERSNIT!!

Anne85 skriver:

Er nu gået helt amok i evidensbaserede artikler omkring uk.... (halleluja for at man er sygeplejerske og trods alt forstår lidt latinsk volapyk for der er godt nok ikke ´meget "almindeligt" materiale).

Nå men har bl.a. fundet frem til, at vaginal fødsel af barn i underkropspræsentation er forbundet med lidt større risiko for alvorlig skade på barnet i forhold til fødsel med planlagt kejsersnit (5% versus 1½ %).... argh! Det er jo sådanne tal der vil få mig til at tænke KEJSERSNIT!!

Søde Anne jeg tror du skal stoppe med at læse mere  tror bare du bliver mere forvirret