Åh tøser, jeg beklager lige på forhånd dette negative indlæg en mandag morgen.
Men, jeg kan snart ikke hænge sammen mere.
Det tager så hårdt på os alle at Nana er så meget syg.
Nu er det 3 mdr. siden vi var indlagt med hende med RS-virus'en og hun er stadig syg. Lungebetændelsen som hun kæmper med pt. bliver bare ikke bedre, og hun kaster pencilinen op, (hun kaster generelt bare meget op) og hun virker som om hun snart ikke kan mere.
Hun er begyndt at blive "træt" hele tiden. I nat sov hun fra 20.30 til 08.20 (12 timer) og hun kunne knapt nok holde sig vågen efter hun havde fået morgenflasken, så hun sov allerede igen kl. 09.30 og sover nu. Og normalt er hun vågen i 2-3 timer ad gangen. Ofte i 4 timer hvis hun har sover i 12 timer om natten.
Hun er også begyndt at græde og pive mere, og når hun endelig er vågen, så vil hun bare ligge og putte ved mig.
Vi har fået en tid til lægen i dag kl. 13, så skal hun kigge på hende.
Jeg ved snart ikke hvad vi skal gøre.
Noah er begyndt at sige om morgenen "mor, hvorfor græd nana i nat, nana må ikke græde mere" og "hvorfor er nana altid ked af det mor" - Åh det gør SÅ ondt i hjertet.
Og manden og jeg er begyndt at snerre/råbe af hinanden - hvilket skyldes rent og skær afmagt over situationen, og den situation vi har været i i 3 mdr.
Jeg er næsten helt holdt op med at spise den sidste uge, jeg føler slet ikke sult mere. Jeg har kvalme og ondt i maven konstant.
Vi skal rejse til thailand om 9 dage, og jeg kan slet ikke overskue det. Men jeg ved at hvis jeg ikke kommer afsted så knækker det mig helt, for lige pt. er det kun det jeg kan se som et lyspunkt ude i fremtiden, og som jeg kan se frem til.
Men hvad fanden kan jeg gøre - jeg kan snart ikke mere.
Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre hvis lægen siger at vi bare skal forsætte med pencilinen til Nana, så tror jeg sgu at jeg ender med at sidde og tude hos lægen. Jeg har allerede helt ondt i maven over det, for tænk hvis der ikke er andet at gøre.
Undskyld det blev så negativt, men jeg måtte bare ud med mine følelser.