[citat][f][småt]Mary skriver:[/småt][/f]
[citat][f][småt]Jeanette skriver:[/småt][/f]
[citat][f][småt]Mary skriver:[/småt][/f]
Her er et andet link - min ældste datter er high-need :)
http://www.ifavndanmark.dk/dk/ Gå ind i menuen og tryk på baby, og derefter følsom-signalstærke børn.
Kan godt forstå du ikke vil sætte hende i en box, men det kan alligevel være meget rart at forstå hvad og hvorfor det sker.
Kram til jer - ved selv hvor hårdt det er![/citat]
ja, jeg må vist kigge på den igen - tak for det ;) og meget rart at jeg ved, du kender til det............men hvordan får man dog folk til at tro på at man ikke er helt idiot, når man fortæller om sit barn. Mine veninder sidder der med deres små søde babyer på armen som ikke siger et kuk og som har sovet så fint fra start og de forstår bare intet - det er det, jeg synes er hårdest - den manglende forståelse. pyhh
/jeanette efter endnu en nat med skrig og skrål og nu en morgen, der bare fortsætter i samme dur
[/citat]
Jeg tror aldrig rigtig andre folk virkelige har forstået at Juliane havde andre eller anderledes behov end størstedelen af småbørn, men det hjalp da vi selv havde fået sat ord på det, idet vi så kunne sige til andre også: "Juliane skal stimuleres i meget høj grad, har brug for enormt (ENORMT) meget tryghed og har det bedst ved ikke at være alene. Det er fordi hun er et signalstærkt barn". ;) Mange mange mennesker har sagt: "Jamen har I prøvet at lægge hende i barnevognen?">( eller "hun er nok blevet vænnet så meget til at være på arm eller i mors seng at hun ikke gider (gider??) være i sin lift, barnevogn eller seng."
Jeg kunne simpelthen koge til sidst - indvendig vel og mærke :'( Jeg er ikke så god til konfrontationer. Ingen børn bliver vænnet til for meget tryghed og kærlighed, men har krav på alt det de kan få! Og børn vælger ikke at være på tværs...
Puuhh altså, jeg får altså helt sved på panden af at skrive det her, hehe, kan virkelig godt huske hvordan det var! Jeg kan forhåbentlig gøre din fremtid lidt betryggende ved at fortælle at Juliane idag ikke er så ekstrem, hehe. Hun er faktisk meget tillidsfuld, tryg og fyldt med godt humør og gode manere (L) Jeg er sikker på det tildels er fordi vi har givet hende alt den tryghed hun har ville ha. Hun boede på mig i de første 5 mdr af hendes liv, havde aldrig brugt barnevognen til noget særligt. Jeg tog en taxa til mg med hende i en bæresele - fy Maria :S og kommer ellers aldrig ud af huset. Så lærte hun at tage en sut, og så blev tingene langsomt bedre. Hun har stadig et stort behov for aktivitet og stimulering, der må gerne ske så meget som muligt - hun elsker det! Tror hun havde kedet sig frygteligt i en dagpleje, haha.
Men jeg var ved at gå ned med flaget, og synes overhovedet ikke det var skægt at gå hjemme på barsel til sidst. Det var så udmattende. Så fik min mand barsel, og så blev jeg sgu gravid igen!!!! haha - ingen sammenhæng:D, men jeg var så ræd for at få endnu et high-need barn på den ene siden, og på den anden side håbede jeg fik et da det så måske ikke ville være så svært at Julianes søster. Juliane fylder enormt meget i vores lille familie, og Annika kan godt ryge i baggrunden, men vi er meget obs på det.
Sikke en hel masse ord jeg har fået skrevet ned her. Ved slet ikke om halvdelen af det er relevant, men nu fik du lige hele historien (H)
[/citat]
Det er bare rigtigt relevant for mig - tusind tak. Det lyder simpelthen lige præcis som Iza - hold da helt op. Iza boede også på mig de første 5-6 måneder i slynge, bæresele osv. Hun sov også hos mig. Hun hadede sin barnevogn - skreg som en gal virkelig højt. Vi sad på en fitnessbold og hoppede med hende tæt pakket i en dyne - det kunne hjælpe lidt. Jeg kom ingen steder heller de første mange måneder......havde ellers meldt mig til både det ene og det andet, men var der ikke mere end 2 gange, så måtte jeg opgive - hun bare skreg og skreg. Hun var meget nem at overstimulere - alt lys skulle lukkes ude, når hun skulle sove, de der barnevognsrangler har vi aldrig haft, for den var for meget for hende, folk med parfume gik hun helt i spåner over og store forsamlinger med larm, fremmede folk osv. Hun skreg og skreg og folk forstod det ikke - og forstår det stadig ikke. Vi har tit fået at vide, at vi har forkælet hende, at hun er blevet vænnet til at være hos mor kun, at hun skaber sig osv. Og åh for f......,det er sgu det, der er mest frustrerende - at de ikke bare har tiltro til, at vi har styr på det.
Iza er blevet bedre, men er stadig meget meget sensitiv i perioder. Forandringer er meget slemt for hende og hun er meget bange for fremmede og folk hun ikke har set længe. Og som du også skriver om din datter, så er Iza også vildt aktiv og vi skal ikke sidde stille ret længe.
Det glæder mig at høre din datter er tryg og glad i dag, for det er da bestemt min bekymring på sigt...især når Iza skal i vuggestue, for det er jo en kæmpe forandring for hende. Lige nu er jeg privat "dagpleje" - passer 2 andre børn udover Iza, mens vi venter på plads og det har været meget svært for hende at vænne sig til det, men det går bedre.
Og sjovt nok, ja, så er jeg gravid igen jo også :P og har præcis de samme tanker som du beskrev - er bange for en mere af slagsen, men måske er det nødvendigt for at kunne være Izas lillesøster.
Super dejligt at læse dit indlæg - jeg føler mig ikke så alene i verden så ;)
/Jeanette, med et barn, der faldt i søvn i min mands arme her til aften....er aldrig sket før :-o.....men hun måtte jo gå kold efter flere dage med meget lidt søvn.
Anmeld
