Så rundede jeg uge 30....

Tillykke med de 30 uger. Jeg er i dag 27 fulde uger og drager et lettende suk. Tiden kan kun gå for langsomt med de bekymringer vi bliver sat overfor. Skønt Emil vågnede lidt op. Lige som vi skrev om. Han havde bare en træt dag sidst. Jeg mærker næsten kun Viola, hun basker med arme og ben og trykker sit hoved helt ud gennem maven. Alvin bor over i højre side. Ham mærker jeg aldrig så tydeligt. Hans moderkage er foran, så der kommer kun sådan nogle defuse bump en gang i mellem. Lidt irriterend. Har ikke lige så god føling med ham.

KaMa skriver:

Tillykke med de 30 uger. Jeg er i dag 27 fulde uger og drager et lettende suk. Tiden kan kun gå for langsomt med de bekymringer vi bliver sat overfor. Skønt Emil vågnede lidt op. Lige som vi skrev om. Han havde bare en træt dag sidst. Jeg mærker næsten kun Viola, hun basker med arme og ben og trykker sit hoved helt ud gennem maven. Alvin bor over i højre side. Ham mærker jeg aldrig så tydeligt. Hans moderkage er foran, så der kommer kun sådan nogle defuse bump en gang i mellem. Lidt irriterend. Har ikke lige så god føling med ham.

Skønt at du er fulde 27 uger nu! Ved tiden har føltes meget lang for dig. Fra nu af er hver eneste dag de bliver derinde bare et plus. Det sagde de til os i Skejby. For hver dag der går fra nu af bliver de bare stærkere og mere klar til verden udenfor. Da jeg blev indlagt i uge 26+4 sagde lægen til os at de da helst skulle blive derinde mange uger endnu, men kom de til verden i uge 27, skulle de nok klare den. De ville være små, men helt sikkert have en god chance udenfor maven.

Hvor er man bare afhængig af at man mærker dem hver dag, og helst 10 gange om dagen. Jeg er rigtig "god" til at lade fantasien løbe af med mig hvis jeg en dag synes der er for stille derinde.