Om jeg kan forstå bekymringen en smule...
Tjjaa, jeg kan forstå at man bekymrer sig for ens børn. Her taler du med moderen som sidste weekend skulle gå med klapvognen hjem fra nogle venner efter mørkests frembrud og går og tænker mulige seancer for at kaste klapvognen ind i noget budskads for at beskytte Emily hvis den bil der kommer kørende imod os pludselig skal miste herredømmet og køre imod os. Så jo jeg bekymrer mig, men jeg har ikke "forhøjet bekymringsniveau" over en tur til Tyrkiet.
I London er der lige en taxachauffør der har pløkket jeg ved ikke hvor mange tilfældige mennesker ned på åben gade.
I Guatemal er der lige et jordhul der lige har opslugt flere bygninger.
I Madrids undergrund var der også terrorbomber.
Jamen man skal jo vise agtpågivenhed overalt man tager hen. Så nej, jeg bekymrer mig ikke over en rejse til Tyrkiet fordi det er til Tyrkiet, men bare generelt over at ting kan hænde for familien, og det uanset hvor man tager hen.
Stort knus til dig.
og p.s. hvordan går det med golfen?
AG
Tak!
Jamen, det går OK med golf. Jeg er i 55 nu.
Dog er det gået rigtig skidt de sidste par gange jeg har været afsted, det er ligesom gået totalt op i hat og briller. Jeg har fået rettet noget på min opstilling, samt at jeg har været NOGEt stresset. Har slet ikke kunnet koncentrere mig ordentligt. (ja ja, undskyldninger er der nok af, hva) Det mentale skal bare være med, og ikke det der halvhjertede.
Jeg har også haft en semi-fiber i venstre side, bagpå. Det har gjort sindssygt nas, at slå ud. Så derfor har jeg fået rettet lidt på det af træneren, og det giver ballade nu.
Du skulle vel tilfældigvis ikke have en 3-hjulet gammel vogn til at stå?
Hvad var det for en putter du havde?
Og har du stadig den der bag? -Kunne den gå på en vogn?
Rigtig god weekend....
