Hvordan støtter jeg en veninde med pco, når jeg er nygravid?

Hej allesammen..

Jeg har brug for et råd. Jeg er selv gravid (7+4). Det er jeg blevet nemt. Til gengæld har min veninde PCO.. Hun har været gennem traumatiske nyttesløse barnløshedsbehandlinger og haft en enkelt SA..

I går ringede hendes kæreste til mig og bad mig om at kigge forbi fordi hun er helt nede pga den manglende graviditet... Hun har nemlig lige fået mens i går. Hun ved ikke, at han ringede, men det hele brænder på hjemme hos dem lige nu.

Hun ved pt. ikke at jeg er gravid, men jeg ved det rygtes.

Hvad gør jeg? Skal jeg bare tage det oppefra og ned og melde ud omkring at jeg er gravid, men at hun må stole på at jeg er der for hende..

Hvordan er man kort sagt en god veninde i sådan en møgsituation?

Knus og god solrig weekend..

Den tror jeg ikke jeg kan låse men du får lige en krammer .

Jeg kender godt lidt til følesen. Da jeg var 16 år der fik jeg en planlagt abort og jeg skulle så hentes hjem fra hospitalet i bil. De som kunne gøre det for mig var nogle af min mors venner. Men de var et par som havde prøvet mange gange at få et barn på en naturlig måde og de havde prøvet på andre måder til at få hjælp til at få et barn. Kort fortalt så kunne de ikke få børn sammen så de var ved at få et barn hjem fra kina. Men de skulle så køre mig hjem fra hospitalet og jeg fik det rigtig dårligt med at jeg "bare" valgte at få en abort, at jeg valgte fosteret fra og så kunne de ikke engang få børn selv. Jeg følte mig som en dårlig person men de var slet ikke sure på mig eller noget. De var rigtig søde ved mig så det var nok bare en følese jeg fik.. men jeg havde det skidt med det.

Low skriver:

Den tror jeg ikke jeg kan låse men du får lige en krammer .

Jeg kender godt lidt til følesen. Da jeg var 16 år der fik jeg en planlagt abort og jeg skulle så hentes hjem fra hospitalet i bil. De som kunne gøre det for mig var nogle af min mors venner. Men de var et par som havde prøvet mange gange at få et barn på en naturlig måde og de havde prøvet på andre måder til at få hjælp til at få et barn. Kort fortalt så kunne de ikke få børn sammen så de var ved at få et barn hjem fra kina. Men de skulle så køre mig hjem fra hospitalet og jeg fik det rigtig dårligt med at jeg "bare" valgte at få en abort, at jeg valgte fosteret fra og så kunne de ikke engang få børn selv. Jeg følte mig som en dårlig person men de var slet ikke sure på mig eller noget. De var rigtig søde ved mig så det var nok bare en følese jeg fik.. men jeg havde det skidt med det.

Ordet LÅSE skulle være LØSE

IAH skriver:

Hej allesammen..

Jeg har brug for et råd. Jeg er selv gravid (7+4). Det er jeg blevet nemt. Til gengæld har min veninde PCO.. Hun har været gennem traumatiske nyttesløse barnløshedsbehandlinger og haft en enkelt SA..

I går ringede hendes kæreste til mig og bad mig om at kigge forbi fordi hun er helt nede pga den manglende graviditet... Hun har nemlig lige fået mens i går. Hun ved ikke, at han ringede, men det hele brænder på hjemme hos dem lige nu.

Hun ved pt. ikke at jeg er gravid, men jeg ved det rygtes.

Hvad gør jeg? Skal jeg bare tage det oppefra og ned og melde ud omkring at jeg er gravid, men at hun må stole på at jeg er der for hende..

Hvordan er man kort sagt en god veninde i sådan en møgsituation?

Knus og god solrig weekend..

Hvis hun lige fik mens i går, og i dag altså sådan lige NU er helt nede, så var det nok det bedste at støtte og hjælpe hende nu, og så vente med at fortælle den gode nyhed. Giv hende en chance for lige at få lidt luft og kom lidt ovenpå, inden hun skal forholde sig til at du er blevet gravid! Inviterer hende ud og se Sex and the city 2, køb en masse slik og hyg jer og tal om noget andet!! Lad være med at fortælle det lige nu. Gem nyheden lidt til hun er mere ovenpå!

Det ville jeg i alt fald gøre!

Knus Ditte

Hej igen

...jeg har lige sendt sms til de veninder, der ved jeg er gravid. Har givet dem mundkurv på, så de ikke sladrer til hende i dag. Og hvis de har sladret, skal de lige give mig et praj om det, så jeg ikke virker utroværdig ved at holde det hemmeligt for hende i aften.

Knus

IAH skriver:

Hej igen

...jeg har lige sendt sms til de veninder, der ved jeg er gravid. Har givet dem mundkurv på, så de ikke sladrer til hende i dag. Og hvis de har sladret, skal de lige give mig et praj om det, så jeg ikke virker utroværdig ved at holde det hemmeligt for hende i aften.

Knus

Synes det lyder som en god løsning. Her ting til sin tid! Men håber at du alligevel selv får muligheden for at fortælle hende det når tid er, det vil trods alt være deet bedste, tror jeg.

og tillykke med den lille i maven

Hmm, jeg har ikke været helt i din venindes situation men næsten, så vil prøve at komme med et synspunkt fra den anden side.

Hvis det var mig, ville det være rigtig svært for mig at sluge, og må ærligt indrømme jeg nogen gange går og er helt bange for at nogen "overhæler" mig. Samtidig ved jeg jo også godt at der ikke er nogen der bliver gravide for at såre mig, så jeg er jo nødt til at være glad på deres vegne. 

Det vil såre hende når du fortæller hende det, så giv hende tid når du har sagt det, og forvent ikke hun bliver glad, men det er jeg sikker på kommer - når hun lige har fået lidt tid. 

Jeg havde en veninde der blev gravid før vi overhovedet prøvede, og jeg har hele tiden vidst at hun ville blive gravid før mig, så jeg havde det fint med det - undtagen nogen enkelte gange hvor jeg havde fået dårlige nyheder der kunne jeg ikke lige være begejstret og det blev hver gang tacklet som om at jeg var sur og bitter fordi hun var gravid og jeg ikke var - og det fik jeg afvide MANGE gange og det ødelagde vores venskab. 

Så mit råd er at være som du er overfor andre veninder, og prøv så godt du kan at bære over med det ikke er alle dage hun har overskud til at være begejstret for din graviditet. 

Ellers KÆMPE tillykke med graviditeten og undskyld det blev så langt

Hejsa Alle

Jeg ved jeg er ret sent på den med et svar til dette oplæg, men måtte bare komme med en kommentar, jeg er nemlig i gåseøjn den veninde der bliver snakket om som er helt nede pågrund af manglende graviditet, og jeg kan fortælle at det bliver værre jo længere man kommer hen uden at vide at ens veninde fortæller det. eksempel 1. min bedste veninde ventede med at fortælle mig noget indtil hun var ca 5mdr. henne fordi hun var mange for min reaktion, og tro mig det sårer mere end noget andet.

eksmpel 2. havde lige haft en spontan abort, da en veninde fortæller mig hun er 9 uger henne, jeg blev rasende, og såret og hadede hende virkeligt, og det var ikke fordi jeg var i den situation jeg var i, men fordi hun havde vist det i det i ca 5 uger uden at fortælle mig noget, så jeg følte ligsom at jeg var blevet holdt udenfor ikke havde været med fra starten, jeg er kommet over det og glæder mig kun til den lille kommer.

Eksempel 3. en veninde ringer til mig for at hører hvordan det går, og fortæller mig så at hun var blevet insemineret, 3 dage forinden, dette telefon opkald, og det skal lige siges at det var ca 14 dage efter, min SA, jeg  blev så ked af det, og såret igen og vred virkeligt vred, fordi jeg vidste godt at de havde snakket om behandling, hun har pco, og hun vidste det samme om mig, det har for begges vedkomne været vægten der var afgørende for start, og de var bare startet op og det hele, uden at have sagt noget til mig, så igen jeg har ikke været med fra starten af og det var det der gjorde så forbandet ondt.

Derfor er min konklusion hellere sige det nu så hun har en chance for er være med og senere hen virkeligt kan glæde sig end at holde det skjult for længe uanset hvordan hun har det nu bliver det kun værre jo længere du kommer hen

Knuz Lene

Tropez skriver:

Hejsa Alle

Jeg ved jeg er ret sent på den med et svar til dette oplæg, men måtte bare komme med en kommentar, jeg er nemlig i gåseøjn den veninde der bliver snakket om som er helt nede pågrund af manglende graviditet, og jeg kan fortælle at det bliver værre jo længere man kommer hen uden at vide at ens veninde fortæller det. eksempel 1. min bedste veninde ventede med at fortælle mig noget indtil hun var ca 5mdr. henne fordi hun var mange for min reaktion, og tro mig det sårer mere end noget andet.

eksmpel 2. havde lige haft en spontan abort, da en veninde fortæller mig hun er 9 uger henne, jeg blev rasende, og såret og hadede hende virkeligt, og det var ikke fordi jeg var i den situation jeg var i, men fordi hun havde vist det i det i ca 5 uger uden at fortælle mig noget, så jeg følte ligsom at jeg var blevet holdt udenfor ikke havde været med fra starten, jeg er kommet over det og glæder mig kun til den lille kommer.

Eksempel 3. en veninde ringer til mig for at hører hvordan det går, og fortæller mig så at hun var blevet insemineret, 3 dage forinden, dette telefon opkald, og det skal lige siges at det var ca 14 dage efter, min SA, jeg  blev så ked af det, og såret igen og vred virkeligt vred, fordi jeg vidste godt at de havde snakket om behandling, hun har pco, og hun vidste det samme om mig, det har for begges vedkomne været vægten der var afgørende for start, og de var bare startet op og det hele, uden at have sagt noget til mig, så igen jeg har ikke været med fra starten af og det var det der gjorde så forbandet ondt.

Derfor er min konklusion hellere sige det nu så hun har en chance for er være med og senere hen virkeligt kan glæde sig end at holde det skjult for længe uanset hvordan hun har det nu bliver det kun værre jo længere du kommer hen

Knuz Lene

Hej igen

Et par andre spørgsmål er, hvis du eller andre med PCO har overskud til at svare.

Hvordan tager I det rent psykisk og som kvinde at have barnløshedsproblemer? Jeg har svært ved at sætte mig ind i følelsen. Har læst om PCO, men ikke de psykiske følger...

Mødet med veninden med pco gik forresten rimeligt. Selvom hun græd og græd, var hun fortrøstningsfuld. Hun er det man kan kalde en "overlever". Hun var opsat på, at jeg skulle skynde mig at blive gravid. Hun udviste dér et overskud, som jeg ikke tror jeg selv ville have i den situation. Så jeg sagde derfor til hende, at jeg allerede venter mig. Hun tog det pænt og jeg sagde at jeg ikke ville holde det hemmeligt.

Jeg har siden talt med hende flere gange og selvom det hele er trist hos hende for tiden, har hun ikke sagt at hun er jaloux/vred. Jeg ville jo heller ikke have sagt det med mindre hun selv var kommet ind på det.

Men er det løgn, når hun siger at hun ikke bliver ked af det? Forsøger hun at være tapper..?

Knus Iben

Hej igen

Det kan være svært at sige om hun bare lyver, men ja det gør hun højst sandsynligt, min veninde med pco som var blevet insemineret, fik desværre efter 1½ uge sin mens, samtidig med blev hendes storesøster som også var blevet insemineret samtidtigt gravid og min veninde var knust og prøvede tappert at virke glad over for familien og for sin søster, men indeni var hun ved at gå til og har det stadig lidt svært, og det er nu ca 14 dage 3 uger siden, jeg vil prøve idag at overtale min veninde med pco til at melde sig ind skal nemlig være sammen med hende idag og hun blev insemineret igen i fredags og jeg glæder mig virkeligt på hendes vejne, hun tar med mig på sygehuset idag hvor jeg skal starte på suprecur, så denne gang er vi sammen og står sammen i begge forløb og det hjælper rigtig meget og jeg håber denne gang på at det lykkes for hende, det er en lang proces at skulle igennem, men det er vigtigt at man er der for hinanden og at man er 100% ærlige og det synes jeg at du skal snakke med din veninde om.

Håber at dette hjælper bare lidt

Knuz Lene