Bryster!

Jeg læste min mors Q magazin idag og faldt over et indlæg hvori de søger "modeller" til en billede serie om bryster til efteråret.

Da jeg synes mine bryster har en historie at fortælle kunne jeg vildt godt tænke mig at være med i den billede serie og få taget et uperflot billede af mine ellers uduelig ebryster og prøve hvordan det er at føle sig smuk...

Jeg fremlagde idén for min mand, og han skulle ikke tænke over det i 2 sekunder før han hurtigt fik svaret NEJ!

Mine grunde er at jeg muligvis har 80% risiko for at udvikle brystkræft, og hvis det viser sig at jeg har det, så skal de fjernes omgående!
Det andet er at jeg altid har taget det at amme som en selvfølge og det var et stort nederlagt for mig da jeg måtte giv op efter to omgange med brystbetændelse, hvoraf den sidste endte med at jeg skulle gå rundt med en stomipose i en uge. Altså den sad fast på brustet! Og første gange jeg havde betændelse fik jeg bylder på brystet som idag har efterladt meget grimme ar og anden gang med posen har efterladt et micro bitte lille ar, som jeg nok er den eneste der kan se. Men det er der og det minder mig om hvad jeg har måtte gennemgå for at give min søn den bedste næring.

Jeg vil virkelig gerne respektere hans ønske om ikke at "udstille", men på den anden side så synes jeg også bare at han burde høre på mine begrudelser for hvorfor jeg gerne vil være med i den serie. Og gerne forstå dem, da det jo er min krop der gennemgår forandringen og ikke ham. For mig ville det være kunst, men sådan ser han det desværre ikke..

Skal jeg slå det ud af hovedet, snakke med ham igen om noget tid eller skal jeg bare gøre det uden hans accept???

Ej hvor er jeg bare blevet god til at skrive lange indlæg for tiden. SORRY :$

-Nadia

aiiii ved næsten ikke hvad jeg skal skrive for jeg kan bare helt 100 forstå du gerne vil gøre det. og jeg syntes det lyder kanon.
men på den anden side så har du en mand som måske mener han gerne vil beholde din krop for ham selv.. og det kan jeg nu altså også godt forstå!!

så jeg er desværre ikke til meget hjælp!!

jeg ville ikke gøre det hvis morten kunne komme med en god grund til jeg ikke skulle

Ej, hvor syns jeg du har en "god sag" her, Nadi - du brænder da for det - gør det!

Jeg syns det er stort at du har gjort dig disse tanker, og Dennis skal sgu respektere dit ønske! Du gør det jo ikke for bare at vise patter - men fordi du har en historie og en mening om dine bryster og deres "evner"... gør det Nadi, gør det!

Marie - der syns du er sej Nadi - du har dine meningers mod!

Sikke dog en historie, sweety :'( Hold k..., hvor var det synd for dig, at det gik så galt med amningen, når du så gerne ville. Det forstår jeg virkelig godt, at du blev ulykkelig over. Jeg forstår også virkelig godt, at du gerne vil være med i den fotoserie og jeg synes, at du skal forsøge at forklare Dennis først, hvor meget det betyder for dig, at han hører efter og så hvorfor du gerne vil. Det kan jo godt være, han er lidt ekstra sårbar og bange for at miste i tiden, så derfor er det sikkert også vigtigt, at du får forklaret ham det stille og roligt, så han forstår. Og hvis han bliver hys, så prøv at spørge ind til, hvorfor det vil være så ubehageligt for ham. Så kan det være, at han finder ud af, at hans afstandstagen til projektet egentligt ikke handler om brysterne, men om at være bange for at dele DIG med hele landet = miste dig. Jeg synes bestemt ikke du skal droppe det, når det betyder så meget for dig. Her vil jeg mene, at det er ham, der skal forstå dig og give dig plads til det. Selvfølgelig afhængigt af, hvor dårligt, han har det med det, men hvis han ikke kan takle det nu, synes jeg, at du skal blive ved med at tage det op til debat med ham f.eks. hvert år, for der må komme andre af den slags serier, du kan deltage i. Men det bedste er selvfølgelig, at han kan komme til at forstå det nu... Og så begyndte jeg at vrøvle, så nu slutter jeg, før jeg kommer for godt i gang. Og du skal bestemt ikke undskylde, at dit indlæg er langt! Det er de bedste 8D Knus fra Birgitte

hej Nadi

jeg har faktisk tænkt det samme..

jeg har jo fået opereret mine mindre.. 1050 gram er der blevet taget.

og det er noget af det bedste jeg har gjort.. det er en kedelig historie, så ved ik om den ville blive taget med..

jeg har bare et problem.. hvis de skulle ta billeder så skulle maven nok med og den har jeg det så mindre godt med.. +o(

jeg overvejer stadig.. har før billeder fra før de blev OP... kæft de er store og grimme..

jeg synes du skulle gøre det..

hvis du gør, gør jeg også.. hihi

Susan nu med mindre bryster..

Hold da op, Nadia. Sikke meget du måtte igennem med det amning. Det må have været enormt hårdt, for man tager netop amning, som det mest naturlige, og ofte ved man ikke inden, hvor mange problemer der kan opstå omkring det.

Jeg synes også som de andre, at det lyder utrolig flot, at du vil det, og kan mærke du virkelig har en grund til det. Ens egen krops-opfattelse ændrer sig jo markant, når man har været gennem graviditet og fødsel (min gjorde i hvert fald), og det kan jo godt være Dennis ikke kan følge helt med der. + at det BM skriver, lyder utroligt fornuftigt.

Synes også du skal prøve at forklare ham det igen, og fortælle ham hvor vigtigt det er for dig at han forstår og respekterer dit ønske. Og hør hvorfor han har så meget imod det.

Ej, nu ved jeg ikke lige hvad jeg skal skrive, for det vil komme til at lyde som om jeg gerne vil se et billede af dine bryster :)):)) Men jeg tror bare det vil blive nogle smukke billeder. Altså kunst-agtigt. ... hm det lyder stadig mærkeligt :$:))

Knus Line

Tak for jeres skønne feedback!

Det er dejligt at blive forstået, følte nemlig slet ikke at Dennis kunne sætte sig i mit sted eller forstå hvordan jeg havde det. Begyndte at tude da jeg skulle fortælle ham hvad mine grunde var for det er virkelig noget der betyder noget for mig. Men jeg ville heller ikke gøre det hvis han havde en god grund, det er ikke nok med "det er mine bryster" som han sagde da jeg sprugte ham om hvorfor han sagde nej. Og det synes jeg bare ikke er en god nok grund, for det er lige netop ikke hans bryster men mine. Selvom jeg godt kan forstå dt der med at han ikke vil have dem ud til hele verden så de kan se dem.

Håber bare at han skal have lidt tid til at tygge på det, og at han giver sig hvis jeg bliver ved med at vende tilbage til det. For mener nemlig også det er ham der skal tænke på mit behov/ønske.

Jeg har fældet mange tåre pga det amning, og jeg frygter også lidt for næste gang. Skal jeg prøve igen, opgive med et samme eller hvordan skal jeg lige gribe det an. Men det er jo ikke noget jeg kan ta stilling til nu det er jo først noget der kommer med den næste graviditet og barn.

Susan your on! Det er en aftale... Og jo jeg synes den er rigtig god din hostorie, det er jo ikke tit man hør eom folk der får dem lavet mindre! Men jeg skal nok vende tilbage til dig når jeg har taget min endelige beslutning ;)

uh Marie du gør mig jo helt forlegen :$ (L) Men synes det er enormt dejligt at læse!

Tusind tal til jer alle, og ja BM du synes jo de lange indlæg er de bedste så her fik du et til :D

Hi hi, tak :D

Jeg har det på samme måde som dig mht amningen, om end mine skærmydsler med den ikke endte nær så voldsomt som dine. Jeg kunne bare ikke producere nok mælk og jeg VILLE amme hende og hun gad mindre og mindre og jeg blev hårdnakket ved med at pumpe ud for at hæve produktionen og lige lidt hjalp det.
Jeg græd virkelig også mange tåre og følte mig fuldstændig ubrugelig, når hun afviste mig, så jeg er virkelig også nervøs/spændt på, hvordan det mon skal gå næste gang.
Held og lykke med at forklare dine følelser til Dennis og bare bliv ved med at huske dig selv på, at det er noget, der virkelig betyder meget for dig og derfor noget, han er nødt til at lytte til og forsøge at sætte sig ind i.

Knus fra Birgitte

[citat][f][småt]Nadi skriver:[/småt][/f] Jeg har fældet mange tåre pga det amning, og jeg frygter også lidt for næste gang. Skal jeg prøve igen, opgive med et samme eller hvordan skal jeg lige gribe det an. Men det er jo ikke noget jeg kan ta stilling til nu det er jo først noget der kommer med den næste graviditet og barn. [/citat] Hej igen. Jeg må bare lige kommentere det med din frygt for næste gang - ikke at jeg kan fjerne den, men måske kan det dulme lidt. Jeg havde store problemer med amning af Sebastian. Vand ved siden af dine, men jeg fik så meget sår på det ene bryst, at det ikke ville hele, og det gjorde så sindsygt ondt, hver gang jeg skulle amme, at jeg måtte klemme alt hvad jeg kunne om en dyne med den ene hånd, mens tårerne trillede ned ad kinderne. Det tog 2,5 md. før såret var væk, men jeg er meget glad for at jeg fortsatte. Jeg var dog også meget nervøs for, hvordan det ville blive næste gang, men der har simpelthen ikke været noget overhovedet. Lidt ømhed, hvor jeg tænkte, åh nej nu begynder det, og så gik det væk igen. Så selvom du har haft et skrækkeligt ammeforløb, så kan det være helt anderledes næste gang, og nu kender du tegnene og dine egne grænser og ved, at det ikke altid er rosenrødt. Og så er det ingen skam at "gi' op", inden det når så langt ud. Håber det hjælper lidt. Knus Line

ja der vil jeg også lige komme med et par, forhåbentlig fortrøstningsfulde,ord.
jeg ammede ikke alexander ret længe da der kom mindre og mindre mælk i mine bryster. og jeg nåede også at ha brystbetændelse. jeg nåede også at underernære mit barn, fordi jeg absolut ville amme ham. han blev meget tynd. jeg var såååå ked af det og græd meget over at det hele mislykkedes. sikke et nederlag! men da jeg så havd det gjorde ved ham at få rigtig mad, så gik det.
da jeg så skulla ha arthur, sagde jeg til dem nene på sygehuset at jeg IKKE tog hjem før amningen fungerede optimalt!!!
jeg nåede kun lige at lægge drengen til, og der hang han så i 8 måneder!!!!! ja jeg turde næsten ikke tro det. men ting kan godt gå af sig selv nogle gange.
så prøv at la være med at bekymre dig for meget søde. alt kan nå at ændre sig:D;)