MariaJ skriver:
Tak, kære Tina. Hvor er du sød. Ja, den gyldne middelvej, tak. Det virker som om vi lige fik prøvet hver sin ende af spektret af. Jeg håber i hvert fald at rygtet taler sandt og at man kan forvente en lidt mere speedy levering, hvis der bliver en nummer to. Men forhåbentlig gælder den regel ikke for dig, for det kan da vist ikke gå meget hurtigere.
Jeg er også blevet fuldstændig fødsels- og baby gak gak. Det mærkeligste er næsten, at selvom jeg virkelig må indrømme at jeg syntes det gjorde grotesk, sindssygt ondt til sidst, så tror jeg knapt der var gået fem minutter efter fødslen før jeg sagde, at det ville jeg gerne gøre igen.
Hvordan går det hos jer? Er ham Anthon stadig en skrigeballon? Johanna er begyndt at skrige en del om natten, så må sige jeg har fået fornyet medfølelse for jer der har skrigning hele dagen. Mit moderhjerte bliver jo fuldstændig knust, når jeg ikke kan trøste hende.
Jaah, tjaah, det må jeg jo desværre sige ja til
Jeg er jo stadig lige forelsket og fuldstændig fortabt i det lille skønne væsen, men han er fandme godt nok for viderekomne! Ja, eller i hvert fakd indimellem, for det veksler godt nok meget. Føler mig nærmest som et skarn ved at sige det i dag, for i nat sov han som en engel (det gør han heldigvis altid, faktisk) og da han stod op var han bare i det bedste humør og vi havde den hyggeligste morgen. Så puttede jeg ham udenfor i barnevognen og han tog bare sutten, lukkede øjnene og sagde "godnat mor". Og der ligger han stadig og sover sødt. Hhmm, så kan man jo ikke ønske sig mere, men der skal nu nok komme andre boller på suppen når han skal undersøges ved lægen senere i dag
Men så var i går til gengæld ikke rigtig noget at skrive hjem om. Helle dusse da, det var hårdt. Han skreg meget af tiden jo, men det er ligeså meget noget med at han bare konstant er lige på randen af at stikke i et skrig. Du ved hvor han er klynkende og ekstremt urolig. Vil ikke være hos mig, vil ikke ligge selv, er ikke sulten osv osv og man springer rundt som en idiot for at forhinde det næste skrigeanfald. det er bare rigtig hårdt og opslidende. Jeg vil dog sige at man vænner sig en anelse til at holde selve grden ud. Helt i starten kunne jeg slet ikke tåle når han græd så hjertenskærende. Fik svede- og rysteture og begyndte selv at tude. Det går trods alt lidt bedre nu, men hader det da stadig som pesten når han græder og jeg ikke kan trøste ham....
Jeg går og siger til mig selv at det jo går over med tiden, for det gør det, og at man i øvrigt adrig kan forudsige hvordan i morgen bliver udfra hvordan i dag har været. det ændrer sig hele tiden. men altså, den første barselstid har da ikke været helt som jeg havde forestillet mig. Dels pga at han græder og er urolig men også fordi at netop den adfærd gør at man begrænser sig lidt. Altså jeg har jo ikke lyst til at tage en tur ind til Århus hvis man forestiller sig at han skriger hele vejen ned af strøget og jeg ikke kan stoppe det. Og det kan godt være at han gør det.....
Men for fanden da hvor er han skøn og sød. I de stunder hvor han er vågen og tilpas, der er det bare så underskønt. Han er bare allerede belevet så stor og den kontakt man har med ham nu er så skæg. Puha, jeg er bare så vild med det lille kræ!
Forresten, jeg så lige i går at du skal på familiebesøg i Bramming, kommer du derfra? Jeg kommer nemlig fra Esbjerg
Dejligt at høre at det fortsat går så fint hos jer, selvom Johanna har fået lidt primadonna nykker om natten
