Ved slet ikke hvor og hvordan jeg skal begynde.
Jeg havde lige fyldt 35 uger,en fredag, mærkede rigtig meget liv hverdag., hver aften kunne jeg mærke hun hikkede., næstedag kunne jeg ikke mærke noget til morgenen det var nok normalt tænkte jeg hvis hun ikke bevægede sig om morgenen kunne j mærke noget hen mod dagen ,. jeg lagde mig til at sove, tænkte nok at hun ville bevæge sig hvis jeg var i vile. da jeg vågnede dagen efter kunne jeg stadig ikke mærke noget. jeg ringede ind på fødegangen de kaldte mig ind., jeg havde slet ikke nogen tanke om hvad der kunne være sket.
da jeg kom der ud lyttede de efter hjerte, men kunne ikke høre andet end mit eget hjerte som kom helt dybt fra,. jordemorden kaldte på en der havde mere styr på det., hun sagde jeg skulle være helt rolig, der var nok ikke sket noget., overlægen kom og scannede efter hjertet, 
men det hele var gået i stå,. jeg var helt væk kunne slet ikke tænke på noget,. det hele var blevet sort for mig. min største tryst min mand er her heller ikke,. han bor i tyrkiet han har ikke ophold,. at leve alt det her fra hinanden gjorde mig mere ondt,. jeg kunne slet ikke snakke med lægerne ik andet end nikke til dem, det var mit første barn,. der gik 1 dag hjemme., og en nat på sygehuset., jeg blev sat igang,. det hele gik rigtig hurtigt,. hun havde hovedet nede i 3 mdr.,hun var viklet ind i navlebåndet flere gange om halsen og benene,. da jeg så hende så skøn som hun var holdte hendes hånd havde hende oppe kunne jeg slet ikke holde det ud., tanken som var at man skulle se hende i live kigge i hendes øjne og få smilet tilbage.
hun blev begravet 19-03-10
det er rigtig hårde oplevelser man kommer igennem
Anmeld
