Angst for at miste!

Nå som jeg tidligere har beskrevet i et emne Ikk mer nu!!! lider jeg af depr. og angst, nu er det så også konstateret at jeg har stress! men jeg for nu piler for det (ciprelex) hvis nogle kender til dem!?
De hjælper utrolig godt og min kæreste siger også at han tydeligt ka mærke foreskel fra før og nu. efter en uge jeg var begyndt på dem begyndte der at komme virkning og vi har nu ikk haft et eneste skænderi siden jeg begyndte på dem:) hvilket jo bare er super fedt og jeg har det super godt nu:)

Men så er der så kommet noget andet op nu! Jeg er gravid og det er planlagt, men nu er jeg super bange for at miste barnet! første gang jeg var gravid tabte jeg barnet da jeg var 13 uger henne! efter 3mdr. var jeg så gravid igen, og fik min dejlige datter(L) men lykken vente hurtigt den anden vej igen! da hun blev alvorlig syg da hun var 2mdr. gammel og blev hasteindlagt og fik ilt drop osv. og de fortalte mig at var jeg ikk kommet med hende den aften ville jeg ha vågnet op med en død datter på maven! alt gik heldigvis godt og hun kom på toppen igen:) men både det at miste det ufødte barn og være tæt på at miste min datter har sat dybe spor af angst for at miste alt hva jeg holder af og elsker. Nu er jeg så gravid igen og det er som sagt planlagt:) men hver gang jeg for den mindste form for ondt eller små 'stød' blir jeg bange for der sker noget med fostret! den slags smerter jeg for har jeg haft siden jeg fik min datter ved kejsersnit men ka alligevel ikk la vær med at tænke på om det er fordi der er noget galt med fostret! det er møg iretende. og jeg vil jo heller ikk rende ud og ind ved lægen pga. en angst jeg har som med garanti ikk har noget vidre på sig men alligevel tænker jeg jo igen og igen 'hva nu hvis det har noget på sig og så sidder jeg bare og gør ingenting' men så igen hvis der er noget galt er der jo ikk noget nogen ka gøre! det er meget forvirrende det(?) nå men det var bare lii en tanke her fra...

Hejsa..

Jeg kan på en måde godt følge dine tanker. Jeg har en søn der er født 10 uger for tidligt, han fik en rigtig træls start på livet, men operationer, c-pap, kuvøse, respirator, nød dåb osv... Vi snakker nu om at gøre ham til storebror, men kun snakker, netop fordi jeg er så bange for at det vil ske igen, at jeg føder for tidligt og skal igennem hele turen igen.. Og det har jeg bare ikke lyst til..:(
Jeg kan godt forstå at du overvejer at ringe til lægen, men som du også selv skriver vil man heller ikke rende til lægen hele tiden for at få af vide at alt ser fint ud.
Jeg håber at det kommer til at gå godt for dig/jer, men graviditeten og den lille nye..

Knus fra Camilla.

Hej Tessa

Hvor er det godt at din medicin virker og at i ikke skændes mere..

Jeg tror ikke nødvendigvis at din frygt for at miste har noget med din angst/depression at gøre. Jeg tror nærmere at det er helt naturligt da du har tabt et barn før og har været tæt på at miste din lille pige kun 2mdr gammel. Forhåbentlig er din frygt ikke reel, men jeg kan nu godt forstå dine tanker...

Jeg håber det bedste for jer og den lille ny:)

(H) fra Mathilde

Tak ska i ha.. men må desværre meddele at min frygt ikk har været for ingenting, jeg fælte der var noget galt og ikk var helt som det sku være! og ganske som jeg føler, er jeg under en spontan abort nu IGEN!:'( det er møg uretfærdigt sys jeg at det sker igen, men det er jo åbentbart naturens mærkelige system der virker så'n! jeg føler mig bare pisse uretfærdigt stillet! når jeg tænker på alle dem der for 3-5 børn og ikk tager sig af dem så de blir fjernet, og hellere vil gå op i druk og stoffer eller hva de nu vælger at priotere højere end deres børn! Og så er der dem som os andre der fandeme lever og ånder for vores børn, hvorfor ska så noget ske flere gange for oz?! jeg sys det er mega uretfærdigt:'( nå undskyld det er ikk for at snærre af jer eller noget i ka jo ikk gøre for det sker igen, i har jo lii så lidt at ka gøre ved det som jeg desværre:'(

Mathilde skriver:

Hej Tessa

Hvor er det godt at din medicin virker og at i ikke skændes mere..

Jeg tror ikke nødvendigvis at din frygt for at miste har noget med din angst/depression at gøre. Jeg tror nærmere at det er helt naturligt da du har tabt et barn før og har været tæt på at miste din lille pige kun 2mdr gammel. Forhåbentlig er din frygt ikke reel, men jeg kan nu godt forstå dine tanker...

Jeg håber det bedste for jer og den lille ny:)

(H) fra Mathilde

Jo angst for at miste, er en angstlidelse, Hvid den er slem... Så er det det man kalder generaliseret angst. Hvis man feks også er bange for at der skal ske ens nære/kære noget...

Kh Heidi

Heidi-Godsk skriver:

Mathilde skriver:

Hej Tessa

Hvor er det godt at din medicin virker og at i ikke skændes mere..

Jeg tror ikke nødvendigvis at din frygt for at miste har noget med din angst/depression at gøre. Jeg tror nærmere at det er helt naturligt da du har tabt et barn før og har været tæt på at miste din lille pige kun 2mdr gammel. Forhåbentlig er din frygt ikke reel, men jeg kan nu godt forstå dine tanker...

Jeg håber det bedste for jer og den lille ny:)

(H) fra Mathilde

Jo angst for at miste, er en angstlidelse, Hvid den er slem... Så er det det man kalder generaliseret angst. Hvis man feks også er bange for at der skal ske ens nære/kære noget...

Kh Heidi

Det jeg mener er, at jeg ikke tror det er noget sygeligt... Altså at frygten er berettiget da det er sket før. At en generel angst for at miste er en angstlidelse...det er jeg helt enig med dig i. Men jeg mener nu stadig at der er stor forskel på en reel angst og en angst der ikke er virkelig. Selvom begge dele selvfølgelig er slemme!!!

Kram fra Mathilde, som har den dybeste medfølelse for Tessa

JEg vil godt lige hører hvad du mener med en angst der ikke er virkelig?? For det kan man ikke sige.. alle angstlidelser er virkelige, og bestemt ikke sygeligt.. Det ER jeg lige nød til at pointere. Jeg lider selv af angst- panikangst, socialforbi, sygsomsangst og generaliseret angst.. Og det ER meget virkeligt for mig, men bestemt ikke sygeligt.. JEg ved ikke om du mener det som du skriver det.. det håber jeg dog ikke..

(H)

Jeg lider også af panikangst, socialfobi... Jeg tror du misforstår mig helt! For min angst er da også virkelig for MIG, men ikke nødvendigvis for andre. Altså det er ikke virkeligt eller reelt at jeg dør af at gå til eksamen, det er ikke virkeligt eller reelt at jeg synes det er farligt at være sammen med mennesker osv.
Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal forklare hvad jeg mener.... I min behandling gennem de sidste 5 år og i de to år jeg har læst psykologi, har vi brugt udtrykket "ikke virkelig" for en angst der ikke er reel men alligevel virkelig for den ramte...
Håber ikke du misforstår.

Kram fra Mathilde

Okay, så ved jeg godt hvad du mener. Jeg tolker bare meningen af angsten på en anden måden end dig, og det er jo helt normalt at man har forskellige måder. Men jeg misforstod dig, og detmå du undskylde.

(H)

Heidi-Godsk skriver:

Okay, så ved jeg godt hvad du mener. Jeg tolker bare meningen af angsten på en anden måden end dig, og det er jo helt normalt at man har forskellige måder. Men jeg misforstod dig, og detmå du undskylde.

(H)

Det skal du ikke undskylde...(H)