Hej Tessa.
Det gør mig ondt at høre at du mister igen.
Se det på den lyse side, måske har der været noget galt med barnet.
Mht til din angst for at miste dit fødte barn, så kan jeg udemærket følge dig, vores datter faldt i slutningen af Januar pludselig om på køkkengulvet og blev stiv i en bue bagover i et langt træk.
Ingen vejrtrækning, og helt blå læber på ganske kort tid.
Jeg var den eneste der var hjemme og jeg kunne ikke tænke klart 1 sek.
Kunne knap huske nummeret til alarmcentralen, og da jeg fik ventemusik i røret på 112 var jeg da ved at tro jeg var åndsvag.
Vores datter blev indlagt, grunden har man aldrig fundet.
Men de billeder og den angst jeg følte i de minutter bærer jeg hele tiden på mig, og det er småting som rusker op i dem.
En sådan oplevelse som den du har været igennem, og den vi var igennem sætter sine spor, og at vi bekymrer os for vores børn, viser jo bare at vi elsker dem.
Jeg tror bare man skal finde den fornuftige mellemvej for det, for for lidt er usundt men det er for meget også.
Jeg har heller ikke fundet den endnu, men arbejder på det.
Børn får knubs, og selv verdens bedste forældre kan ikke forhindre det :)
Sidst vil jeg ønske jer held og lykke med projekt baby.
Hilsen Berit, Aalborg
Anmeld
