hvorfor ? (bare tanker - i behøver ik læse det)

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

676 visninger
13 svar
0 synes godt om
12. juni 2008

Susan1978

Efter at have været inde og se filmen sex in the city, tror jeg livet har banket på hos mig.

meget mærkeligt. Men jeg har i de 20 min det tager at køre hjem fra nykøbing tænkt over mit nuværende liv.

tænkt over hvorfor jeg fx altid kun har negative indlæg her på siden, det handler altid om problemer og om sygdom.

Jeg tænkte over hvorfor er det at jeg og mine veninder higer efter at Jannik skal fri til mig. Blir jeg gladere af at blive gift med ham, får jeg det perfekte liv af den grund?

og hvad er det med MINE børn, hvorfor skal de være syge konstant. Hvis det ikke er den ene så er det den anden eller dem begge som nu.

HVorfor er det at jeg ikke kan gennemføre en kostomlægning så jeg kan tabe mig de kilo jeg gerne vil af med, men vil jeg blive gladere hvis jeg taber dem? Det bilder jeg mig selv ind. Jeg bilder mig selv ind at jeg får det meget bedre med mig selv hvis jeg lige tabte 10 kilo.

Bilder mig at det er pga dårlig selvtillid at jeg ikke oftere tager initiativ til fx sex, til at ta noget fedt " sexet" tøj på ( det ser jo bare ik godt ud på en der har 10 kilo for meget vel?:-o )

At det er mit dårlige selvværd der gør at jeg higer efter det perfekte hjem, hvilke jeg langt fra har, men det fungerer jo det jeg har.! :$

Bilder mig selv ind at hvis jeg har rengøringsdame så har jeg så meget mere tid til mine børn og ikke skal tænke på støv og nullermænd, men sætter jeg mig ned og leger med mine børne mere af den grund? (?)

Hvad er det jeg er bange for når jeg ikke kan få mig selv til at sige til min mor at jeg synes ikke hun kan være det bekendt at ryge min nevø op i hovedet, når hun godt kan finde ud af at ryge under emhætten når Emil er der. Bare fordi han har AB. hvad er det for noget crap.
Hvorfor kan jeg ikke sige til hende at hun skal ta sig sammen og komme op af den sofa og ikke falde i et med den sofa hun konstant bare sidder. Ja hun er depressiv men hun får da ik bedre af bare at segne hen. >(

HVorfor er det jeg skal be og trygle min familie om at hjælpe med at ta Ea pga strejken, burde de ikke stå på række for at hjælpe. ?

hvorfor er´det at jeg ikke skriver disse tanker til mine bedste veninder gennem 13 år eller mere istedet for at skrive dem til jer. ?

Hvorfor render jeg rundt og bager brød og kager, når jeg slet ikke kan finde ud af det og ingen gider æde det. Er det et eller andet prøv om at ligne en total cornflaker mum, for det er jeg langt fra.!

Hvorfor er det at jeg prøver at være alles bedste ven fx på arbejde, når jeg bare er træt af dem og ville ønske jeg bare kunne få lidt ro. Hvorfor siger jeg ja til et vikariat som chefsekretær, fordi jeg tror det vil sætte skub i min kariere.. hvilken kariere - jeg aner jo ik hvad jeg vil med mit liv. HVor fedt er det lige at skulle side overfor sin chef hver dag og smile og lade som om man bare er det mest positive menneske i verden, når man bare ikke er det. !


hvorfor skal jeg altid kæmpe mod ea, hvorfor kan jeg ikke bare sætte mig ned og være sammen med hende, det er jo det eneste hun ønsker. Nej jeg har altid lige noget jeg skal. Der er jo ingenting der er vigtigere.. for helved.. åh kan blive helt gal på mig selv. øv. :@

nå nu må jeg hellere stoppe med al min latterlige selvmedlidenhed.. eller er det bare selverkendelse.. se dog for helvede at lev nu, man ved dælme ik hvad i morgen bringer. Vær glad for dit liv, vær glad for dig selv. Lad vær med at piv. Stræb ikke efter noget du ikke er alligevel, det gør dig ikke gladere.

mmmmmmmm aner ik om jeg skal trykke "opret enme" jeg har dælme siddet længe bare og tænkt..

nå nu gør jeg det alligevel.. hvorfor ved jeg ik helt.. måske nogen af jer også har haft sådan en aften , hvor i bare har tænkt lidt for meget over tingene. :S:S

knussende tanker Susan

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

12. juni 2008

Astrid P

[citat][f][småt]Susan1978 skriver:[/småt][/f] nå nu må jeg hellere stoppe med al min latterlige selvmedlidenhed.. [rød]eller er det bare selverkendelse.. [/rød] se dog for helvede at lev nu, man ved dælme ik hvad i morgen bringer. Vær glad for dit liv, vær glad for dig selv. Lad vær med at piv. Stræb ikke efter noget du ikke er alligevel, det gør dig ikke gladere. [/citat] Susan, der er ikke noget der hedder 'bare' selverkendelse! Der skal nosser af stål til at turde skrive sådan et indlæg om sig selv, og der skal endnu stærkere nosser til at trykke på 'opret indlæg' knappen og dele nogle så ægte tanker med alle os! Stor respekt fordi du er igang med at tage dit liv op til revision, det burde vi alle tvinges til at gøre med jævne mellemrum... KH Astrid

Anmeld

12. juni 2008

Loggidut

Susan! velkommen i de voksnes rækker...ha ha, det her lugter jo langt væk af at du har ramt de 30, og faktisk begynder at sætte tingene op i rammer så du kan overskue dem! generelt syntes jeg meget at folk bruger 20 års alderen, til at få børn, finde mand, blive gift, købe hus, og stræbe og stræbe...(jeg er altså ikke et hak bedre, og har ikke forsøgt mindre) når så man når de 30, og egentlig har opnået det man ville, så sidder man lidt og tænker, fik jeg det jeg ville ha, og vil jeg i grunden have det jeg fik? altså der kommer en status, hvor man gør op med sig selv, eller omformuleret, man bliver voksen. jeg røg også i en enorm tankeprocces med mig selv da jeg drejede aldersklokken fra 29 til de 30, og i grunden tror jeg ikke hjernen tænker på at man er blevet 30, jeg tror det ligger som noget normalt, hormonelt indbygget i os. nu skal du jo ikke leve for at få flere børn, nu skal du leve for at være der for de børn du har. Jeg tror så til gengæld det er et sundt indlæg du har skrevet, men jeg tror ikke Tynen f.eks eller nadi eller andre nede af i tyverene, kan forstå ret meget af de følelser man får ved den alder...men det kommer også til dem! og nej i grunden burde din familie ikke stille op for dig og Jannik, selv om det ville være dejligt, det er de små finesser der kommer når man får børn, det er jer der har valgt dem, og jer der må få det til at fungere, så du kan faktisk ikke klandre dem noget...selv om det ville være skønt ,med noget opbakning. der var den igen den med jeg kan blive så misundelig over folk hvis forældre og søskende bare lige springer på...sådan fungere det heller ikke for mig...og har aldrig gjort. jeg har fået børn, og jeg må tage ansvaret...sådan har mine forældre ladet mig forstå det var :'( hmmm, da jeg lige læste dit indlæg, var min første tanke, åhhh nej, nu ryger susan ned med flaget, men det tror jeg nu ikke du gør, jeg tror det er en mega sund procces...og den med at hige efter ægteskab, ja da jeg nåede den alder du har nu, begyndte jeg at sige...gift er sgu noget jeg tar for ikke at blive det...nok en dårlig undskyldning for ikke at have prøvet at blive gift, så stoppede jeg med at hige efter det...og vupti, så kom det alligevel. ja jeg kunne nok blive ved med at skrive, men vil ikke skrive for meget, det er der jo ingen grund til, for det er en procces du skal igennem med dig selv. men hold da op hvor var det flot du fik det på skirft, og kom ud med det...! du får lige det største knus fra mig af...og så kan jeg glæde dig og sige at hvis det virkelig er den der 30 års ting du går gennem...så tag det med ro, når du når ud af den, er du meget mere afslappet og i ro med dig selv. lige nu kan du tage det for du har en masse småting, nips, og dingeldangel du har skrabt dig sammen gennem 20érne, nu skal de sorteres og sættes på hylde, noget skal måske smides ud, og andet støves af, men alle små ting skal du tage stilling til, og det kan være en lang rejse, men når man har den overstået...så har man det bare så fedt med sig selv... ps/jeg tror sgu ihvertfald Grynt og Nymor, ja og IVF sikkert forstår lidt af hvad det er jeg mener...for det er da det rene volapyk når jeg gennemlæser det....låååål sorry for et rodet indlæg! :$

Anmeld

12. juni 2008

Grynt

Sloggi, det var lige mine ord!!! Noget sker altså med én når man rammer de 30 år og så igen når man rammer de 40+.

Jeg syntes det var et rigtigt klogt indlæg du skrev Sloggi og så sandt så sandt!!!

Men endnu mere til dig Susan, det er virkelig flot at du kan skrive alle dine tanker og følelser, som du har gjort her på siden, det tager mod at gøre det!!

Susan, du skal nok komme igennem denne vokse process, som det jo er. Fat mod ;)

Knus og tanker til dig
Tina (H)

Anmeld

12. juni 2008

Anja

Kære Susan

Jeg kan virkeligt følge mange af de tanker du gør dig. Jeg gør mig ofte de samme tanker og ja, som Loggi skriver så tror jeg sgu bare det følger med det at bliver 30 - man er mere "voksen" og tænker mere over sådanne ting.

Personligt forsøger jeg at slippe de tanker, for de er ofte destruktive for både mig selv om mine omgivelser, men det er vanskeligt.

Hmmm .... ved ikke lige hvad jeg mere har at sige

Anja - som totalt forstår dig

Anmeld

12. juni 2008

ivfmarie

Det der er ikke bare dine tanker... det er også mine! Det er akkurat de samme tanker der er i mit hoved - akkurat!!
De kommer ofte til mig når jeg har modgang i mit liv - så dukker de op til overfladen og ånder mig i nakken.
Og alle ved da at du har haft modgang på det sidste - se der er ikke noget at sige til at du føler som du gør... men behøver ikke betyde at der er noget galt med dit til! Det er helt legalt at hige efter et være overskudsagtig, succesrig, lækkerfræk cornfklake mom, det giver jo hverdagen et mål, men det er langt fra alle det lykkes for, laaaaangt fra.
Stort set alle almindelige mødre må indse at vi hænger i bremsen på midst et par af punkterne.

Og når så der er mere modgang end man lige har overskud til, så kommer tankerne, og straks tolker vi det som nedsat selværd, selvom der bare er tale om ganske almindelig dødelig menneskelighed...

Selvfølgelig er det vores selvopfattelse der er løsningen - hvis vi stiller færre krav til os selv, får vi færre nederlag når det ikke lykkes, men uden krav bliver det hele bare lidt lamt, ik?

Susan søde, la mig give dig et råd jeg bruger når jeg er nede:

Det er kun inde i mit eget hoved at jeg ikke slår til - alle mine venner, mine børn, min mand og resten af familien elsker mig som den jeg er.
Når jeg går og surmuler skubber jeg mine kære fra mig, og så starter den onde cirkel. Tag i stedet en dags tid hvor alle de sure pligter ikke betyder en skid. Pjat med børn og mand, skid på det frække undertøj - manden vil hellere "serviceres" af en ægte glad nøgen kone, end af en der føler sig skidt tilpas i noget tøj der "burde" passe.
Efter en god omgang fjollerier i sengen er både jeg og manden glade i låget, og så ser det hele pludselig meget bedre ud igen.

Jeg glæder mig til at give dig et kæmpe kram på næste lørdag - det fortjener du!

Knus (H) fra en lidelsesfælle

Anmeld

12. juni 2008

Rasmine

Kære Susan.
Jeg kan så sige at du ikke er den eneste som gør dig de tanker!

Mht. at blive gift:
Er det ikke alle pigers drøm at blive friet til, selvom man har det fint sammen i forvejen?
-Det var også min drøm, men jeg har da ikke fået "det bedre" af det. Jeg glæder mig, men der bliver vel ikke den store forskel på ens lykke, om man er gift eller ej.

Mht. at få passet Ea:
Ja, hvorfor byder din familie sig ikke mere til af sig selv?
-Hvorfor har min familie ikke budt sig mere til, nu her hvor jeg har været stresset over eksamen, og at Lars er startet på nyt job (og kommer endnu senere hjem)
-Har ikke svaret, men du er ikke alene om at være skuffet over familien.
Tror måske vores familier selv har nok at se til?

Mht. "negative indlæg":
Jeg ser dig bestemt ikke som den som laver sure, negative indlæg, nogle andre er meget værre.
-Vi her i juli er her jo for hinanden når det brænder på. Vi bruger hinanden. Du kan da ikke gøre for dine børn er syge feks.

Mht. rengøringsdame:
Gør det!
Vi har én. Men om jeg leger mere med børnene pga. hende, kan så diskuteres.
Men én ting er sikkert: Du slipper for den der konstant nagende tanke som sidder i baghovedet om: AI, nu skal jeg altså lige have støvsuget, støvet af, vasket gulv osv.
På den måde kan dit nye overskud måske komme. Du slipper for at spekulere på mere end højst nødvendige ting, altså får du mere overskud. Og altså kan du forhåbentlig smide de ekstra kilo. Og altså kan du måske stille dig an i string og strippe lidt for Jannik. :P

Drop det der hjemmebag, gå en tur med ungerne istedet for.
Når du har fået noget overskud igen, så bag igen.

Susan, har du overvejet at tale med en coach?
Har ikke selv prøvet det, men har overvejet det.

Op med humøret, det ER sgu hårdt at have små børn.
Den tid man havde til sig selv inden man fik børn, er der bare ikke mere.

Kh.

Anmeld

12. juni 2008

Sille

det kan godt være at der sker noget når man rammer 30 og 40 år.. meeeennn... jeg er kun lige blevet 26 og jeg kender udemærket den tankegang der.. Får jævnlig sådan en "dette-er-mit-liv-er-jeg-tilfreds-og-hvorfor-og-hvordan-og-jeg-burde- gøre-alt-bedre"-tankegang Jeg har af samme grund sorteret i mine veninder fordi jeg VIL have det godt og ikke gider bruge tid på folk der ikke gør noget godt for mig igen. Og mht min mor ( jeg har også en mor som ikke altid er helt rask) har jeg endelig fået mod til at sige nogle ting til hende.. Jeg tror simpelthen de tanker er til for at få os til at reflektere over vores liv.. jeg tror du skal bruge de ting du har tænkt over.. der er en grund til det.. Skal du måske overveje dine venskaber??? Eller gøre andte for at gøre dig glad.. Du er selv inde på at du måske ikke får det bedre af at tabe dig. Der skal mere til. men tit tror man at det er det der er løsningen på alle ens problemer.. men det er det ikke altid.. Nå.. jeg får vist vrøvlet en hel masse her også... Ville egentlig bare sige at du skal bruge dine reflektioner til noget.. lær' af det.. start ét sted og tag en af tingene af gangen.. tror det er sundt. Jeg synes i hvert fald det hjælper at få gjort noget ved de tanker. Og tænke at man jo har ALT at være taknemmelig over.. og man skaber jo selv (til dels) sit eget liv.. Håber en lille del af dette rod gav mening... (H)-sille

Anmeld

12. juni 2008

Tynen

Jeg vil nu også gerne have lov at melde mig under fanerne :)

Ved ikke om nogen kan huske at jeg havde"identitetskrise" engang på NB.
Hvad vil jeg med mit liv? Hvad skal jeg med mit liv?
Hvad kan jeg gøre anderledes? Hvorfor gør jeg ikke noget ved de ting jeg er træt af? Og vil et nyt job gøre mig mere lykkelig?

Det er sådan noget der sker når man virkelig kommer til at tænke over tilværelsen - I hvert fald for mit vedkommende.
Og indrømmet - Sådan en film som Sex & the city kunne sagtens kalde det værste frem.
Se den tilværelse de lever - Det er jo de fleste pigers drøm at leve et liv fuld af shopping, drinks og ikke særlig mange (alvorlige!) bekymringer.
Men - Det er jo film!!

Der er meget man tror ville blive bedre hvis man gjorde sådan og sådan.
I virkeligheden ved jeg ikke engang hvad det er jeg "mangler".

Som du skriver, er jeg også overbevist om at jeg ville lege mere med Stella hvis her altid var ryddet op, gjort rent og clean.
Men det er her ikke.
Vi bor her jo, så selvfølgelig (Og desværre!) kommer her til at rode.

Jeg ved ikke om man altid bare gerne vil have det man ikke har eller kan få?!

Hvorfor kan man ikke sige til de folk man ikke gider, at man ikke kan overskue dem?
Det er ligesom om jeg tit bruger alt min positive energi på mennesker jeg ikke rigtig gider, og det ender med at tærre dobbelt så meget og det går ud over dem herhjemme.

Jeg er så træt af mig selv til tider - men samtidig er det vigtigt at huske på at man trods alt har det godt!

Jeg er taknemmelig for at der kommer mad på bordet, taknemmelig for at jeg har en kæreste at dele Stella med, taknemmelig for at det hele gik selvom hun ikke var planlagt.

Men alligevel dukker de dage op hvor man drukner i en pøl af selvynk!

Håber det er til at hitte hoved og hale i - Skal hente Stella nu, så må lige gennemlæse det i aften :)





Anmeld

12. juni 2008

Kaufie

Hvor er der blevet sagt/skrevet mange kloge ting i denne debat - og Tak Susan fordi du havde modet til at oprette den!

Gennem medierne får vi jo hele tiden indblik i "det perfekte liv" - men helt ærlig - jeg tror sgu ikke på, at der er nogen der er så perfekte på alle punkter. Tror jeg ville blive skræmt og ikke ane hvordan jeg skulle være sammen med sådan en 100% Cornflake-Mom.

Jeg har ikke selv været turen igennem endnu - selvom jeg har passeret de 30 - men af og til er jeg da nede og kigge i kulkælderen fordi vægten siger noget andet end det den gør i mine drømme - eller tynget af dårlig samvittighed når jeg ikke lige fik skrubbet og skuret hele hytten inden veninderne (eller mor) kommer på besøg.

Men hvis vi har oplevet de grå og triste dage, så sætter vi heller ikke pris på de dage, hvor alt går op i en højere enhed - skalaen går fra 1-100 - ikke kun 40-60. Det ville sgu være kedeligt.

Mette, der kan fornemme en tankefuld nat nærme sig....

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.