Gudmoren/gudfaren er den, der bærer barnet. Man skal have 2-5 faddere, hvor gudmoren/gudfaren tæller med, med mindre det er en af forældrene, der bærer barnet.
Jeg fandt denne forklaring på vores kirkes hjemmeside 
Det er forældrene til de små der vælger om de skal døbes, - de større kan vælge selv.
Et forældrepar kan – også selv om de selv er udøbte – begære deres barn døbt, men for at stå som gudfar, gudmor eller blive opskrevet som fadder for barnet kræves det som minimum at man selv er døbt.
Gudmor/gudfar – er i dansk sammenhæng – navnet på den person som holder barnet over dåben, og som svarer på spørgsmålene i forbindelse med tilspørgslen (trosbekendelsen). En gudmor eller –far er samtidigt også fadder. Forældrene kan sagtens selv være gudforældre til dåben, men tælles da ikke med blandt fadderne. Man kan som tommelfingerregel ikke stå som gudmor eller –far, hvis man selv er mindreårig – altså ikke har passeret konfirmationsalderen. Endvidere er det et krav at en gudmor/ -far skal være døbt.
Faddere: For at blive døbt som mindreårigt barn skal man have mindst 2 faddere og højst 5, hvoraf gudmor/-far også tæller med. De skal – ud over at fungere som øjenvidner – også give tilsagn om, at de, ”såfremt forældrene går bort før barnet kommer til skelalder” træde til og påse, at barnet oplæres i den kristne tro.
Man har således ikke skrevet et retsgyldigt børnetestamente, fordi man har fået barnet døbt, og sin søster skrevet ind i kirkebogen som gudmor/fadder. Det må man gøre andetsteds.
Faddere skal som minimum være døbt, og have passeret konfirmationsalderen.
Er man ikke mindreårig, skal der hverken faddere eller gudforældre til en barnedåb, - men der er krav om, at der skal være to vidner tilstede, - ud over dåbskandidaten og præsten.
