Hvorfor fik I børn med netop den aldersforskel...

Mia Maia skriver:

Så er det fordi vi ser forskelligt på "kan selv bestemme", da jeg ville mene planlægningen er skredet hvis der går et år...

Her passer sætningen "alt er jo relativt meget godt"

Ja, det må det så være....jeg synes nu ikke et år er lang tid er prøve eller at have mere eller mindre imellem søskende...tilgengæld synes jeg der er en tendens til at mange tror at de skal og kan blive gravid med det samme de prøver...børn er ingen ret men en gave...

Yrsa skriver:

 

Ja, det må det så være....jeg synes nu ikke et år er lang tid er prøve eller at have mere eller mindre imellem søskende...tilgengæld synes jeg der er en tendens til at mange tror at de skal og kan blive gravid med det samme de prøver...børn er ingen ret men en gave...

Det har du så ret i - og de fleste bliver klogere incl mig selv...

Yrsa skriver:

 

Ja, det må det så være....jeg synes nu ikke et år er lang tid er prøve eller at have mere eller mindre imellem søskende...tilgengæld synes jeg der er en tendens til at mange tror at de skal og kan blive gravid med det samme de prøver...børn er ingen ret men en gave...

helt enig 

Mia Maia skriver:

Det har du så ret i - og de fleste bliver klogere incl mig selv...

Ja, de gør så... og det blev jeg selv i en ung alder...men hvad, det er som heller ikke så skidt at blive klogere og få en smule ydmyghed...og det gør jo også at det der kommer ud af det til sidst er endnu mere ønsket og ventet..

Der er 2 og 3 mdr mellem mine børn, det var ikke planlagt, men det virker til at fungere okay mellem dem, den mindste er kun 2 mdt nu..  Det var selvfølgelig meningen, at vi skulle have nr 2, hun blev lavet et ½ års tid før end "planlagt" hehe.. Så det blev bare lidt før end vi havde regnet med, men derfor blev vi ikke mindre glade da testen viste 2 streger..   

Tror heller ikke det handler om alder for, at søskende får et godt og tæt forhold til hinanden, men om personlighed osv... Indtil videre er min søn utrolig glad for sin lille søster, men hun kan jo hellere ikke drille ham endnu, så er spændt på hvordan det kommer til at fungere for dem når hun bliver ældre.

Jeg selv har 2 søstre som er 2½ år yngre end mig, og vi har et super godt og tæt forhold til hinanden. Jeg har også en lillebror som er 8 år yngre end mig, og vi har lige så godt og tæt et forhold som jeg har med mine søstre, vi passer bare sammen som personer og ikke i alder..

mine forældre har fået os med ret lidt mellemrum (jeg er 28, søster 26, næste søster 23, lillebror 21) og jeg kan da kun sige, at vi har enorm stor glæde af hinanden alle 4 og har altid haft det

mine børn kommer når de kommer, om der bliver 9 måneder mellem dem eller 5 år, vi har ikke på nogen måde tænkt os at takke nej til børn i fremtiden (med mindre vi pludselig sidder med 12 styks), så de kommer når de er klar

Der er 2½ år mellem mine de 2 store og så er der 10 år fra nr. 2 til nr 3.

Vil nok indrømme at jeg ved de 2 store ikke tænkte ret meget over, hvordan aldersforskellen påvirker dem, og set i bagklogskabens meget skarpe lys, så ville jeg have ventet med nr 2, for nr 1 havde helt klart have haft brug for et mere stabilt liv inden han skulle forholde sig til en lillebror. Men de har rigtig meget ud af hinanden og har haft det hele tiden. Nr 3 tog så længe om at komme, fordi jeg lige tog en de-tour i mit liv, og jeg ikke var klar til hende før. Men de har rigtig meget ud af hinanden, og nr 3 har jo 2 bodyguards omkring sig ved den mindste anledning

Der kommer til at være 3 år og 5 måneder mellem mine ca..

Jeg synes det er en passende alder, da der er 7 år mellem mig og min søster og 18 år (!!!) mellem mig og min bror, og jeg har intet med dem! Jo jeg snakker da med dem, og er begyndt at snakke mere med min søster som er 17 år, men det er kommet inden for det sidste års tid..

Nu kan jeg ikke selv bestemme hvor lang tid der skulle være mellem mine børn, da jeg har været i behandling for at blive gravid, så vi startede i behandling da min søn var 2 år og 3 måneder, og håbede at det ville ske inden for den nærmeste fremtid..

 Maria - Mor til Magnus på 3 år og 38+4 med baby i maven..

Vi fik Mathilde da vi var meget unge - henholdsvis 18 og 22 år. De første par år var meget hårde for os, da hun havde kolik, og græd rigtig meget af tiden, plus at hun ikke sov igennem før hun var omkring 3 år. Det tærede så hårdt på os, at vi begge var meget enige om, at vi absolut ikke flere børn skulle have!

Set i bakspejlet har det sikkert været ekstra hårdt, da vi samtidig begge var meget unge. Idag 5½ år efter, er jeg nu gravid i 34.uge, og vi er så heldige at vi venter endnu en dejlig lille trold Det jeg vil sige med mit indlæg er egentligt bare, at for os har det været perfekt at vente de 5 år - ingen af os har tidligere haft lysten eller overskuddet til at skulle have én mere før nu!

Det tror jeg vitterligt på, er så mange gange bedre, end at man som udgangspunkt blot får børnene med 1-2 års mellemrum, med den begrundelse, at "så kan de være noget for hinanden"

Men heldigvis er vi mennesker jo så forskellige..... Jeg ved bare, at have vi fået nr. 2 efter et år eller 2, så ville jeg være blevet en elendig mor. Er simpelthen så glad for at vi ventede de år - det hele føltes bare meget mere rigtigt nu!

Nu er jeg ikke engang mor endnu (meget snart håber jeg), men har da tænkt og diskuteret med kæresten omkring hvornår vi vil have nummer 2.. Jeg kommer selv fra en søskende flok hvor jeg er mellembarnet om der er 6 år imellem min storebror og jeg og 6 år imellem min lillebror og jeg.. Det var for meget og er det stadig . Vi er alle i forskellige stadier i vores liv og har desværre ikke meget til fælles i forhold til hvad vi kunne have haft.. Derfor synes jeg ikke der skal være stor alders forskel på mine børn , men på den anden side ved jeg simpelthen ikke om jeg orker at have 2 "småbørn" .. Måske lidt egoistisk, men orker bare slet ikke tanken pt.. Så synes det er svært at svare på ...