Jeg er selv reagensglasbarn, født i '88...
Dengang var metoden kun blevet praktiseret ca. 5 år i Danmark, og mange var super skeptiske, omkring hvorvidt det var "etisk og moralsk korrekt", osv 
Min far har et sjovt avis-udklip derhjemme, hvor man havde tegnet et babyhoved, forenden af et reagensglas, med dertilhørende artikel. Meget sjovt, hvordan det er gået fra at være noget dybt mystisk til at blive et forholdsvis normalt indgreb 
Min mor fik dengang 3 forsøg, hvor der blev sat alt imellem 3-5 befrugtede æg op i livmoderen. Hun blev faktisk gravid allerede under første forsøg, men "desværre" var det en graviditet udenfor livmoderen, da ægget var vandret op i æggelederen, og derfor måtte bortopereres.
- Jeg syntes lige, at ordet "desværre" skulle i citationstegn, da dét jo betød at jeg kom i mine forældres andet forsøg på at blive gravid, og nok aldrig var kommet til verden, hvis nr. 1 var blevet en realitet 
Jeg blev lagt op med 3 andre befrugtede æg, hvoraf kun ét af dem blev til noget, altså mig. Hvad der blev af de andre to ved jeg ikke, jeg har nok ædt dem, eller noget tilsvarende
Kun den stærkeste overlever, hehe...
Jeg er blevet lavet af en læge på Rigshospitalet ved navn Svend Lindenberg, som i dag driver sit eget privathospital på Frederiksberg, vidst nok. Hæng mig ikke op på den præcise placering.
Dengang var det meget normalt at man lagde flere befrugtede æg op, så chancen for bare ét embryo var størst. Det ved jeg, at man stadig gør i dag, i hvert fald på Riget.
Min mors æg vandrede ikke selv ned i livmoderen, derfor var det nødvendigt for mine forældre at blive gravide, via den metode. De var med i et slags eksperiment dengang, for at videreudvikle metoden indenfor kunstig befrugtning, og ja... Så kom jeg 