Abort eller ej ?

Abort eller ej..? Jeg i den ulykkelige situation at jeg er 10 uger henne og faderen, som jeg har set i det sidste års tid, gør alt for at presse mig til en abort. Jeg aner ikke mine levende råd, har tænkt og tænkt, vejet for og imod, men får bare mere og mere hovedpine... Jeg er 34 og har en skøn og velfungerende datter på 4 år. Jeg har altid haft en drøm om flere børn, jeg elsker dem med de udfordringer og liv, som de bringer med sig. For knap tre år siden fik min eksmand konstateret kræft og blev steril, vi ville gerne have flere børn og for knap to år siden, da han var sygdomsfri, var vi igennem en omkostningsfuld IVF behandling som dog ikke gav noget resultet. Det var et hårdt forløb og vi valgte derefter at gå hver til sit (dog ikke på grund af barnløsheden) ! Jeg har ikke narret nogen, den (måske) kommende far vidste udemærket at jeg ikke brugte p-piller, jeg bad ham oveni købet om at bruge kondom, men hans svar var : "det var ikke hans stil" ! Jeg bliver beskyldt for alverdens ting, jeg er egoistisk, jeg ødelægger hans liv, JEG må forstå at det eneste rigtige er en abort og jeg tvinger ham til noget som han ikke har lyst til... Hvad syntes i ? Er jeg bare et rigtigt dårligt menneske, når jeg mener at jeg er i min gode ret til selv at vælge om jeg vil have en abort, når nu han afslog at bruge beskyttelse...?

Jeg synes bestemt ikke du er et dårligt menneske.

Jeg har selv stået i samme situation som dig og har idag den skønneste dreng.

Jeg kan fornemme at du rigtig gerne vil beholde barnet og jeg synes ærlig talt at du skal gøre det.

Når det så er sagt så synes jeg du skal prøve at sætte dig ind i faderens følelser og frustrationer. Jeg forstår godt hvis han føler sig magtesløs - han har i princippet ingenting at skulle ha´ sagt og han bliver mod sin vilje far. Hvis du formår at sætte dig ind i hans sted, så har du nemmere ved at takle hans grovheder.

Gav det nogen mening?

Håber alt det bedste for dig.

RikkeR skriver:

Jeg synes bestemt ikke du er et dårligt menneske.

Jeg har selv stået i samme situation som dig og har idag den skønneste dreng.

Jeg kan fornemme at du rigtig gerne vil beholde barnet og jeg synes ærlig talt at du skal gøre det.

Når det så er sagt så synes jeg du skal prøve at sætte dig ind i faderens følelser og frustrationer. Jeg forstår godt hvis han føler sig magtesløs - han har i princippet ingenting at skulle ha´ sagt og han bliver mod sin vilje far. Hvis du formår at sætte dig ind i hans sted, så har du nemmere ved at takle hans grovheder.

Gav det nogen mening?

Håber alt det bedste for dig.

 den (måske) kommende far vidste udemærket at jeg ikke brugte p-piller, jeg bad ham oveni købet om at bruge kondom, men hans svar var : "det var ikke hans stil" !

citeret fra oprindeligt indlæg

i mine øjne har han haft valget, jeg kan godt forstå det måske kan være frustrerende for en fyr, men så skulle han måske have tænkt sig lidt bedre om

Ja, det giver skam mening...

- jeg har bare givet ham alle muligheder om ukendt far, indtil jeg opdagede at jeg risikere op til flere møder i statsforvaltningen, dagbøder og ikke mindst efter at have overvejet det moralske i at barnet har en ret til at kende sit ophav.

At det er okey at vi vender os og lever hver sit liv og at jeg ikke forventer noget af ham, men intet er godt nok andet end en abort !

Han har nu vidst det i 3 uger og han bliver ved med at kontakte mig for at overtale mig til en abort, så meget så jeg jo er i tvivl om det virkelig er mig, som er så forkert på den !

følg dit hjerte! jeg synes ikke du er et dårligt menneske!

"Trist mor" skriver:

Abort eller ej..? Jeg i den ulykkelige situation at jeg er 10 uger henne og faderen, som jeg har set i det sidste års tid, gør alt for at presse mig til en abort. Jeg aner ikke mine levende råd, har tænkt og tænkt, vejet for og imod, men får bare mere og mere hovedpine... Jeg er 34 og har en skøn og velfungerende datter på 4 år. Jeg har altid haft en drøm om flere børn, jeg elsker dem med de udfordringer og liv, som de bringer med sig. For knap tre år siden fik min eksmand konstateret kræft og blev steril, vi ville gerne have flere børn og for knap to år siden, da han var sygdomsfri, var vi igennem en omkostningsfuld IVF behandling som dog ikke gav noget resultet. Det var et hårdt forløb og vi valgte derefter at gå hver til sit (dog ikke på grund af barnløsheden) ! Jeg har ikke narret nogen, den (måske) kommende far vidste udemærket at jeg ikke brugte p-piller, jeg bad ham oveni købet om at bruge kondom, men hans svar var : "det var ikke hans stil" ! Jeg bliver beskyldt for alverdens ting, jeg er egoistisk, jeg ødelægger hans liv, JEG må forstå at det eneste rigtige er en abort og jeg tvinger ham til noget som han ikke har lyst til... Hvad syntes i ? Er jeg bare et rigtigt dårligt menneske, når jeg mener at jeg er i min gode ret til selv at vælge om jeg vil have en abort, når nu han afslog at bruge beskyttelse...?

Du skal have det barn hvis du altså kan overskue to.. Han har haft valget, nu er det dig som står og skal vælge,..
Jeg har været det samme igennem som det du står i. Jeg valgte min skønne datter og min sag endte i retten hvor den nu endelig lige er afsluttet... Så følg dit hjerte,. Det er kun dig der kan mærke hvad det rigtige er. Og nej- DU ER IKKE ET DÅRLIGT MENNESKE!!!!

Tja som du selv siger så frasagde han valget da han ikke ville have kondom (forstår dog ikke hvorfor du havde sex med sådan en fyr? Man aner jo ikke hvor pikken har været og hvad der er på af "gaver" men det hører til i en anden tråd!) så jeg synes at du skal gøre som du synes

Sæt ham på block, få nyt nummer, læg røret på eller på bordet så kan han lærer at du ikke gider at høre mere

Jeg tror, du allerede har truffet valget. Når du er i tvivl, så lyder det i mine ører som om en abort ikke er sagen for dig... Håber du finder ud af det.

K.h. Linda, som selv har stået i samme situation

Selvfølgelig er du ikke et dårligt menneske! Fyren valgte jo selv, da han valgte beskyttelse fra. Jeg kan da godt se det fra hans side også, men som også andre har sagt, så skulle han måske have tænkt på det lidt før.

Du beder jo ikke om noget fra hans side og kræver ikke noget, så jeg mener, at valget er dit.

Du skal helt klart følge dit hjerte! Knus og tanker

Jeg forstår simpelthen ikke at du går i seng med en mand uden at beskytte dig hvis ikke I/du ønsker at få et barn..du er usikker på hvad du nu vil, men har selv udsat dig for den risiko.

Var det mig i dine sko, så valgte jeg en abort. Jeg mener ikke det er et optimalt grundlag at få et barn på og jeg ville ikke gøre det...men altså, det er jo ikke mit valg.

Held og lykke..