Abort eller ej..?

Abort eller ej..? Jeg i den ulykkelige situation at jeg er 10 uger henne og faderen, som jeg har set i det sidste års tid, gør alt for at presse mig til en abort. Jeg aner ikke mine levende råd, har tænkt og tænkt, vejet for og imod, men får bare mere og mere hovedpine... Jeg er 34 og har en skøn og velfungerende datter på 4 år. Jeg har altid haft en drøm om flere børn, jeg elsker dem med de udfordringer og liv, som de bringer med sig. For knap tre år siden fik min eksmand konstateret kræft og blev steril, vi ville gerne have flere børn og for knap to år siden, da han var sygdomsfri, var vi igennem en omkostningsfuld IVF behandling som dog ikke gav noget resultet. Det var et hårdt forløb og vi valgte derefter at gå hver til sit (dog ikke på grund af barnløsheden) ! Jeg har ikke narret nogen, den (måske) kommende far vidste udemærket at jeg ikke brugte p-piller, jeg bad ham oveni købet om at bruge kondom, men hans svar var : "det var ikke hans stil" ! Jeg bliver beskyldt for alverdens ting, jeg er egoistisk, jeg ødelægger hans liv, JEG må forstå at det eneste rigtige er en abort og jeg tvinger ham til noget som han ikke har lyst til... Hvad syntes i ? Er jeg bare et rigtigt dårligt menneske, når jeg mener at jeg er i min gode ret til selv at vælge om jeg vil have en abort, når nu han afslog at bruge beskyttelse...?

"Trist mor" skriver:

Jeg i den ulykkelige situation at jeg er 10 uger henne og faderen, som jeg har set i det sidste års tid, gør alt for at presse mig til  en abort.

Jeg aner ikke mine levende råd, har tænkt og tænkt, vejet for og imod, men får bare mere og mere hovedpine...

Jeg er 34 og har en skøn og velfungerende datter på 4 år.

Jeg har altid haft en drøm om flere børn, jeg elsker dem med de udfordringer og liv, som de bringer med sig.

For knap tre år siden fik min eksmand konstateret kræft og blev steril, vi ville gerne have flere børn og for knap to år siden, da han var sygdomsfri, var vi igennem en omkostningsfuld IVF behandling som dog ikke gav noget resultet.

Det var et hårdt forløb og vi valgte derefter at gå hver til sit (dog ikke på grund af barnløsheden) !

Jeg har ikke narret nogen, den (måske) kommende far vidste udemærket at jeg ikke brugte p-piller, jeg bad ham oveni købet om at bruge kondom, men hans svar var : "det var ikke hans stil" !

Jeg bliver beskyldt for alverdens ting, jeg er egoistisk, jeg ødelægger hans liv, JEG må forstå at det eneste rigtige er  en abort og jeg tvinger ham til noget som han ikke har lyst til...

Hvad syntes i ? Er jeg bare et rigtigt dårligt menneske, når jeg mener at jeg er i min gode ret til selv at vælge om jeg vil have en abort, når nu han afslog at bruge beskyttelse...?

 

 

 

 

 

normalt er jeg jo for det er en fælles beslutning osv osv, men han har jo selv valgt fra, og taget en risiko ved at vælge kondomet fra, selvom han kendte til at du ikke tager p-piller.

Synes ikke du er egoistisk eller noget, for han har haft rig mulighed for et valg, for ja ca 10 uger siden.

gør hvad du føler rigtigt, og hvad du føler er bedst for dig

dit liv din krop.
Men måske tænker han bare at i forhold til ansvaret er han muligvis ikke interesseret. Det er dit valg og IKKE hans, og kan han ikke forstå det må du bare bede ham om at klappe kaje og så udelukke ham fra dit liv. Barn eller ej, det er nok ikke bedst for barnet med en far som (højest sandsynligt lyder det til) ikke har nogen former for hensigt om at tage sit ansvar.
Han skal derfor bare klappe i.

"Trist mor" skriver:

Jeg i den ulykkelige situation at jeg er 10 uger henne og faderen, som jeg har set i det sidste års tid, gør alt for at presse mig til  en abort.

Jeg aner ikke mine levende råd, har tænkt og tænkt, vejet for og imod, men får bare mere og mere hovedpine...

Jeg er 34 og har en skøn og velfungerende datter på 4 år.

Jeg har altid haft en drøm om flere børn, jeg elsker dem med de udfordringer og liv, som de bringer med sig.

For knap tre år siden fik min eksmand konstateret kræft og blev steril, vi ville gerne have flere børn og for knap to år siden, da han var sygdomsfri, var vi igennem en omkostningsfuld IVF behandling som dog ikke gav noget resultet.

Det var et hårdt forløb og vi valgte derefter at gå hver til sit (dog ikke på grund af barnløsheden) !

Jeg har ikke narret nogen, den (måske) kommende far vidste udemærket at jeg ikke brugte p-piller, jeg bad ham oveni købet om at bruge kondom, men hans svar var : "det var ikke hans stil" !

Jeg bliver beskyldt for alverdens ting, jeg er egoistisk, jeg ødelægger hans liv, JEG må forstå at det eneste rigtige er  en abort og jeg tvinger ham til noget som han ikke har lyst til...

Hvad syntes i ? Er jeg bare et rigtigt dårligt menneske, når jeg mener at jeg er i min gode ret til selv at vælge om jeg vil have en abort, når nu han afslog at bruge beskyttelse...?

 

 

 

 

 

Hvis du ikke vil have en abort skal du ikke have det.. SLUT!

Hvis han er gammel nok til at stikke pikken indenfor må han også være gammel nok til at tage en mulig konsekvens! Specielt når han vidste at du ikke var beskyttet!

Det er muligt det ikke er hans "stil" at bruge kondom, men så må det jo være hans stil at risikere børn!?

Hvis du har lyst til det barn, og du har mod på det barn, synes jeg du skal få det barn!

Jeg beklager mit kontante sprog, men jeg er SÅÅÅ træt af mænd der tror man "bare" får lavet en abort og så er det ude af verden

(jeg ved godt du ikke spørger om det, men for mig lyder han i øvrigt ikke som én der er værd at samle på)...

Held og lykke med din beslutning! Og et forsigtigt tillykke med spiren i mavsen

Mange knus Caroline

Jeg i den ulykkelige situation at jeg er 10 uger henne og faderen, som jeg har set i det sidste års tid, gør alt for at presse mig til  en abort.

Jeg aner ikke mine levende råd, har tænkt og tænkt, vejet for og imod, men får bare mere og mere hovedpine...

Jeg er 34 og har en skøn og velfungerende datter på 4 år.

Jeg har altid haft en drøm om flere børn, jeg elsker dem med de udfordringer og liv, som de bringer med sig.

For knap tre år siden fik min eksmand konstateret kræft og blev steril, vi ville gerne have flere børn og for knap to år siden, da han var sygdomsfri, var vi igennem en omkostningsfuld IVF behandling som dog ikke gav noget resultet.

Det var et hårdt forløb og vi valgte derefter at gå hver til sit (dog ikke på grund af barnløsheden) !

Jeg har ikke narret nogen, den (måske) kommende far vidste udemærket at jeg ikke brugte p-piller, jeg bad ham oveni købet om at bruge kondom, men hans svar var : "det var ikke hans stil" !

Jeg bliver beskyldt for alverdens ting, jeg er egoistisk, jeg ødelægger hans liv, JEG må forstå at det eneste rigtige er  en abort og jeg tvinger ham til noget som han ikke har lyst til...

Hvad syntes i ? Er jeg bare et rigtigt dårligt menneske, når jeg mener at jeg er i min gode ret til selv at vælge om jeg vil have en abort, når nu han afslog at bruge beskyttelse...?

 

 

 

 

 

I er jo voksne mennesker, han var jo godt klar over at du kunne blive gravid hvis det ikke er hans stil at at bruge kondom, så han gik med selv til ubeskyttet sex. Jeg går ud fra at han vidste at du ikke brugte p-piller...?

Jeg kan ikke fortælle dig hvad der er rigtigt eller forkert for dig, det er kun dig der kan vide det. Det eneste jeg kan sige er følg dit hjerte og tag valg derfra. Du skal ikke føle dig presset af hvad faderen. Tag dig go tid og tænk det godt igennem.

Held og lykke..

Er det egoistisk, ja det er det nok (jeg har selv valgt det samme efter næsten de samme ord fra min datters far) men det at han bevidst er ligeglad med præventation gør jo at han også er egoistisk og i sidste ende så er der tre parter i det her, ham, dig og den lille baby du bærer... man kan ikke stille alle tilfreds, så hvis du mener at du kan klare et barn til og er forberedt på de spørgsmål og mulige konflikter der kan opstå ved at barnet ikke har far i sit liv, jamen så skal du da gøre det du kan leve med.. 

Jeg tænker bare at jeg var selv sammen med min datters far i over et år uden at vi beskyttede os (det gjorde vi dog i starten, men han undlog pludselig, til tros for at jeg udtryggeligt havde ytret at jeg ville i tilfælde af graviditet beholde barnet, så..) og her bagefter jamen så har en del af mig da troede at han muligvis kunne være far til mit barn, ellers havde jeg nok været mere forsigtig, at han så ikke har tænkt så langsigtet eller ikke vil stå ved den forestilling, det er sku hans problem.. jeg havde ikke kunne tilgive mig selv havde jeg ikke beholdt  min fantastiske datter.. og ærligt så er han bare træt af at han skal betale penge.. så ja hvad er vigtigt penge eller et barn.. 

Mærk efter inde i dig selv hvad du har lyst til, og så ser på din egen situation og om det kan lade sig gøre, konsekvenserne for ham hvis du beholder barnet og så træf din beslutning, han skal bare lige have at vide at han ikke kan true dig til en beslutning, altså helt ærligt kan han proppe den derind så må han sku også stå ved konsekvensen af ubeskyttet sex.. mænd!!!

Jeg synes at du skal gøre hvad du føler er bedst og ja det er skide svært .

Min eks og jeg var gået fra hinanden og vi havde stadig sex. Jeg blev så gravid efter vi var slået op og jeg valgte at beholdte barnet og han havde det ikke så nemt med de første par uger og han sagde nogle ting som gjorde ondt i hjertet men jeg gav ham ikke igen af samme "medicin". Nu er han med på at være med til vores endnu ufødte søns liv uden jeg har "tvunget" ham til noget og vi snakker utrolig godt sammen. Jeg sagde til at starte med at vi begge var lige gode om at blive gravide for vi havde aldrig bruge beskyttelse, hverken mig eller ham. Jeg fortalte ham også at jeg ikke havde nogle krav om at han skulle være der for sin søn hvis han ikke følte for det og efter jeg fik fortalt de ting vendte han helt om og vil meget gerne være der. Jeg tror også det har hjulpet at jeg har taget det hele meget roligt og givet ham luft. 

Jeg kan godt forstå at du synes at det er en svær beslutning 

I skriver lige præcis dét som jeg tænker...

Jeg har også altid været tilhænger af at man skal være to til at tage beslutningen, men alt taget i betragtning syntes jeg jo også at han tog et valg, da han han fravalgte kondomet !

OG nej ! - han er nemlig ikke værd at samle på, jeg har tilbudt ham alle muligheder - ukendt far, indtil jeg fandt ud af at jeg kunne risikere op til flere indkaldelser i statsforvaltningen, dagbøder og ikke mindst at det ikke er mig som skal fortælle et evt. kommende barn at faderen ikke vil dette hér, det må han selv fortælle hvis barnet skullle opsøge ham.

At det er okey at han vender sig om og vi fortsætter med hvert vores liv, men intet er godt nok til herren, bortset fra en abort, som jeg er død bange for vil sætte nogle uoprettelige ar i min sjæl for altid !

"Trist mor" skriver:

I skriver lige præcis dét som jeg tænker...

Jeg har også altid været tilhænger af at man skal være to til at tage beslutningen, men alt taget i betragtning syntes jeg jo også at han tog et valg, da han han fravalgte kondomet !

OG nej ! - han er nemlig ikke værd at samle på, jeg har tilbudt ham alle muligheder - ukendt far, indtil jeg fandt ud af at jeg kunne risikere op til flere indkaldelser i statsforvaltningen, dagbøder og ikke mindst at det ikke er mig som skal fortælle et evt. kommende barn at faderen ikke vil dette hér, det må han selv fortælle hvis barnet skullle opsøge ham.

At det er okey at han vender sig om og vi fortsætter med hvert vores liv, men intet er godt nok til herren, bortset fra en abort, som jeg er død bange for vil sætte nogle uoprettelige ar i min sjæl for altid !

der har du dit svar!

Hvis du tror det ville sætte så dybe spor i dig, er det naturligvis ikke det rigtige valg for dig! Og uanset hvad fortsætte forholdet til ham jo nok ikke!? Få det bedste ud af livet med din skønne datter og den lille guldklump i vente! På et tidspunkt dukker en RIGTIG mand op og tager det ansvar som den her "far" tydeligvis ikke kan tage.

I øvrigt tror jeg nok han skal vende på en tallerken når først han ser den lille spire og finder ud af at det er et LIV han har været med til at skabe! Det er typisk for abstrakt til at de kan forholde sig til det, i starten

At det er okey at han vender sig om og vi fortsætter med hvert vores liv, men intet er godt nok til herren, bortset fra en abort, som jeg er død bange for vil sætte nogle uoprettelige ar i min sjæl for altid !

Hold op hvor bliver jeg dog gal på dine vegne.

Hvis man siger A må man sgu også sige B.

Det er DIT valg og han har absolut ikke noget at skulle have sagt når han godt vidste at du ikke tog P-piller og han ikke gad at bruge kondom.

Hvis jeg var dig ville jeg overhovedet ikke tilbyde ham noget som helst, hvad skylder du ham?

Få det barn som du tydeligvis ønsker og skriv ham på som far, om han så vil være med eller ej det må han om. Måske ændre han mening når han ser baby, måske gør han ikke, men han skal IKKE presse dig ud i en abort som du ikke ønsker bare fordi at det lige passer ind i hans kram.

 Carina - som ønsker dig styrke til at stå imod en egoistisk mand.