[citat][f][småt]EliasNoah skriver:[/småt][/f]
Elias sov i vores seng til han var ret gammel og sov derefter inde hos os i lang tid i hans egen seng. Han begyndte at sove på sit eget værelse da han var omkring 16 mdr så jeg syntes egentlig at vi har "baby'et" ham i meget lang tid. Jeg forstår godt at han stadig har brug for os og jeg gør også alt hvad der står i min magt for at give ham kærlighed. Hele sidste uge har han været hjemme, så han bliver holdt hjemme og jeg henter ham tit før eller efter middags tid og har ham hjemme.
Vi har et godt putte ritual med sang, knus, kram og putteri.
Vi kan ikke se en fordel i at have ham inde på soveværelset mere samme med os, eftersom Noah også vågner et par gange om natten og græder og så kan vække Elias. De vil så kunne vække hinanden flere gange om natten. Selv hvis Elias ikke ville vågne af sig selv, så ville han vågne af Noah.
Vi har faktisk kun rutiner herhjemme som vi kan mærke Elias trives med. Jeg tror han vil blive meget forvirret af at pludselig skulle sove samme med Mor, Far og Noah og yder mere blive vækket om natten af Noah. Jeg kan klart se fordelen i det, men hjemme hos os vil det ikke være den fordel.
Han sover stadig i sin tremmeseng og elsker den.. Han elsker at blive lagt i seng og har ej prøvet at komme ud af den. Vi har overvejet en seng til ham, men sengehest, men så længe han trives i hans nuværende seng så vil vi ikke ødelægge det.
Elias er ikke en meget følsom eller svag dreng. Han er meget stærk og kan klare meget. Ikke dermed at sige vi bare gør tingene uden at tænke på ham. Elias er klart vores først prioritet efter Noah er kommet, for han skal ikke føle at hans mor og far er taget fra ham.
Han er aldrig sur eller tvær og det virker som om han har accepteret at Noah er her.
Vi ville gerne baby'e ham om natten med knus og kram, og det er også forsøgt, men det ender blot med han er vågen meget længere normalt og vil ikke lægge sig til at sove igen, for det er jo mægtig hyggeligt.
Jeg forstår godt at han ikke græder for at genere os, men vi kan mærke på ham at han sover dårligt om natten, når han vågner så ofte. Tit når han vågner er han faktisk næsten ikke vågen og er utrolig forvirret og ved ikke om han skal stå, sidde eller ligge så han vælter lidt rundt i sengen.
Vi gør meget ud at hvis Noah sover at vi begge leger med ham og hvis Noah er vågen så har den ene Noah og den anden leger og putter med Elias.
Når han vågner virker det ikke som om han er ked af det. Man kender jo sit barn og kan altid høre/mærke på gråden hvor alvorlig den er. Han gråd virker ikke alvorlig, blot mere irriteret.
[/citat]
Børns udvikling rykker jo hele tiden og deres behov ændres...det skal man jo huske...men hvad med at prøve at putte inde ved ham, så den der gør det bare lige siger shhhh og så sover han videre fordi I ved han er der.
kan ikke frostå det der med at babye ham??? Mener du så også at voksne er babyer fordi de sover sammen om natten;o) Mennesker er socialevæsner og der er intet baby I at sove i nærheden af nogen man kender og er trygge ved.
Herhjemme sover alle i samme rum og vi har aldrig haft natte bøvl eller kede børn...vågner Konrad, som han jo godt kan gøre, så bliver der lige sagt at mor er her og så er der ro...
Knus Eva...som bare isger min mening nu du spørger og som vælger at handle andeerledes end jer..;o)
Anmeld