Hejsa!
Jeg har Sebastian fra 16. sep. 04, som blev storebror i sommer til Signe og Nanna. Samtidig (indenfor én måned) flyttede vi til en anden by og han startede i børnehave som den yngste nogensinde, men han har klaret det hele så flot. Han er en dejlig storebror, selvom det må være svært at blive storebror til to på én gang, og interessen har også været svingende, men han har aldrig været sur på dem (kun mig og faren). Nu da Signe kan kravle og Nanna "snakker" (pludrer i stavelser) har han fået fornyet interesse og vil gerne lege med dem - især Signe, som han prøver at lege fanger med. Det er bare skønt og gør mig så ubeskriveligt glad :)
Synes også det er en dejlig alder - det er de sjoveste ting han finder på fortiden. Han er simpelthen fyldt med fantasi og kan forklare de mærkeligste ting. Samtidig synes jeg det er en enorm hård tid (har det været længe men er blevet lidt bedre), hvor han vil bestemme alt. ALT. Hvem der sidder hvor, hvem der må gøre hvad, hvad han må, hvad han vil/ikke vil osv. Det er ret anstrengende og han bliver bare SÅ gal hvis vi går imod ham.
Til Line (med Benjamin): Sebastian kommer aldrig ind til os om natten. Han sov i vores seng da han var spæd og stadig blev ammet, men da det holdt op, var det kun skæg og ballade hos os. Jeg har kun sovet sammen med ham én gang siden, og der var han ret syg. Men selvom det kunne være hyggeligt kan jeg godt se, at det må være irriterende med hver eneste nat. Nu er det længe siden, du har skrevet det - er det stadig sådan? Har I prøvet at lægge ham tilbage i hans egen seng, når han er faldet i søvn hos jer?
Knus fra en anden Line
Anmeld