nå, jeg vil osse være med - det er jo skøn læsning, og minderne popper jo op...
Begge mine fødsler er startet med vandafgang. Første gang gik vandet kl 1 om natten mellem fredag og lørdag. Var til tjek på fg om natten, blev sendt hjem og fik at vide at vi skulle komme igen til igangsættelse søndag morgen hvis ikke der var sket noget.
Lørdag formiddag var der lidt mere kraftige plukkeveer (de var der jo fra uge 20 ved Freja) og de begyndt at "arbejde sig nedad mod skambenet". De gik dog i stå ved middagstid, så jeg har ro og fred til diske op med kaffe og kage til mine forældre der kom forbi for at tage sig af hunden...
Ved 14-tiden begynde plukkeveerne igen. De nappede og hev i skambenet, så jeg var godt klar over at det var ved at være alvor, men der var ikke nogen fare på færde, så vi smed os på sofaen med Ringenes Herre - alle 3 stk - nu skulle tiden bare gå.
Ved 19-tiden var det ret heftigt - veerne kom med mindre end 1 minut i mellem og vare ca 10 sek. Men de gjorde slet, slet ikke så ondt som jeg var blevet lovet. Jeg ringede til fg for at høre om det var ok at de kom så hurtigt efter hinanden, jeg fik faktisk en ve mens jeg snakkede med hende - og hun mente bestemt ikke at jeg kunne være så fattet under en ve at jeg ville kunne snakke i tlefon, så jeg blev beordret i bad eller andet tidsfordrig, og så ville vi nok ses den næste dag!
Kl ca 20 fik jeg den første presseve hjemme i sofaen, samtidig med at vandet gik (igen) i sådan en skylle at mine underhylere røg ned om anklerne!! Så blev manden ellert beordret til at ringe til FG og fortælle at nu kom vi sgu! Og det fik vi så lov til.
Jeg skal love jer for at der er langt fra Dronninglund til Aalborg - med PRESSEVEER hver 4 minut!!!
Gudskelov var det jo ved at være lørdag aften, så der var ingen trafik - havde der været kø i tunellen, så havde jeg født der!
Vi ankom til Sygehus Nord kl 20.45, og det ved jeg med sikkerhed, for jeg så selv på uret, satte p-skive, pustede mig igennem en presseve, og stod ud af bilen. Det skulle gå stærkt, for nu havde vi præcis 4 minutter til at nå på fødegangen, for hvis jeg stod op ved næste pres var jeg sikker på at jeg ville føde på stedet! Vi nåede elevatoren, op og ud, og netop ankommet på fg kom den næstre ve - jeg garanterer jer - jeg kunne mærke babys hoved mellem mine ben (eller, det var jo så ikke hovedet skal det senere vise sig). Stakkels Casper fik fat i en jm der kom mig til undsætning.
Kl 20.51 blev jeg lagt på briksen og fik at vide at jeg måtte presse. Ved næste pres kom Frejas røv så ud, og sked på jm - hun blev lige lidt bleg, for hun havde aldrig haft en UK-fødsel før - heldigvis havde hun en sej "gammel" assistent med, der åbenbart havde taget i mod den slags masser af gange. Men alligevel gik nødkaldet jo og det væltede ind med folk på stuen der ville til at gøre mig klar til aks.
Jeg husker ret tydeligt at jeg blev sprittet af på hånden til drop akkurat samtidig med at jeg fødte Freja - og min første bemærkning efter hun er kommet ud er: "Det bliver vist ikke nødvendigt med drop". Kl 21.00 var hun ude - og jeg var ikke engang nået at komme af mit tøj... Ét sølle indvendigt sting fik jeg.
Anden gang gik vandet kl 6 om morgenen. Var til tjek på fg kl 9 der kunne konstatere helt lukket portio, og 2 cm hals tilbage - så der var ikke lige ved at ske noget, så ordren lød "kom igen når veerne rigtig bider". Med første fødsel in mente, hvor ingen af veerne rigtig bed, blev vi dog lovet at vi måtte komme noget før hvis vi var mere trygge ved det.
Vi kørte hjem, fik arrangeret pasning af hund og Freja, og så tog vi tilbage til Ålborg og ventede på veer. Vi gik op ad strøget - ingen veer, vi gik ned ad strøget - ingen veer. Vi spiste frokost - ingen veer... Så blev vi enige om at gå i biffen, Die Hard 4, 0 på 3 timer og 16 minutter - DET måtte da sætte skub i noget. Ikke rigtigt, men efter at have siddet og ventet på at skulle ind i biffen, så havde der lige samlet sig en ordenlig sjat fostervand igen - og da jeg rejste mig, løb det ned ad mit ben, ned i min sko og ud på guvlet i biffens ventesal 
. Men ingen veer....
Til sidst gad vi ikke vente længere og så tog vi hjem og smed os i sofaen.
Kl 22.45 følte jeg (hvis jeg virkelig mærkede efter) noget der kunne tolkes som en ve, og da der kom en mere efter ti minutter, så var dem der var smuttet afsted til fg igen (manden var åbenbart blevet ret traumatiseret efter turen med Freja!!)
Da vi ankom på fg var der 1,5 cm livmoderhals tilbage og knap to fingre åben. De kørte en strimmel (hvor jeg helt tydeligt mærkede veer hver 5 minut) men der var ikke noget at se. Kl 01 ville jm sende os hjem - vi nægtede, og med det hvide ud af øjnene sukke jm at så kunne vi da godt få en stue 
. Vi blev puttet med "vi ses i morgen"...
Kl 2.45 kunne jeg mærke at det var rigtige veer, og der kom tegnblødning. Veerne var dog aldrig værre end at jeg kunne læse i min bog under hele seancen. Kl 03.20 fik jeg pressetrang og tilkaldte jm (og vækkede Casper). På det tidspunkt var Malte bare slet ikke sunket ordentlig ned så jeg måtte ikke presse. I øvrigt var jeg slet heller ikke fudlt åben. Men efter at have pustet mig igennem 5-7 presseveer uden pres fik jeg lov at "slå mig løs".
Første pres kom hovedet ud - liiige præcis til det største sted (dér savnede jeg lige Frejas lille spidse numse), Malte hjerte lyd droppede, og jm bad mai presse alt hvad jeg kunne for ellers skulle hun rykke ham ud - så citronen fik lige et klem mere, og ud kom han - kl 03.52. og helt uden sting til mig.
Christ - det blev til en lang smøre, sorry.
Måske var den så lang er du er gået i fødsel nu??
Pøj pøj og vestøv til dig
Marie
