Milla-Victoria's mor skriver:
Hej piger.
Undskyld mit sene svar....
Det har været en hård uge....
Som jeg skrev skulle vi jo til lægeundersøgelse i torsdags. Det gik ikke helt som jeg håbede. Men dog heller ikke skidt.
De kunne fortælle at det IKKE var noget alvorligt 
, men også at det ikke var halsbetændelse som de troede. Der var ingen tegn på nogen former for organsvigt!
De kunne altså stadig ikke fortælle hvad hun fejlede 
Hendes infektionstal var faldet til 26 (skal ligge imellem 0 og 9), fra de 72 da vi blev indlagt og 60, da vi blev udskrevet. Så det gik fremad.
Ellers kunne han ikke fortælle særligt meget!
Han spurgte til hvordan jeg havde det. Og da jeg svarede at jeg havde det helt af helved til. Sagde han at det kunne han se at de havde skrevet lidt om i jounalen. De havde noteret at jeg ikke var tryg ved det hele. Derpå snakkede han videre om noget andet. Manglede lidt at han ville snakke med mig om det!
Derpå blev vi sendt hjem med en tid til blodprøve mandag.
Jeg var MEGET ked og skuffet da jeg gik derfra!!
Om fredagen opdager jeg pludseligt at prinsessen har en tunge der er voldsomt svulmet op, samt helt hvid/gul på undersiden 
Jeg ringede til vagtlægen og spurgte om hvad man skulle gøre ved svamp på tungen. Hun mente dog at det kunne være noget andet, så hun sendte os til vagtlægen.
Ihhhh hvor var jeg utryk ved at tage derop. Men det var heldigvis en enorm blister. Så noget der skulle gå væk af sig selv (AV AV AV AV AV) Den er også næsten svundet væk.
Mandag skulle hun jo så op og stikkes! Jeg har aldrig oplevet noget lignende... Det er det værste jeg nogensinde har været med til. Da vi kommer ind sætter jeg mig på en stol med hende på skødet.
To kvinder kommer hen og hilser, og begynder at lede efter hendes blodåre. Milla-Victoria er udemærket klar over hvad der skal ske, så hun sætter i skrig, en gråd der virkeligt bare skærer i hjertet. De kører armen op og ned, ret voldsomt, for at få gang i cirkulationen.
efter laaaaang tid, beder de mig om at ligge hende over på briksen. Men hun vil selvfølgeligt ikke ligge der. Hun skriger stadig ret voldsomt. De beder mig ligge mig op til hende, men sådan at jeg ligger på den modsatte arm, således at jeg spærrer for at hun kan komme til at hive den ud. De beder mig tage hendes ben imellem mine, så jeg holder hende fast, og derefter holde hendes lille skulder nede i madressen, så en anden dame kan holde selve armen, og en 3. kvinde til at stikke.... det var elendigt bare at se hende ligge der og have det rigtigt rigtigt skidt
Jeg holdte gråden tilbage og blev ved med at kysse hendes tårer væk, og fortælle hende hvor dygrig hun var. Men hendes rædsels-skrig blev bare værre og værre 
så snart det var overstået og jeg slap hende, var hun oppe og sidde, og i et snuptag var hun hoppet ned og gået hen mod døren,.... hun gad i hvertfald ikke være der mere! Og da de forsøgte at give hende et stykke legetøj, nægtede hun at tage imod det, men så snart de lagde det på briksen, HAPS, så nappede hun det. Men der var ingen krammer eller nys til mor.
Det var jo mig der var den onde
Nå men onsdag skulle vi så have svar. Prøverne var fine. Hendes infektionstal var helt nede igen. Der var ingen tegn på allergier. Generelt var alt normalt.
Så stadig ingen svar på hvad det var hun havde fejlet!! Men nu havde jeg da endeligt en RASK pige!!
Her til aften, beder hun mig så om at puste hende i nakken, da det gør ondt NEEEEEEEEEEJ...... Ikke mere sygdom Feberen er også tilbage. Men nu ser vi lige hvad der sker i morgen!!
Men ihhhh hvor jeg ikke gider mere.... 
Tak for aaaalt jeres vidunderlige støtte
Knus 
ååååååååh søde ven.....
jeg sidder lige og hyler.... vi skulle også have taget en blodprøve på Nikoline, hendes far lå hen over hende og jeg holdt benene... efter 4 forsøg hvor de ikke havde fundet noget sagde vi stop...
jeg får det stadig totalt skidt når jeg tænker tilbage på det, jeg følte det var det vildeste overgreb på vores lille pusling! og du måtte så klare skærene alene, føj! jeg kan godt forstå du har det skidt!!
Det er også elendigt, ikke at vide hvad der nu var galt, siden din datters infektionstal var så høje! det kan man da kun blive bekymret af, så hvilket svar havde din læge forventet da han spurgte til hvordan du har det? måske du skulle bestille en tid til dig selv og få talt lidt ud om det hele?
jeg krydser fingre for at hun har det godt! og at det for en tid er slut med sygdom!!!!!
