snøft snøft..

Jeg har det bare helt forfærdeligt. Min datter, på 4 måneder, har her til aften skreget og skreget. Hun lå i hendes seng og var bare bund ulykkelig, men jeg lod hende ligge lidt mens jeg aeede hende på kinden.

Det plejer at hjælpe, men bare ikke denne gang! Kunne bare mærke at jeg var ved at blive skør da det havde stået på flere timer

Da hun ikke ville falde til ro måtte jeg tage hende op. Jeg synes slet ikke jeg tog hårdt fat OVERHOVEDET, men lige da jeg tager hende skriger hun bare endnu højere hun kunne næsten ikke få luft! Så vi tudede bare i kor indtil hun endelig faldt i søvn i ren udmattelse. 

Nu sidder jeg bare og føler mig som den værste mor NOGENSINDE

Please en eller anden, sig det er normalt??

det er normalt du tog hende op af alt din kærlighed for hun ik skulle græde

du fortjener lige en MEGA

B&J skriver:

det er normalt du tog hende op af alt din kærlighed for hun ik skulle græde

du fortjener lige en MEGA

tak det hjælper lidt. Hader bare de frustrationer og tanker man har i øjeblikket

Det er helt normalt, og det bliver sikkert ikke den sidste gang du oplevede det

Nej, hvor lyder det hårdt.

Måske hun har ondt i maven - eller noget hold i nakken, som er blevet aktiveret, da du tog hende op?

Min lillesøster havde en nerve i klemme i nakken, da hun var i den alde. Min mor kunne dårlig tage fat i hende, så skreg hun endnu mere.

Hvis det fortsætter, når hun vågner igen, så kan du ihvert fald lige få det tjekket.

Pøj pøj med det - håber, at det ikke sker igen.

KaMa skriver:

Nej, hvor lyder det hårdt.

Måske hun har ondt i maven - eller noget hold i nakken, som er blevet aktiveret, da du tog hende op?

Min lillesøster havde en nerve i klemme i nakken, da hun var i den alde. Min mor kunne dårlig tage fat i hende, så skreg hun endnu mere.

Hvis det fortsætter, når hun vågner igen, så kan du ihvert fald lige få det tjekket.

Pøj pøj med det - håber, at det ikke sker igen.

ja det kan da godt være. Håber virkelig bare ikke at jeg kom til at tage hårdt fat. Synes jeg slet ikke jeg gjorde, fik bare et chok

Anonym skriver:

Jeg har det bare helt forfærdeligt. Min datter, på 4 måneder, har her til aften skreget og skreget. Hun lå i hendes seng og var bare bund ulykkelig, men jeg lod hende ligge lidt mens jeg aeede hende på kinden.

Det plejer at hjælpe, men bare ikke denne gang! Kunne bare mærke at jeg var ved at blive skør da det havde stået på flere timer

Da hun ikke ville falde til ro måtte jeg tage hende op. Jeg synes slet ikke jeg tog hårdt fat OVERHOVEDET, men lige da jeg tager hende skriger hun bare endnu højere hun kunne næsten ikke få luft! Så vi tudede bare i kor indtil hun endelig faldt i søvn i ren udmattelse. 

Nu sidder jeg bare og føler mig som den værste mor NOGENSINDE

Please en eller anden, sig det er normalt??

min lille pige er også 4 mån og havde en ligeledes tur som den du beskriver, hun havde den bare i 14 dage i træk hver aften

og jeg kan huske en af de første aftener hvor jeg sad ved sengen og holdte hende i hånden og aede osv hvor det pludselig blev for meget for mig (alt den larm) jeg tog hende op og jeg har gjort et eller andet måske tog jeg hende for hurtigt op eller måske har det givet et lille ryk, i hver fald blev hun meget forskrækket og jeg kan huske at jeg bare tænkte HVAD HAR JEG GJORT !! jeg blev så bange for at der var sket noget.. at jeg havde gjort hende ondt ... i hver fald så har jeg siden den dag hellere vendt mig om og gået lige uden for døren i 2 sek end at tage hende op mens jeg var lidt sur, for hellere komme ind igen med lyst humør end at opleve det igen

jeg har faktisk ikke fortalt dette til nogen før, men jeg synes at du skulle vide at du ikke er alene..

vi er mødre ikke superwomen

millesofie skriver:

 

min lille pige er også 4 mån og havde en ligeledes tur som den du beskriver, hun havde den bare i 14 dage i træk hver aften

og jeg kan huske en af de første aftener hvor jeg sad ved sengen og holdte hende i hånden og aede osv hvor det pludselig blev for meget for mig (alt den larm) jeg tog hende op og jeg har gjort et eller andet måske tog jeg hende for hurtigt op eller måske har det givet et lille ryk, i hver fald blev hun meget forskrækket og jeg kan huske at jeg bare tænkte HVAD HAR JEG GJORT !! jeg blev så bange for at der var sket noget.. at jeg havde gjort hende ondt ... i hver fald så har jeg siden den dag hellere vendt mig om og gået lige uden for døren i 2 sek end at tage hende op mens jeg var lidt sur, for hellere komme ind igen med lyst humør end at opleve det igen

jeg har faktisk ikke fortalt dette til nogen før, men jeg synes at du skulle vide at du ikke er alene..

vi er mødre ikke superwomen

rart at vide man ikke er alene..selvom det er hårdt

jeg måtte også lige gå ud og trække noget luft og lade barn være barn..

de ture kan jeg godt huske 

heldigvis gik min kæreste med jessica, når hun havde det sådan han traskede frem og tilbage. jeg har ikke tålmodighed til sådan noget i længere perioder.. så jeg trak også luft enimellem

cecilia havde dog kolik så kan tydeligt huske hvordan det var hun skreg og skreg vi kunne intet gøre  det var hårdt

Jeg husker stadig engang hvor min førstefødte skulle falde i søvn. Han lå bare og skreg og skreg, og jeg havde fået den åndsvage ide, at nu skulle han lære at sove (var bare SÅ træt af at han sov så dårligt!). Så jeg lå ved siden af ham og sange og nynnede og strøg ham over håret. Efter laaaaang tid, hvor han bare bliver ved med at skrige helt vildt, tager jeg ham endelig op, og så slår han verdens største bøvs! Åh, hvor fik jeg det bare dårligt!!!! Derefter faldt han øjeblikkeligt i søvn.

Det er nu 6 år siden det skete, men jeg kan stadig få det dårligt når jeg tænker på hvor længe jeg bare lod ham ligge uden af tage ham op.

Det han lå der ikke forgæves! Siden blev jeg meget bedre til at reagere på hans signaler, istedet for at have fasttømrede ideer om hvad han skulle og ikke skulle.

Dengang søgte jeg også trøst hos andre mødre, og alle kunne fortælle en eller anden historie om deres barn, hvor de havde dårlig samvittighed over hvad de havde gjort. Så, ja, det er helt normalt!!!