Ja så gjorde hun det alligevel (MEGET langt)

Ja jeg ka jo lige så godt sige det som det er. Det er mig der har oprettet et emne anonymt om "Bedste prøvede at begå selvmord". Og i dag blev hun fundet død! Hun havde hængt sig selv. Jeg skulle have været inde og se Sex and the City - the movie i Århus, så jeg stor inde i Bruungallari da jeg blev ringet op af min svigerinde om at nu var hun død. Min svoger kom og hentede mig og kørte mig hjem, så nåede overhovedet ikke noget som helts. Blev nemlig hentet da filmen gik i gang. Jeg håber bare mine veninder nyder aftenen og ikke spekulere på hvordan jeg har det. Da jeg kom hjem sad Dennis søskende og deres mænd inde i stuen. Der blev ikke sagt særlig meget, bare helt stille! Imorgen skal vi mødes med bedemanden, og det bliver ikke sjovt. Jeg er nemlig af den mening at man skal respektere eller prøve på at efterkomme de sidste ønker. Også selvom man gør det mest egoistiske et menneske kan gøre! Hun har sendt en sms til min mand om at hun gerne ville hendes aske blev strøget over Lillebælt. Og det synes jeg noget af den skal, og jeg synes den anden halvdel skal begraves ved siden af hendes afdøde mand. Men det er jeg vist også ene om, og det er jo heller ikke mig der skal bestemme. Men dem der ikke synes det er en god ide begrunder det på er at hun aldrig har givet udtryk for at det var noget hun ville. Men nu har min svigermor aldrig været en der var god til at udtrykke sig. Og nøj hvor er det udnerligt at man skal snakke og skrive om hende i datid! Vi skal til bryllup på lørdag hos Dennis' fætter, eller vi er inviterte, men nu må vi se om vi kommer afsted. Jeg synes vi skal ta med og så få det bedste ud af dagen, for vores liv behøver ikke gå i stå bare fordi hun har valgt at ta den "nemme" vej ud. Og Dennis' fætter overvejede også at aflyde brylluppet, men det skal de bare IKKE. Den magt skal hun bare ikke have fra graven. Jeg har virkelig ondt af min mand, nu har han hverken en far eller en mor. Ja og Oliver har kun (heldigvis) en mormor og morfar! Men dem ved jeg også at de er der 100% for ham og Dennis. Nu ligger min mand på sofaen og får tankerne lidt på afstand ved ta se lidt ligegyldigt tv, og jeg skriver det her indlæg. Der er bare SÅ mange tanker der lyver rundt i hovedet på mig nu. Og jeg aner ikke hvordan jeg skal slutte det her indlæg. Men jeg vil gerne sige tak, fordi du har læst med så langt. -Nadia

hold op sikke en omgang hva søde!!!
og mig som var så naiv at tro at hvis man truede med det, så ville man ikke gøre noget ud af det.. hmm
jeg ved slet ikke hvad jeg skal skrive, udover at det da selvfølgelig er mega tragisk.....
du må læsse af her inde hvis der er mere du har brug for at komme ud med. jeg skal nok lytte:)
knus fra karina

er det ikke underligt Nadi, først blev jeg vred...så blev jeg lidt mut, og nu blev jeg sgu ked af det...

en bunke blandede følelser...det er simpelthen ikke fair, og da slet ikke over for din mand.

der er sket så mange nye ting og gode ting, i er blevet gift, og har fået barn...og jeg kan med min bedste forståelse, eller forsøg på at have samme, få i mit hoved at hun ikke ønskede at deltage i det?

jammen, jeg er helt paf, og hvor må hun godt nok havde haft det dårligt med sig selv, når man mener man hellere vil slippe livet.

pyyyh, jeg kan slet ikke forstille mig hvor slemt i må have det, og hvor meget tankerne roder i jeres hoveder lige nu...

jeg tror da det vil være godt at komme ud når i skal til bryllup...men jeg tror også i skal være forberedt på enten ange spørgsmål, eller folk der kigger væk, for folk er sørme ikke altid lige gode til at finde en mine der kan passe ind i sådan en situation...og det er vel egentlig forståeligt nok!

jeg synes bare du skal vide at jeg tænker på jer.

jeg smider lige en masse trøst efter jer!

Åh nej, Nadi. Hvor er jeg ked af det på jeres vegne. Gud, hvor er det synd for din mand og også for dig, for du må stå ret magtesløs over for, hvordan du skal hjælpe ham bedst igennem det her?
Jeg ville have svaret dig, da du skrev forleden, men havde ikke nået det endnu og nu er det jo nærmest for sent.
Som jeg også skrev til dig, da du skrev på NB, er min mor også alkoholiker (heldigvis en tørlagt en af slagsen), som I jo havde mistanke om, at din svigermor også var, så jeg ved, hvordan det er at være barn af et utilregneligt menneske. Så hvis du får brug for input til at forstå, hvordan din mand har det, vil jeg meget gerne forsøge at hjælpe dig.
Din historie vækker mange minder i mig om, hvor bange, jeg har været for, at min mor skulle tage sit eget liv, når hun har været nede i et sort hul og for Pokker, hvor er jeg ked af, at I oplever det her nu.
Sludder og vrøvl fra mig, som jeg alligevel håber gav en lille smule mening.
Tusind knus og tanker fra Birgitte

Øv, det blev noget vrøvl, det jeg skrev :( Og jeg var lige inde at lave det om, fordi det blev helt forkert, syntes jeg og så ville indlægget ikke ændre sig.

Det var ikke min mening at forsøge at gøre mig klog på din mand, så jeg vil gerne omformulere denne sætning:

Så hvis du får brug for input til at forstå, hvordan din mand har det, vil jeg meget gerne forsøge at hjælpe dig.

til: hvis du får brug for at snakke med en anden, der også ved, hvordan det er, at have en fuldstændigt utilregnelig forælder, som man alligevel elsker højt, så er jeg her.

Gav det mere mening? Det tror jeg ikke. Undskyld, jeg tror, jeg har svært ved at finde de rigtige ord, fordi det kommer meget tæt på min egen gamle frygt for min mors liv.

Knus fra Birgitte

Kære Nadia, Ved slet ikke hvad jeg skal skrive... men vil bare udtrykke min medfølelse. Blev sgu sur på din svigermor og ked af det på jeres vegne. Sidder og hyler lidt nu! :'(

av, den sved... jeg aner ikke hvad jeg skal skrive til dig... blank!

Knus og varme tanker fra Marie - der dog mener at I, i denne svære tid må sætte endnu mere pris på hinanden, og det liv i har sammen... Og det gælder vel egentlig os ALLE

Puha, Nadia.
Mine tanker går også til Jer. Hun må have haft det utroligt forfærdeligt, siden hun ikke mente der var anden udvej end døden. Forhåbentlig har hun fred nu, og forhåbentlig kommer i igennem den næste tid som en endnu stærkere familie.
(H) fra Astrid

Kære Nadi sikken dog noget lort, men du lyder til at have nogenlunge styr på tankerne/problemerne.

I har min dybeste medfølelse, og jeg håber at I tager til bryllup på lørdag, i kan jo ikke ændre på at hun har taget det valg, og hvorfor skal i sidde hjemme og spekulere, når det i har brug for er at kunne grine og hygge sammen med andre, og komme videre i hverdagen.

Åh jeg er en klovn til at få mine tanker på skrift.

(H) fra Lisbeth.

Tusind tak for jeres dejlige svar!

Fik sgu helt tåre i øjne over hvor skønne I er (L)

Jeg er rimelig afklaret med det ja, men samtidig så kan jeg bare ikke forstå det og synes at det er noget så uretfærdigt at min mand som "kun" er 23 skal begrave begge sine forældre inden for 10 år! Det har han bare ikke fortjent for han har haft så meget modgang i sit unge liv. Håber bare jeg kan være stærk for hans skyld.
Vi har 10 timers gratis psyk-hjælp til råd, og jeg må gøre mit bedste for at han tager imod det.

der er sket så mange nye ting og gode ting, i er blevet gift, og har fået barn...og jeg kan med min bedste forståelse, eller forsøg på at have samme, få i mit hoved at hun ikke ønskede at deltage i det?
Hun har gerne ville være e n del af det, men har måske følt sig udenfor eller som en rekvisit. Men jeg tror hun var glad for at hun "nåede" at opleve Oliver, og se Dennis og jeg blive gift.

En af de sidste beskeder hun skrev til Dennis var at han skulle arve det hele, og at vi skulle passe godt på lille pinsen!

Personlig synes jeg også at vi skal til bryllup på lørdag, men jeg ved bare ikke hvor stærke min mand og hans to søstre er. Håber vi kommer afsted og får smilet lidt!

Og til jer der ikke føler det er det rigtige i har skrevet, så tager I helt fejl. Jeg har været super glade for jeres svar.

BM jeg vil meget gerne ta imod dit tilbud :)

(H) fra mig