Nyt fra Bavianis

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

7.013 visninger
30 svar
0 synes godt om
6. april 2010

Bavianis

Hej søde piger

Der er mange der har spurgt til hvordan jeg har det, og hvordan det går det hele. Det er utroligt dejligt at vide at I kærer Jer sådan, så derfor dene foreløbige opdatering. Jeg har lige skrevet til Zafir, og har bare klippet brevet ind her så I alle kan høre hvor jeg er lige nu... Here goes...

Jeg er ved at blive mærkelig kan jeg mærke. Vi har nu gået siden onsdag og vidst hvad prognoserne var. I starten når han sparkede (hvilket han gør rigtigt meget!), så var jeg simpelthen ved at gå psykisk ned. Men som dagene gik, fik jeg vendt det til noget positivt, at det ligesom ville være den kontakt jeg fik lov at have med mit barn. Og kunne sætte lidt pris på det i stedet for.

Men de seneste dage har jeg indset, at det er ved at tage overhånd. Jeg har lullet mig ind i en fantasiverden, hvor alt er godt. Jeg nægter mere og mere kendsgerningerne, og tager slet ikke stilling til noget som helst. Ligger bare og snakker med August, når han sender en "hilsen".

I morges stod jeg foran spejlet, og indså, at jeg skal til at vågne op. På trods af at jeg er gået ind i 22. uge idag, så kan man slet ikke se at jeg er gravid længere. Jeg er ligeså lille som da jeg var i 10.-12. uge... Hvilket jo ikke ligefrem fordrer en masse sundt fostervand og en rask graviditet... Og vi skal til scanning i morgen, så jeg skal til at komme videre.

Jeg ville ikke have været foruden denne her uge, hvor jeg ligesom har kunnet vænne mig til tanken - selvom den der pille ALDRIG bliver noget man kan vænne sig til!!! Jeg har haft brug for det til at tage afsked med August. Men nu skal jeg videre - jeg skal ikke blive hængende længere, jeg har ikke godt af det mere.

Så i morgen er den store dommedag - selvom vi jo ved hvad "dommen" bliver. Jeg føler mig bedre rustet til at klare det nu hvor vi lige har haft lidt tid. Og så bliver det på en eller anden måde også en befrielse at se ham - og komme videre...

Kærlige tanker fra mig. 

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

6. april 2010

Ina33

Hvor må det være en frygtelig smerte i gennemgår i øjeblikket.  

Ingen kan sætte sig ind i hvordan i har det, jeg håber i finder trøst i hinanden, og giver jer selv lov til at sørge...

Alle de bedste tanker og kærlige hilsner sendes her fra.

Louise

Anmeld

6. april 2010

Lone Jakobsen

åh jeg får det så skidt indeni. kan slet forestille mig hvordan du må ha det, og jeg håber i kommer helskindet igennem det hele.

mange tanker

Lone

Anmeld

6. april 2010

Vial

Pyh, den er hård. Har tænkt så meget på dig. Det er så umenneskeligt, det I står overfor. Jeg troede, at du havde fået pillen. Jeg var blevet indlagt på den lukkede, hvis jeg skulle vente hele påsken på det og mærke de små puf. Du må virkelig være en stærk kvinde. Du er nok gradvist blevet rustet af denne her opslidende graviditet - har aldrig hørt om nogle før, der skulle leve med 50/50 overlevelse i SÅ mange måneder som jer! ...og nu det her. Jeg ønsker jeg fortsat masser af styrke til at klare det her. Tænker meget på jer.

Anmeld

6. april 2010

lululupo

uhhh altså det gør så ondt i hjertet.... >Kan kun sende tanker og kram herfra

Anmeld

6. april 2010

Bavianis

KaMa skriver:

Pyh, den er hård. Har tænkt så meget på dig. Det er så umenneskeligt, det I står overfor. Jeg troede, at du havde fået pillen. Jeg var blevet indlagt på den lukkede, hvis jeg skulle vente hele påsken på det og mærke de små puf. Du må virkelig være en stærk kvinde. Du er nok gradvist blevet rustet af denne her opslidende graviditet - har aldrig hørt om nogle før, der skulle leve med 50/50 overlevelse i SÅ mange måneder som jer! ...og nu det her. Jeg ønsker jeg fortsat masser af styrke til at klare det her. Tænker meget på jer.



Jeg kan godt forstå at det må virke fuldstændigt vanvittigt at gå så længe og bare "vente". Jeg tror heller ikke lægerne havde ventet at vi først kommer ind i morgen - de sagde flere gange, at hvis vi ikke kunne holde det ud så skulle vi endelig bare komme - det ville de have stor forståelse for.

Men som dagene gik fandt vi ud af, at vi slet ikke var klar til at tage derind... Jeg tror vi begge har haft brug for selv at komme til den erkendelse - at "nu er det nu". Så det, at jeg kan mærke at jeg er ved at drive ind i mit eget fantasiland, det giver mig på en eller anden måde styrken til at komme videre.

Jeg tror også at jeg har haft brug for at være "midlertidig sindssyg". Alle de mange måneder har jeg gået og været så nervøs hver dag. Jeg har nok haft brug for at spinde min egen fantastiske verden, hvor alt var godt,  her til sidst tror jeg.

Anmeld

6. april 2010

Mama3

sender jer masser af varme og kærlige tanker her i denne svære tid, jeg sidder her med tåre i øjene og tænker på det frygelige som i skal igennem jeg føler med jeg

kærligst malene

Anmeld

6. april 2010

otlitrom

Det er en frygtelig situation, du/I står i. Men hvor er det dejligt at høre høre lidt fra dig, omend man ønsker at det hele var en fejl, og at alt er godt.

Jeg er stadig tom for ord, men har tænkt meget på dig - som mange andre, uden tvivl.

og tanker herfra!

Anmeld

6. april 2010

Maise

 Jeg vræler hver gang jeg læser dine indlæg, det gør så ondt. Er så ked af det på dine vegne. Ønsker det bedste for dig. Synes du er utrolig tapper.

KH Maise

Anmeld

6. april 2010

oo

jeg kan egentlig godt forstå I har haft brug for et stykke tid til at vænne jer til hele situationen inden I kastede jer ud i den. og jeg tror i sidste ende, at I vil blive glade for jeres lange afsked med August, fordi I føler jer mere klar til den nu end for en uge siden...hvis man da nogensinde bliver klar til den afsked. At du føler du har lullet dig ind i en fantasiverden tror jeg for så vidt ikke er farligt, jeg mener...det kunne det naturligvis blive hvis du pludselig for alvor benægtede de hårde facts, men at du gør det som du har gjort det, læser jeg netop som din måde at få taget en positivt afsked med et barn du har været bange for at miste fra starten af. Du har ikke fået den samme mulighed for at glæde dig over din graviditet som så mange andre har og nu hvor du får at vide, at den slutter brat, så giver du dig selv den plads og det rum til at opleve glæden og sende kærlighed ned til ham du nu skal sige farvel til. Jeg synes faktisk det er en kæmpe kærlighedserklæring til dit barn.

Men for satan det er en barsk situation!! Du er ufattelig stærk og jeg er fuld af beundring over hvordan I griber tingene an - og så kan det godt være du siger du er klar til den lukkede, men du LYDER ikke sådan!

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.