Sådan noget tis. Jeg havde lige skrevet en hulans masse ang eksamen, men det er bare forsvundet. Æv æv, men det korte og det lange er, at jeg har svært ved at kombinere hygge og eksamen, men til trods for det, så er vejlederen jo ikke ude på at slagte mig, så hun skal nok hjælpe mig igennem det. Jeg kan bare have mine tvivl om jeg nu kan svare på det de spørger om.
Mht til sygehussocialrådgiver på et sygehus, så tillader jeg mig lige at kopiere beskrivelsen af deres arbejde fra min opgave. Håber det er ok.
Socialrådgiverens arbejde på et sygehus er at rådgive indlagte patienter og deres pårørende i tæt samarbejde med læger, sygeplejersker og andre faggrupper på sygehuset, hvor der opstår sociale problemer i forbindelse med sygdommen.
Ved sygdom og indlæggelse vil der ofte være problemstillinger, som patienten ikke magter at tage hånd om, og hvor sygehussocialrådgiveren kommer ind i billedet. Der kan være tale om lidelser og sygdomsforløb med alvorlige sociale konsekvenser, f.eks. tab af erhvervsevne med forsørgelsesmæssige problemer til følge, støtte og rådgivning til alvorligt og uhelbredeligt syge patienter, der er indlagte eller har kontakt med sygehuset. Sygehussocialrådgiveren indgår som en integreret del af behandlingstilbuddet, og hvor en socialmedicinsk tilgang og samarbejde med patientens hjemkommune, er med til at sikre betryggende forhold ved udskrivning og forebygge genindlæggelser.
Socialrådgiveren skal kombinere kendskabet til en sygdoms karakter og prognose med viden om den sociale lovgivning og samfundets støttemuligheder. Dette kan f.eks. være dækning af merudgifter i forbindelse med et barn, der har fået stillet diagnosen gigt, og som dermed kræver nogle ofte ret dyre behandlings tilbud i form af dækning af fysioterapi, træning i varmtvandsbassin mm. Hun kan ligeledes være med til at bygge bro mellem patient, pårørende, hospitalets mange faggrupper, socialforvaltningen og private og frivillige netværk i lokalsamfundet. Socialrådgiveren indgår i tværfagligt samarbejde med andre faggrupper inden for og uden for hospitalet, herunder sygeplejersker, læger, pædagoger, lærere, psykologer og præster på sygehuset og den kommunale sagsbehandler.
Hun skal via samtaler rådgive den enkelte patient om sociale rettigheder og muligheder, revalidering, netværksstøtte, tabt arbejdsfortjeneste m.v. Sygehussocialrådgiveren kan ligeledes yde psykosocial rådgivning - det kan være medmenneskelig støtte, motivationsarbejde og krisehjælp. Dog er dette ikke hendes primære opgave, da der også er ansat psykologer på de fleste sygehuse.
Hvis der skal iværksættes særlig indsats for vanskeligt stillede patientgrupper - f.eks. selvhjælpsgrupper for handicappede børns forældre eller mennesker med samme sygdom, f.eks. nyresvigt, arbejdsskader, alkoholproblemer eller AIDS, kan socialrådgiveren være en støtte til denne iværksættelse. Hun kan formidle den relevante kontakt til kommunen, som kan hjælpe patienterne videre i systemet. Det sociale arbejde på et sygehus, kan forkorte antallet af indlæggelsesdage pr. patient ved at eliminere sociale forhindringer for udskrivning. Dette kan i nogle tilfælde være at hjælpe med til, at der gives den nødvendige støtte i form af økonomisk dækning til en familie, som netop har fået et barn, der lider af en kronisk sygdom.
Sidst men ikke mindst kan sygehussocialrådgiveren undervise, supervisere og være konsulent for andre faggrupper på hospitalet i sociale spørgsmål, krisereaktioner og i samtaler med patienter enkeltvis og i grupper.
Dette var et lille indblik i de mange forskellige typer arbejdsopgaver, der ligger i at være ansat som sygehussocialrådgiver. Alt i alt et meget spændende område, hvor man kommer i kontakt med hele den brogede livsverden.
Jeg tror mit valg faldt på socialrådgiver, efter at have samarbejdet med en sådan omkring hjælpen til handicappede børn. Så kunne jeg mærke, at jeg følte jeg havde det bedre med den hjælp jeg kunne give dem den vej igennem, i stedet for det arbejde jeg kunne lave med dem på en institution. Og ikke mindst, så oplevede jeg, at jeg gerne ville være med til at give forældrene til hadicappede børn, nogle bedre oplevelser og muligheder for at lære at leve med deres nye liv som forældre til et handicappet barn. Jeg synes det er et vanvittig spændende område. Så det var blandt andet derfor, jeg ikke blev pædagog.:)
En lang smøre. Men det var lige et pip fra mig.
Knus fra st, som sidder med eksamens forberedelse. Dagsorden, oplæg, diskussionspunkter og alt det der bavl.....
Anmeld
