Datoen er en hemmelighed, det er kun Jeppe der må vide den, indtil jeg er bestået. Jeg vil være ked af at dumpe, og så have hele familien udenfor døren når jeg kommer ud. Men det er mellem d. 9 og d. 13. juni jeg skal op. I skal nok høre fra mig.
Jeg vil allerhelst arbejde som socialrådgiver på et sygehus, men det er ikke ligefrem de stillinger, der hænger på træerne. Men ellers vil jeg rigtig gerne arbejde med handicappede børn og deres familier. Så det er enten i en specialrådgivning eller i en familieafdeling i en forvaltning. Jeg skal søge en stilling i en familieafdeling her inden længe. Der er flest stillinger i beskæftigelsesafdelingen og indenfor integration, men jeg vil helst arbejde med børn og familier, så det håber jeg at jeg finder på et tidspunkt.
Nu skal jeg bare bestå i første omgang. Det bliver spændende.
st.
Anmeld