syntes i det er forkert?

Selvfølgelig er det ok hvis barnet kalder dig mor:-)

Jeg kalder sgu ogsåm min stedfar for far selv han jo ii princippet er lige så lidt far som du er mor for det barn.

Og føler i jer som familie så er det da bare sådan det skal være..

Jeg synes det er en dejlig personlig erklæring at barnet gerne vil kalde dig mor....

Og at Eva ikke fatter hat af dit valg er jo ikke nyt på det punkt, hun synes ikke nogen børn skal kalde nogen for far eller mor, men kun ved fornavn..MEGET upersonligt i min verden, men det er det hun mener når hun siger hun ikke forstår dit valg tror jeg:-)

Sådan er vi så forskellige og jeg synes du skal tage det som et super positivt tegn på at barnet ser dig som familie og gerne vil kalde dig mor..

Se

MariaE skriver:

Selvfølgelig er det ok hvis barnet kalder dig mor:-)

Jeg kalder sgu ogsåm min stedfar for far selv han jo ii princippet er lige så lidt far som du er mor for det barn.

Og føler i jer som familie så er det da bare sådan det skal være..

Jeg synes det er en dejlig personlig erklæring at barnet gerne vil kalde dig mor....

Og at Eva ikke fatter hat af dit valg er jo ikke nyt på det punkt, hun synes ikke nogen børn skal kalde nogen for far eller mor, men kun ved fornavn..MEGET upersonligt i min verden, men det er det hun mener når hun siger hun ikke forstår dit valg tror jeg:-)

Sådan er vi så forskellige og jeg synes du skal tage det som et super positivt tegn på at barnet ser dig som familie og gerne vil kalde dig mor..

nå hehe ok,  det var jeg ikke klar over hun syntes.

ja altså nu har jeg også haft ham mange år... så min anden halvdel har skrevet testamente på ham at hvis der sker ham noget at han så ønsker han skal bo hos mig.

nå hehe ok,  det var jeg ikke klar over hun syntes.

ja altså nu har jeg også haft ham mange år... så min anden halvdel har skrevet testamente på ham at hvis der sker ham noget at han så ønsker han skal bo hos mig.

 

Det gør hun så heller ikke...ved ikke lige hvad hende Marie taler om.

Men jeg har selv stået med et ikke biobarn og oplevet en masser ballade omkring hvad man kalder den ene og anden og dette var bestemt ikke rart for barnet...stakkels pige.

Udover det så er relationen og kærligheden menneskerne imellem jo ikke begrundet i et navn men i krlighed, omsorg og opmærksomhed.

Knus Eva

Jeg synes at det er helt i orden, du er jo som en mor skal være for barnet og hvor ville det da også være forvirrende for barnet hvis du skal stå og sige til h*n "du må altså ikke kalde mig mor" nu når h*n har været vandt til det.

Eva skriver:

Det gør hun så heller ikke...ved ikke lige hvad hende Marie taler om.

Men jeg har selv stet med et ikke biobarn og oplevet en masser ballade omkring hvad man kalder den ene og anden og dette var bestemt ikke rart for barnet...stakkels pige.

Knus Eva

Ok altså hvis det skete at barnet pludseligt skulle se sin mor efter 9 år så ville jeg da ikke pludseligt male fanden på væggen, jeg ville klart ligge det ud sådan at barnet ikke skulle følge sig tvunget til at kalde mig mor, hvis det skulle få den mulighed..

Anonym skriver:

Ok altså hvis det skete at barnet pludseligt skulle se sin mor efter 9 år så ville jeg da ikke pludseligt male fanden på væggen, jeg ville klart ligge det ud sådan at barnet ikke skulle følge sig tvunget til at kalde mig mor, hvis det skulle få den mulighed..

Ok...troede den episode der var, var noget barnet oplevede.

Min søn optaler også de smås far som far, og der er også en far der har valgt fra. Så jeg synes det er fint nok. Forstod det bare som om der hos jer var sket noget som barnet havde været klemt i.

Knus..

Synes det er noget temmeligt underligt noget...

Jeg har selv en bonusdatter, som har spurgt, om hun måtte kalde mig mor - dette selvom hun har en ganske glimrende mor derhjemme. Jeg sagde blankt nej, moren var lettet over mit valg.

Næste skridt er så, at datteren spørger morens nye mand, om hun må kalde ham far, igen selvom hun har en ganske glimrende far i forvejen. Svaret bliver ja, så den dag i dag har hun altså en mor og 2 fædre, hvilket skaber forvirring dagligt, da ingen ved, hvem der omtales, og i situationer med nye bekendtskaber ser man også tit skævt til den lidt underlige konstellation. Det skal dog lige bemærkes, at moren selv er opvokset i et univers, hvor en stor del af familien havde betegnelser, der absolut ikke stemte overens med de faktiske omstændigheder, så der var endnu større forvirring - hun har heller ikke den dag i dag noget naturligt forhold til, hvilke roller de forskellige familiemedlemmer indtager.

Nå, men det var ikke helt trådstarters situation, men blot et eksempel.

En anden tænkt situation kunne være, at svaret til mor-spørgsmålet bliver ja, og at forholdet mellem far og "mor" så holder et stykke tid, men herefter går i stykker.  Far får en ny kæreste, der så hedder mor - er jeg den eneste, der kan se, at det er fuldstændig uholdbart det her?

Man bør kalde folk det, de er og ikke alt muligt andet, så er der klare linjer og faste holdepunkter, det er bedst for alle børn.

Jeg står i næsten samme situation. Min mand har en søn på 10 som han har forældremyndigheden over. Han har boet hovedparten af sit liv sammen med os. Hans forældre blev skilt da han var 4 og vi flyttede sammen da han var 5. Hans mor har været en stor skuffelse. Har altid for travlt til at se ham. Han har nu ikke set hende de sidste 2 år overhovedet. De har snakket nogle gange i telefonen men kun med det udfald at knægten bliver ked af det fordi hun sårer ham. På et tidspunkt prøvede jeg at forklare ham at hun har det svært og ikke kan finde ud af at være mor for ham, men hvis han ville have det ville jeg gerne være hans mor. Siden den dag har han kaldt mig mor. Hun har selv foreslået at jeg skulle adoptere ham og nu skal jeg bare have sendt papirerne så er han min!

Så når relationen til bio-mor ikke er holdbar og du er mere mor end hun nogensinde bliver, så er det da helt i orden at det er dig der bliver kaldt mor.

Jeg er helt enig i at når man er skilsmissebarn og har kontakt med bio-forældre så er det ikke i orden at kalde sted-forældre mor og far.

Kh Irene

Selv om mine bonusdrenge stort set ikke har kontakt til deres mor mere, ville jeg føle det helt forkert hvis de kaldte mig mor. Jeg er ikke deres mor! Jeg er det af gavn - men det er alligevel ikke en plads jeg vil forsøge at indtage. Jeg er Rikke!

Men jeg bliver da alligevel bestemt varm om hjertet når Kenneth siger "mine forældre" - og det altså så er mig og hans far han taler om.....