Hej med jer!
Lidt inspireret af et andet indlæg, tænkte jeg over min situation. Den omhandler sådan set om at jeg har haft en barn fra det var ganske lille, hvor barnets mor aldrig rigtigt har taget sig af det, hvor barnet senere hen spurgte om barnet måtte kalde mig for mor og det sagde jeg ja til da barnets egen mor jo aldrig har taget sig af barnet. Der var så på et tidspunkt hvor hun havde set barnet en enkel gang og der prøvede hun så at overbevise barnet om at jeg jo ikke var barnets mor (det har vi altid fortalt) plus at barnets far ikke var far til barnet, efter dette har hun nu slet ikke tilladelse til at se barnet, da hun kun har vist interesse få gange og når hun har, har det desværre kun været negative ting der er sket omkring ham.
Syntes i så det er fokert af mig at barnet kalder mig mor? selvom barnet godt ved jeg ikke er barnets biologiske mor. barnet snakker aldrig rigtigt om moren,jeg tænker tit på hvornår barnet kommer og spørger os hvorfor barnet ikke gør. barnet har det godt og er glad, plus det går godt i skolen.
Hilsen mig.
Anmeld